Energistyrelsen får ansvar for ELFORSK-pulje
1.7.2024 10:59:55 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Tilskudspuljen ELFORSK, der har til formål at fremme effektiv og fleksibel energianvendelse, har de seneste år været administreret i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark. Ansvaret for administration af puljen overgår nu til Energistyrelsen.
ELFORSK har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger, der skal øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug. Dette sker gennem tilskud til projekter, der fremmer innovationen inden for data, digitalisering og sektorkobling.
ELFORSK kom for første gang i 2022 på Finansloven og fik i den forbindelse ny administration og ændrede strategisk fokus. Puljen har siden da været administreret i samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark, og der har årligt været udbudt 24,25 millioner kroner fra puljen.
Energistyrelsen og Green Power Denmark har netop udmøntet 12 millioner kroner fra ELFORSK til tre grønne digitaliseringsprojekter. Nu træder Green Power Denmark ud af administrationen af ELFORSK, og ansvaret overdrages til Energistyrelsen.
Energistyrelsen støtter og faciliterer forsknings-, innovations- og udviklingsprojekter inden for en lang række områder. Ifølge vicedirektør Iben Møller Søndergård er der derfor også god logik i, at Energistyrelsen overtager ansvaret for ELFORSK, så der i højere grad kan sikres samspil mellem puljer og energiprojekter i flere led af værdikæden.
”Det er med glæde, at vi overtager det fulde ansvar for ELFORSK. Vi har i Energistyrelsen stort fokus på digitalisering og sektorkobling, og det giver rigtig god mening at kunne administrere puljen i samspil med Energistyrelsens andre puljer til udvikling af ny teknologi,” fortæller vicedirektør Iben Møller Søndergård.
Der pågår nu et arbejde med at etablere det nye administrationsgrundlag, der skal sikre den mest fordelagtige og effektive administration af ELFORSK fremover.
”Vi har haft et godt samarbejde med Green Power Denmark, som har lagt et stort arbejde i at få ELFORSK-puljen op at stå – et arbejde, der nu skal danne grundlag for vores videre arbejde med puljen,” siger Iben Møller Søndergård.
Lea Bigom Wichmand, afdelingschef i Green Power Denmark tilføjer: ”ELFORSK-programmet har gennem årene skabt stor værdi i Green Power Denmarks medlemskreds, der har en naturlig interesse i forskning og udvikling inden for energieffektivisering, digitalisering og sektorkobling. Nu overdrager vi arbejdet til Energistyrelsen, som jeg er overbevist om vil fortsætte det gode arbejde og bidrage med synergier i administrationen af de grønne puljer, der kan fremme innovation i energisektoren.”
Det forventes, at der igen udbydes midler til nye projekter i foråret 2025.
Alle projekter, der har modtaget tilskud fra ELFORSK gennem tiden, kan findes på det fælles projektgalleri for offentligt støttede danske energiprojekter.
Kontakt
Henrik Holm Friis, Fuldmægtig i Energistyrelsen, htaf@ens.dk, +45 33 92 77 99
Claus Meineche, Kontorchef i Energistyrelsen, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum