Folketingets Ombudsmand

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102

Del

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.

Begrænset anvendelsesområde

Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.

Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp. 

”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves.

Ombudsmanden henstiller også til, at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.

Læs ombudsmandens redegørelse om servicelovens § 102.

FAKTA

Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:

”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Læs principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 fra Ankestyrelsen.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden har afsluttet undersøgelse af Familieretshusets sagsbehandlingstider på værgemålsområdet7.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter at have modtaget flere klager over Familieretshusets sagsbehandlingstid i konkrete sager om værgemål indledte Folketingets Ombudsmand i sommeren 2024 en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet. Familieretshuset har i en længere periode modtaget betydeligt flere nye sager på værgemålsområdet, end Familieretshuset har afsluttet. Det har betydet, at antallet af verserende sager er øget væsentligt, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de afsluttede sager er steget. For nogle sager er der i dag en sagsbehandlingstid på flere år. Sagsbehandlingstiden i værgemålssagerne har løbende givet anledning til betydelig offentlig og politisk bevågenhed. Under et samråd den 8. januar 2025 i Folketingets Socialudvalg tilkendegav social- og boligministeren, at sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet er uholdbare. ”Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbeh

Ombudsmanden vil undersøge handicaptilgængeligheden til borgerservicecentre3.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand vil i de kommende år gennemføre tilsyn med handicaptilgængeligheden på kommunale borgerservicecentre. Det sker som led i ombudsmandens opgave med at undersøge, om offentlige bygninger er tilgængelige for personer med handicap. ”Alle skal have mulighed for at bruge de kommunale borgerservicecentre. Det gælder naturligvis også for personer med handicap. Det er derfor vigtigt, at kommunerne sørger for, at centrene er tilgængelige for alle”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. I forbindelse med tilsynene vil ombudsmanden blandt andet undersøge: Parkeringsforholdene for personer med handicap Adgangsarealerne samt indgangs- og dørpartier Udformningen af handicaptoiletter Information og skiltning Adgangen til hjemmesideinformation om borgerservicecentrenes tilgængelighed for personer med handicap. Tilsynene vil blive gennemført af besøgshold fra ombudsmandsinstitutionen med deltagelse af ombudsmandens to tilgængelighedskonsulenter. De to

Ombudsmanden har undersøgt handicaptilgængeligheden til en række sundhedscentre29.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har som led i sit tilsyn med tilgængeligheden af offentlige bygninger for personer med handicap gennem en periode haft fokus på sundhedscentre. Han har været på tilsynsbesøg i seks sundhedscentre rundt om i landet. Det har været ombudsmandens opfattelse, at de bygningsmæssige forhold generelt har gjort det muligt for brugere med handicap at færdes indendørs i de besøgte sundhedscentre, herunder benytte behandlings- og træningsrum. Det har dog været ombudsmandens vurdering, at adgangsforholdene til centrene og handicaptoilet-faciliteterne har kunnet vanskeliggøre tilgængeligheden af centrene for brugere med handicap. Ombudsmanden har ved alle seks tilsynsbesøg haft anledning til at komme med anbefalinger til forbedring af tilgængeligheden af sundhedscentrene. ”Adgangen til at modtage sundhedsbehandling kan være afgørende for alle, og personer med handicap skal naturligvis have samme adgang til sundhedstilbud i de lokale sundhedscentre som andre. Det er derfor af

Ombudsmanden undersøger forholdene for patienter indlagt på retspsykiatriske afdelinger28.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden vil i 2025 besøge de retspsykiatriske afdelinger, hvor blandt andet personer med dom til anbringelse eller behandling er indlagt. ”Med vores tilsyn vil vi være med til at sikre, at patienter, som er indlagt på de psykiatriske afdelinger, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Ombudsmanden vil besøge alle otte retspsykiatriske afdelinger med sengeafsnit i de fem regioner. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden have særligt fokus på de retspsykiatriske patienters rettigheder, herunder om regionerne overholder de regler, der skal medvirke til at sikre, at retspsykiatriske patienter ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Det vedrører for eksempel udarbejdelse af behandlingsplaner, udgangsforløb og samarbejde med andre instanser. Ombudsmanden vil også undersøge brugen af tvang, indgreb og restriktioner over for de retspsykiatriske patienter samt patienternes r

Ombudsmandens Børnekontor fører i 2025 tilsyn med unges forhold i fængsler og arrester23.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvert år indsættes unge på 15 til 17 år i fængsler eller arrester. Ombudsmandens Børnekontor vil ved sine tilsynsbesøg i 2025 have fokus på forholdene og rammerne for de unge, der er indsat i kriminalforsorgens institutioner, hvor der i øvrigt primært er placeret voksne. ”Unge, der bliver indsat i et fængsel eller en arrest, må antages at være i en særligt sårbar og udsat situation. Med tilsynene vil vi bidrage til at sikre, at de bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Unge i kriminalforsorgen Unge på 15 til 17 år kan blive indsat i fængsler eller arrester af forskellige årsager. De kan i forbindelse med en anholdelse af politiet blive placeret i en arrest, indtil retten har taget stilling til, om de skal løslades. De kan også være indsat i kriminalforsorgens institutioner som varetægtsarrestanter. Eller de kan have fået en dom, som de skal afsone. Ifølge kriminalforsorgens

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye