Guldborgsund Kommune og Kirkens Korshær etablerer ny familiecafé i Nykøbing Falster
1.7.2024 10:12:29 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Den 1. august åbner en ny familiecafé i Kirkens Korshærs lokaler i Nykøbing Falster. Formålet med den nye café er at hjælpe udsatte familier og forebygge ensomhed.

Guldborgsund Kommune og Kirkens Korshær går sammen om at etablere en ny familiecafé til socialt udsatte familier. Det har Socialudvalget besluttet på sit seneste møde.
Den nye familiecafé får til huse i Kirkens Korshærs nyrenoverede lokaler i Jernbanegade 43, tæt ved banegården i Nykøbing Falster.
Et trygt og roligt miljø
Familiecaféen vil være et sted, hvor der er fokus på at opbygge et godt fællesskab mellem familier, som har brug for et pusterum i hverdagen.
Familierne får mulighed for indgå i et roligt og trygt miljø med socialfaglige medarbejdere og frivillige omkring sig, der støtter og guider familierne med respekt for familiernes livssituation.
I familiecaféen vil der være mulighed for at deltage i forskellige sociale og faglige tilbud – med særlige tilbud til både forældre og børn. Familierne vil for eksempel kunne få hjælp til at mestre forældrerollen, der vil være gældsrådgivning, hjælp til brobygning til myndigheder, lektiehjælp og aktiviteter til børnene, fælles aftensmad og flere andre tilbud, som løbende udvikles i samarbejde med familierne ud fra deres ønsker og behov.
Café skal støtte familier i at blive mere selvhjulpne
Formålet med den understøttende familieindsats er først og fremmest at forebygge og afhjælpe social udsathed i familierne. På sigt er ambitionen, at familiecaféen også skal støtte familierne i at blive mere selvhjulpne.
Britta Lange, formand for Socialudvalget i Guldborgsund Kommune, siger:
“For mig er familiecaféen, som vi nu opretter sammen med Kirkens Korshær, indbegrebet af det en god social politik også skal være. Nemlig at vi som socialudvalg i et konstruktivt samarbejde med seriøse samarbejdspartner rækker ud til nogle af dem, som har allermest brug for hjælp. Jeg er i al beskedenhed utrolig stolt dette samarbejde, hvor vi sammen investerer i børnene og deres familier.”
Bente Lerche-Thomsen, næstformand i Socialudvalget i Guldborgsund Kommune, supplerer:
”Alle kan havne i en sårbar situation, og vi vil i udvalget meget gerne være med til at hjælpe den enkelte borger med at komme på ret kurs. Vi investerer i borgere, der gennem tiden måske har slået sig på myndighederne og derfor har brug for en hånd i ryggen. Vi skylder vores borgere at finde løsninger, så de får mulighed for at leve et godt liv og indgå i gode og sunde fællesskaber. Jeg håber, at både forældre og børn vil opleve den nye familiecafé som et frirum, hvor de føler sig inkluderet i et trygt, socialt fællesskab med gode muligheder for at opnå en personlig og social udvikling og et bedre liv på sigt,” udtaler Bente Lerche-Thomsen.
Allerede efterspørgsel på tilbud
Maria Mistarz Benzon, daglig leder af Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing Falster, glæder sig over, at der er politisk opbakning til familiecaféen, da flere og flere familier har brug for den type af støtte i dagligdagen.
”Vi er glade og forventningsfulde over oprettelsen af det nye familieunderstøttende tilbud. Vi har i flere år set, at der er flere og flere familier, der har brug for den type af støtte. Det er både støtte til madvarer, køb af medicin, men også støtten til at have kontakt med det offentlige hjælpesystem. Vi er glade for, at vi får lov, i samarbejde med Guldborgsund Kommune, at skabe et hverdagsstøttende familietilbud. Vi håber, at tilbuddet vil gøre stor gavn for familierne,” siger Maria Mistarz Benzon.
Kirkens Korshærs varmestue lukker hver dag klokken 15. Den gode placering og de indbydende rammer bliver altså ikke anvendt om sen eftermiddag/aften.
Planen er derfor, at den nye familiecafé i begyndelsen skal holde åbent to gange om ugen i tidsrummet 15-19, og der vil løbende blive arbejdet på en udvidelse af åbningstiden, når der kendes til de forskellige familiers behov.
Bodil Pedersen, centerchef for Trivsel & Social Indsats i Guldborgsund Kommune, siger:
”Vi er så taknemmelige for, at Kirkens Korshær støtter op her. Vi har fra kommunens side længe ønsket at skabe et alsidigt familietilbud, som kan forebygge og afhjælpe familiernes sociale udsathed og styrke børnenes trivsel. Det gør vi her, og det unikke er, at forældre og børn indgår i et fællesskab, sammen med kommunen og Kirkens Korshær, hvor børnene oplever alternative, stabile voksne, de kan støtte sig til, og forældrene får et pusterum sammen med de frivillige og de andre forældre. Alt sammen med det formål at bringe positive, fælles oplevelser ind i familiens hverdag.”
Fakta om den nye familiecafé
- Den nye familiecafé åbner den 1. august i år i Jernbanegade 43 i Nykøbing Falster
- Guldborgsund Kommune og Kirkens Korshær har indgået en samarbejdsaftale for en treårig periode
- Den nye familiecafé skal varetages af ansatte med stærke socialfaglige og pædagogiske kompetencer og suppleres af frivillige, der er udvalgt af Kirkens Korshær på baggrund af deres faglige og personlige kompetencer
Kontakter
Britta LangeFormand for Socialudvalget
Tlf:25181829bybl@guldborgsund.dkBente Lerche-ThomsenNæstformand for Socialudvalget
Tlf:25 18 18 03blto@guldborgsund.dkMaria Mistarz BenzonDaglig leder, Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing Falster
Tlf:30 66 35 32Bodil PedersenCenterchef, Center for Trivsel og Social Indsats
Tlf:25182560bope@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum