Grækenland og Spanien topper rejse-hitlisten fra Billund
1.7.2024 13:26:51 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn forudser en travl juli med godt chartersalg og stor interesse for netværksruter. Cargooperationen i lufthavnen har igen oplevet tocifret vækst.

Med skolernes sommerferie officielt løbet i gang er der for alvor kommet aktivitet i terminalen i Billund Lufthavn. I en dugfrisk undersøgelse fra Norstat, som er udarbejdet for Dansk Erhverv, forventes det, at cirka 2,4 mio. danskere rejser til udlandet i løbet af de næste par sommermåneder. En stor del af dem vælger Billund Lufthavn som afsæt. I juni måned gik 398.206 rejsende igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end samme måned sidste år. Den mindre tilbagegang skyldes, at lavprisselskaberne, anført af Ryanair, har reduceret deres antal sæder. Til gengæld glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, sig over det det flotte chartersalg i sommerferieperioden.
–Vi har et stærkt udbud af rejser til de populære charterdestinationer, så vi forventer en god juli måned, hvor mange vælger at tage mod varmere himmelstrøg fra Billund. Grækenland er den suverænt største charterdestination i år med over 100.000 forventede rejsende i juli og august. Samtidig oplever vi en stor interesse for netværksruterne, der forbinder Vestdanmark med hele verden, hvor de store hubs i London, Amsterdam, Frankfurt og Paris er populære i år.
De fem mest populære charterlande fra Billund i sommeren er:
- Grækenland
- Spanien
- Tyrkiet
- Bulgarien
- Cypern
Fortsat tocifret vækst i luftfragt
Luftfragten i Billund Lufthavn følger igen egne tendenser og håndterede 8.138 tons gods i juni. Det er en stigning på 24,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Den globale vækst for luftfragt er 8 procent højere end samme tid sidste år, hvilket lægger Billund Lufthavns cargooperation solidt over markedet. Den positive udvikling skyldes en højere verdensomspændende efterspørgsel, og at raterne på globalt plan holder et højt niveau til trods for en traditionelt mere stille periode. Adm. direktør Jan Hessellund er glad for, at væksten holder ved i Billund Lufthavn.
–Vi er meget tilfredse med den fortsatte vækst i vores luftfragtsoperation. Det er et klart tegn på, at vores strategier bærer frugt, og at vi formår at imødekomme den store globale efterspørgsel. Vores stærke placering over markedsgennemsnittet vidner om vores position som en væsentlig aktør inden for luftfragt samt de gode partnerskaber med fragtflyselskaberne.
Ikke for sent at bestille sommerferie
Charter eller oversøisk? By eller strand? Action eller afslapning? Med 120 direkte destinationer og 540 one-stop er der mange muligheder fra Billund. I løbet de seneste måneder er Norwegian kommet godt i gang med fire nye ruter – de nyeste værende Stockholm og Alicante. Hen over sommeren tilbyder selskabet seks forskellige destinationer, så de rejsende kan komme endnu mere fleksibelt afsted. Det brede rutenetværk i Billund giver vestdanskerne mulighed for at opdage skjulte perler og se de mest imponerende storbyer. Der er nu officielt taget hul på skolernes sommerferie, men det er stadig muligt at finde en rejse ud i verden.
–Med vores stærke rutenetværk går vi en sommer i møde, hvor vi kan tilbyde danskerne at komme på ferie både tæt på og langt væk. Vi har mange populære charterdestinationer, men der er også mulighed for andre slags ferier. Vores flyselskabspartnere tilbyder utraditionelle citybreaks til for eksempel Bergen eller Helsinki. Er man slet ikke til varmere himmelstrøg, kan turen også gå direkte til Grønland med Air Greenland. Der er stadig flybilletter til mange spændende destinationer, hvis man endnu ikke har besluttet sig for, hvor ferien går hen, siger Jan Hessellund.
Kontakter
Freja Højer SecherJournalist
Tlf:27789932fhs@bll.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
Stor kampagne sætter Sydjylland på det norske feriekort13.7.2026 08:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et populært ferieland blandt nordmænd. Men når mange allerede kender landet godt, kræver det nye fortællinger at vække nysgerrigheden og give dem lyst til at vende tilbage.
Skolernes sommerferie giver travlhed i Billund Lufthavn: Her er de syv råd, der sparer tid7.7.2026 07:36:21 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er højsæson i de danske lufthavne. Derfor opfordrer Billund Lufthavn nu rejsende til at bruge få minutter på at forberede sig hjemmefra. Det kan være forskellen på en rolig start på ferien – eller unødig stress, allerede inden flyet letter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum