AI og kameraer skal rykke ind svinestaldene
3.7.2024 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens og kamerateknologi skal optimere dyrevelfærd og søers benstyrke indenfor griseavl.

Teknologisk Institut skal sammen med Danish Pig Genetics og Aarhus Universitet udvikle en ny teknologi, der ved hjælp af avanceret kamerateknologi og kunstig intelligens skal bane vejen for en mere bæredygtig griseproduktion.
Projektet vil sikre bedre dyrevelfærd for søer i den danske griseproduktion ved hjælp af overvågning og kunstig intelligens. Overvågningen skal gøre det lettere at identificere søerne med det bedste avlspotentiale og derved øge mulighederne for at avle mere robuste søer.
Det skal ske gennem ny digitalisering af avlsvurderingen. Avlsvurdering er den proces, hvor man vurderer og udvælger avlsdyr på baggrund af deres arvelige egenskaber, som i dette projekt omhandler vurderingen af avlsdyrenes robusthed og benstyrke.
– Traditionelle, manuelle vurderinger erstattes med objektive målinger opnået gennem kameraovervågning i stalden og udvikling af modeller, hvor kunstig intelligens bruges til målinger af grisene, siger Claus Hansen, seniorkonsulent fra Teknologisk Institut.
Projektets primære fokus er at øge søernes holdbarhed. Traditionelle metoder til at vurdere søernes styrke og robusthed er subjektive, og bliver kun udført én gang i en sos levetid.
Omfattende digital platform
Med projektets mål om at udvikle en omfattende, digital platform, som er fuldt funktionel i stalden, med bl.a. kontinuerlig kameraovervågning og vurdering af de genetiske værdier, vil søerne bliver objektivt overvåget over længere tid. Ultimativt vil det forbedre søernes dyrevelfærd, robusthed og levetid.
- Projektet sigter mod at forbedre søernes robusthed ved at automatisere målingen af vigtige egenskaber. Ved hjælp af kontinuerlig kameraovervågning og avancerede AI-algoritmer, kan projektet være med til at revolutionere måden, hvorpå styrke og holdbarhed vurderes hos avlssøer, tilføjer Grum Gebreyesus, tenure track adjunkt i husdyr phenomics ved Aarhus Universitet.
Systematisk måling og analyse
Phenomics er den systematiske måling og analyse af både kvalitative og kvantitative egenskaber, og det er nu blevet et vigtigt værktøj inden for AI og studiet af dyreadfærd. Ved hjælp af avancerede kliniske og biokemiske metoder samt visualiseringsteknologier kan forskere forbedre og præcist beskrive dyrenes observerbare egenskaber. Denne tilgang gør det muligt for AI-systemer at identificere og analysere komplekse adfærdsmønstre hos dyr, hvilket åbner nye veje for forståelse og beskyttelse af dyrelivet.
- Med øget fokus på so-overlevelse og reduktion af tidlig udsætning er dette projekt kritisk for fremtidens landbrug og vores mål om at skabe verdens mest bæredygtige gris, siger Søren Balder Bendtsen, genetisk chef hos Danish Pig Genetics.
- Ved at prioritere avl, der forbedrer robusthed og benstyrke hos søerne, vil projektet sikre en mere bæredygtig griseproduktion. Dette er i overensstemmelse med både nationale og EU-standarder for dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug, tilføjer han.
Det forventes, at avlsfremgangen kan redde henholdsvis 20.000 søer og 312.000 pattegrise pr. år, seks år efter projektets afslutning. Projektet forventes at indbringe i omegnen af 200 mio. kr. om året til producenterne.
Projektet DiGiSOW løber over 4 år og har fået bevilliget støtte fra GUDP, et program under Fødevareministeriet, der støtter udvikling og demonstration af grønne løsninger i landbrugserhvervet.
Læs hos GUPD:
Nøgleord
Kontakter
Seniorkonsulent Claus Hansen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2463, mail: clha@teknologisk.dk
Chef for Genetisk team Søren Balder Bendtsen, Danish Pig Genetics P/S, mobil: 8140 2613, mail: sbb@danishgenetics.dk
Tenure Track adjunkt Grum Gebreyesus, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet, mobil: 2234 7073, mail: grum.gebreyesus@qgg.au.dk
Billeder

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
Teknologisk Institut skal drive autorisationer af klimaskadelige kølemidler24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive en ny digitaliseret udgave af den lovpligtige ordning for autorisation af fagfolk og virksomheder, der arbejder med klimaskadelige kølemidler i køleanlæg, biler og højspændingsudstyr.
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum