Ballerup Kommune sender virksomhederne en stor regning

2.7.2024 06:00:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse

Del

Sidste år opkrævede Ballerup Kommune 80 millioner kroner i dækningsafgift, som er en ekstra skat på at drive virksomhed i Ballerup. Den nye skattereform betyder, at kommunen i år henter yderligere 65 millioner kroner i de lokale virksomheders lommer. Det bør få byrådet til at sænke dækningsafgiften, mener DI Hovedstaden

- Det er ikke logisk, at en virksomhed som Raaschou Snedkeri og Byg skal betale 907.000 kroner om året i dækningsafgift, blot fordi den ligger i Ballerup, mens en virksomhed i nabokommunen Egedal eller 20 til 30 kilometer mod syd i Greve og Solrød slipper med nul kroner, siger bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen.
- Det er ikke logisk, at en virksomhed som Raaschou Snedkeri og Byg skal betale 907.000 kroner om året i dækningsafgift, blot fordi den ligger i Ballerup, mens en virksomhed i nabokommunen Egedal eller 20 til 30 kilometer mod syd i Greve og Solrød slipper med nul kroner, siger bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen.

Hos byggevirksomheden Raaschou Snedkeri og Raaschou Byg, der holder til på Mesterbuen i Skovlunde, arbejder 60 medarbejdere hver dag som b.la. tømrer, snedker eller murer. Virksomheden plejer hvert år at få et ekstra regning på ca. 36.000 kroner i dækningsafgift til Ballerup Kommune. Men når ændringerne i erhvervsejendomsbeskatningen er fuldt indfaset, stiger beløbet til ca. 907.000 kroner.

- Der vil være mange virksomheder, som får sig noget af en overraskelse, når de skal betale dækningsafgift i de kommende år. Der er tale om meget store stigninger, siger bestyrelsesleder for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen.

Dækningsafgiften er en kommunal særskat på erhvervsejendomme, som betales af virksomhederne oven i den almindelige ejendomsskat. Kommunerne bestemmer selv, om de vil opkræve afgiften eller ej. 33 kommuner opkræver dækningsafgift, mens 65 kommuner har valgt ikke at opkræve afgiften, og dermed friholde deres lokale virksomheder for særskatten.

Sidste år betalte de lokale virksomheder i Ballerup 80 millioner kroner i dækningsafgift, mens de lokale virksomheder i f.eks. nabokommunen Egedal og i Frederikssund, Greve og Solrød betalte nul kroner. I år stiger beløbet i Ballerup til ca. 145 millioner kroner.

Årsagen er, at den nye måde at beregne ejendomsskatter på automatisk får dækningsafgiften til at stige. For ligesom boligejerne har oplevet, at den nye boligskattereform resulterer i at grundværdierne stiger, så gør det samme sig glædende for virksomhederne i Ballerup.

Da størrelsen på dækningsafgiften beregnes ud fra en af byrådet fastsat promille af virksomhedens grundværdi, vokser størrelsen på dækningsafgiften proportionelt med stigningerne på grundværdien i de 33 kommuner, der opkræver dækningsafgift.

- Her bør byrådet ikke se stiltiende til og bare udskrive en regning på yderligere 65 millioner kroner. Kommunen bør ikke tjene penge på, at staten indfører en ny regnemetode. Byrådet skal handle nu, så dækningsafgiften sænkes, og beløbet som minimum forbliver det samme som før den nye skattereform, siger bestyrelsesleder for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen.

DI Hovedstaden har en opfordring til byrådet i Ballerup Kommune:

- Det er ikke logisk, at en virksomhed som Raaschou Snedkeri og Byg skal betale 907.000 kroner om året i dækningsafgift, blot fordi den ligger i Ballerup, mens en virksomhed i nabokommunen Egedal eller 20 til 30 kilometer mod syd i Greve og Solrød slipper med nul kroner. Mange virksomheder i Ballerup bliver ramt, siger bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen og fortsætter:

- Det bør ikke koste ekstra at drive virksomhed i bestemte kommuner. Byrådet bør derfor se på, hvordan de i løbet af tre til fem år helt kan udfase dækningsafgiften.

Nøgleord

Kontakter

Bestyrelsesleder for DI Hovedstaden Peter Lanng, telefon 40 46 47 90
Regional konsulent for DI Hovedstaden Nils Askær-Hune, telefon 52 19 68 48
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00

Links

For yderligere information om DI Hovedstaden: Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321. 

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye