Otte heldige danskere vandt over 21 millioner kroner ved Danske Spil lørdag aften
30.6.2024 08:37:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
21.512.252 skattefrie, gode, danske kroner: Så mange penge vandt otte heldige danskere tilsammen i aftes, via Danske Spils trækninger i Lotto og Joker. Se herunder, hvor alle millionerne landede.

Mens de fleste danskere i aftes måtte ærgre sig over Danmarks farvel til fodbold-EM i Tyskland, så var der anderledes grund til fest for otte heldige danskere spredt ud over det meste af landet: Tilsammen vandt de over 21 millioner kroner i Danske Spils lotterier.
Den heldigste af de heldige var en midtjyde, som havde valgt at prøve lykken i Joker: Det viste sig at være et godt valg, som blev belønnet med førstepræmien på hele 14.512.252 kroner.
Ekstratrækninger i Lotto
De resterende syv millioner blev vundet af syv forskellige danskere, som alle har det til fælles, at de havde spillet med i Lotto uden at vinde noget i første omgang, men til gengæld var de heldige, da Danske Spil foretog to ekstratrækninger.
De to første af millionerne blev vundet i den ugentlige ekstratrækning Millionærchancen.
Her gik den første million til ejeren af en kupon, der er blevet langet over disken i Strøg Kiosken i Brenderup på Fyn.
Så tjek din kupon en ekstra gang, hvis du har spillet fynsk Lotto i den forgangne weekend.
Den anden million blev købt via mobilen af en af Danske Spils kunder fra Sydsjælland.
Super Millionærchancen
Fordi det var sidste lørdag i måneden, skulle der som sædvanligt også findes fem heldige vindere af Super Millionærchancen – og de fem millioner blev spredt godt og grundigt ud over det meste af landet.
Den første million blev vundet af en heldig kunde fra den nordlige ende af hovedstaden, som havde spillet med via mobilen.
Den anden million blev vundet af en heldig PLUS-abonnent, der bor et sted i Nordjylland.
Den tredje million blev vundet af en heldig PLUS-abonnent fra det yderste Vestjylland.
Den fjerde million blev vundet af en heldig PLUS-abonnent fra Århus-området.
Den femte million blev vundet en heldig PLUS-abonnent fra Hillerød Kommune.
Danske Spil har endnu ikke talt med de heldige vindere, men der skal lyde et stort tillykke med flotte gevinster.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Joker.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Super Millionærchancen
Super Millionærchancen garanterer fem millionærer hver eneste måned året rundt. Det er en fast ekstratrækning den sidste lørdag i måneden, hvor Danske Spil trækker lod om 5 x 1 million kroner blandt alle månedens spillede rækker.
Lotto, vindertal 29. juni
6, 9, 17, 23, 24, 26, 30
Lotto, tillægstal 29. juni
35
Jokertal 29. juni
7, 1, 1, 4, 5, 6, 5
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum