HOFOR sænker prisen på bygas igen
Cafeer, restauranter og boligforeninger med fællesvaskerier er nogle af de kunder, der kan se frem til en lavere regning for deres bygas. Fra 1. juli sænker HOFOR nemlig prisen – og det giver også et prisfald for privatkunder på Fastpris.
Det er egentlig meget simpelt. Markedspriserne for både biogas og naturgas har forsat sit fald, og derfor kan HOFOR nu sænke prisen for kunderne for anden gang i år.
”Vi skal ikke lave underskud, men vi skal heller ikke have et større overskud. Nu er priserne på biogas og naturgas faldet gennem længere tid, og derfor justerer vi prisen igen, så kunderne får glæde af faldet i vores omkostninger,” siger en glad gaschef i HOFOR, Morten Stanley.
Billigere at tænde gaskomfuret
For alle de københavnere, som har gas til deres kogeblus, går prisen fra 995 kr. årligt til 950 kr. årligt, inkl. afgifter og moms. Det er vel at mærke, hvis man betaler Fastpris. Hvis man bruger bygas til andet end madlavning eller er en virksomhed, betaler man for det målte forbrug. Her er prisfaldet fra 3,6 kr./m3 til 3,0 kr./m3, ekskl. afgifter og moms – et fald på omkring 16 pct. Det prisfald kan mærkes særligt hos større restauranter, som typisk bruger meget gas til madlavningen.
HOFOR har sænket priserne flere gange det seneste halvandet år i takt med, at priserne på biogas og naturgas er faldet på et ellers uforudsigeligt energimarked.
”Det er dejligt at kunne sænke prisen nu, men man skal selvfølgelig huske, at det også kan gå den anden vej, hvis vi ser energipriser stige igen som i 2021 og 2022”, understreger Morten Stanley.
100 pct. CO2-neutral i 2025
HOFOR leverer bygas til omkring 250.000 københavnere. I dag er bygassen mere end 60 pct. CO2-neutral takket være biogas fra københavnernes eget spildevand. Forsyningsselskabet arbejder på at gøre bygassen helt CO2-neutral i 2025 ved at investere i flere anlæg der kan nyttiggøre lokal biogas i bygasforsyningen. Indbyggerne i hovedstaden bliver således – populært sagt – selvforsynende med CO2-neutral bygas.
Fakta om prisfaldet på bygas
- For en typisk mindre restaurant reduceres udgiften fra ca. 3.600 kr. om året til ca. 3.000 kr. om året.
- Større restauranter kan se frem til en gennemsnitlig reduktion i prisen fra ca. 54.000 kr. om året til i gennemsnit 45.000 kr. om året.
- For en privatkunde på Fastpris falder prisen fra 995 kr. til 950 kr. om året, inkl. afgifter og moms.
- For en privatkunde på Målt Forbrug med et gennemsnitligt forbrug medfører prisreduktionen, at udgiften til bygas falder fra ca. 1.335 kr. om året til ca. 1.300 kr. om året, inkl. abonnement, afgifter og moms.
- For en kunde, der bruger gas til opvarmning, vil udgiften gennemsnitligt falde fra ca. 11.350 kr. til ca. 10.150 kr. om året, inkl. abonnement, afgifter og moms.
- I et typisk fællesvaskeri i en boligforening falder udgiften fra ca. 10.050 kr. til ca. 9.000 kr. om året, inkl. abonnement, afgifter og moms.
- For erhvervskunderne er beløbene angivet uden abonnement, afgifter og moms.
Kontakter
Lene SolskovHOFOR Kommunikation
Tlf:27952116lensol@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Udvider succes-forsøg: etageejendomme kan spare 60 millioner kroner med fjernstyret fjernvarme9.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere store ejendomsselskaber med etageboliger har sagt ja tak til at få skåret op til fem procent på varmeregningen årligt. Blandt andre vil Danica Ejendomme og Jeudan de næste to år lade HOFOR fjernstyre deres fjernvarme ved at sænke temperaturen i korte tidsrum, uden beboerne mærker det. Det gavner økonomien og sænker CO2-aftrykket. HOFOR vil gerne have flere med.
Bygas bliver billigere og snart helt CO2-neutral27.11.2024 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af inflation kan HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, undgå at hæve fastprisen for alle de københavnere, der blot bruger bygassen til et komfur – og kunder med målt forbrug kan se frem til, at prisen falder ved årsskiftet.
Ny pris for at varme en københavner-bolig op27.11.2024 09:55:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen for varme i København stiger med tre procent ved årsskiftet. Det sker for at dække inflationen, som giver øgede udgifter til drift, renovering og udvikling af fjernvarmenettet, oplyser HOFOR, der leverer varme til hele byen.
HOFOR er nu halvvejs i mål med at sikre hovedstadsområdet blødere vand24.10.2024 11:32:12 CEST | Pressemeddelelse
I dag begynder nyt topmoderne HOFOR-vandværk at sende blødere vand ud til tusindvis af borgere. Dermed er over halvdelen af drikkevandet i hovedstadsområdet blødgjort, og det gavner både borgerne og sænker CO2-aftrykket.
Nu er over halvdelen af vandet i hovedstadsområdet fyldt med fordele for borgerne24.10.2024 10:09:53 CEST | Pressemeddelelse
Endnu flere borgere i hovedstadsområdet kan nu nyde godt af fordelene ved blødere vand. HOFOR har nemlig i dag åbnet for hanerne i nyt, topmoderne vandværk, og dermed er over halvdelen af drikkevandet i hovedstadsområdet blødgjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum