Ny rapport tyder på kronisk lav dyrevelfærd, og treparten gør ondt værre

Dyrevelfærdsrapporten 2024, netop udgivet af Fødevarestyrelsen, viser en markant reduktion i sanktioneringsgraden for kvægbesætninger fra 40,6 procent i 2022 til 30,9 procent i 2023. Det fik i går Fødevareminister Jacob Jensen (V) til at rose kvægproducenterne for ”et langt større fokus på dyrevelfærd”. Det er dog et meget snævert fokus i så fald, viser en gennemgang af rapporten.

Faldet i sanktioneringsgraden for kvægbesætninger skyldes således et dramatisk fald i sanktioner for manglende optegnelser over medicinsk behandling. I 2022 blev der givet 184 sanktioner i denne kategori, hvilket udgjorde en femtedel af de samlede sanktioner. I 2023 faldt dette tal til kun fem sanktioner, hvilket svarer til knap én procent af de samlede sanktioner. Dette kan forklare en væsentlig del af det samlede fald i sanktioneringsgraden, som reelt har ligget jævnt højt det seneste årti. 

”Der er ingen grund til at rose landmænd for at kunne holde styr på medicinen til kvæget. Vi er nødt til at hæve blikket og konstatere, at dyrevelfærden er kronisk lav i dansk landbrug. Ikke så meget på grund af regelbrud som på grund af slap lovgivning og en meget stærk landbrugslobby,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

Og rosen til kvægbønderne klinger ekstra hult i lyset af aftalen fra den grønne trepart, der blev præsenteret mandag.

”Landbruget har gjort dyrene til de store tabere i den såkaldte grønne trepart. Milliardstøtte til teknologitilskud vil holde malkekvæg inde i staldene, hvor de skal fodres med kemi, der påvirker deres fordøjelse. Den lave CO2-afgift vil samtidig cementere dansk landbrugs alt for store animalske produktion, som samtidig er afhængig af at sende millioner af levende dyr på lange og opslidende transporter,” siger Britta Riis.

For grisenes vedkommende viser dyrevelfærdsrapporten, at knap hver tredje kontrollerede besætning sanktioneres med enten indskærpelse, påbud eller politianmeldelse. Det er på niveau med året før. Svineproducenter kæmper altså fortsat med at overholde dyrevelfærdslovgivningen, især når det gælder håndtering af syge og tilskadekomne dyr samt sikring af beskæftigelsesmateriale til svinene.

”Hos grisene er de tilladte forhold også den største forbrydelse mod dyrene. Når beskæftigelsesmateriale til legesyge og evigt nysgerrige dyr er en trærafte i en plasticholder, er bundniveauet simpelthen for lavt og åbenlyst tilpasset dansk landbrugs ekstreme produktion af dyr og kød til eksport. Klimaafgiften kommer desværre ikke til at ændre på dette,” siger Britta Riis.

Ifølge hende viser det konstante høje niveau af regelbrud med al tydelighed, at det går ud over dyrene, når dansk landbrug forsøger at konkurrere med udenlandske landmænd alene på effektivitet og høj fødevaresikkerhed.

”Med de høje produktionsomkostninger herhjemme taber vi den kamp på sigt, og dyrene betaler prisen lige nu. Der burde investeres i et opgør med storskala dyreproduktion og lægge et nyt spor for dansk landbrug med masser af føde til mennesker på marken, bæredygtige animalske fødevarer og en førerposition på biosolutions. Desværre vil trepartsaftalen i stedet poste endnu flere skattekroner i dyrefabrikker, hvor der ikke engang er tid til at tage sig ordentligt af dyrene," siger Britta Riis.