Ny rapport tyder på kronisk lav dyrevelfærd, og treparten gør ondt værre
29.6.2024 07:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Fødevareministeren roser mælkebønder ovenpå ny dyrevelfærdsrapport. Men der sanktioneres reelt set lige så meget for svigt af kvæg som i tidligere år, og trepartsaftalen vil gøre livet endnu mere surt for landbrugsdyrene.

Dyrevelfærdsrapporten 2024, netop udgivet af Fødevarestyrelsen, viser en markant reduktion i sanktioneringsgraden for kvægbesætninger fra 40,6 procent i 2022 til 30,9 procent i 2023. Det fik i går Fødevareminister Jacob Jensen (V) til at rose kvægproducenterne for ”et langt større fokus på dyrevelfærd”. Det er dog et meget snævert fokus i så fald, viser en gennemgang af rapporten.
Faldet i sanktioneringsgraden for kvægbesætninger skyldes således et dramatisk fald i sanktioner for manglende optegnelser over medicinsk behandling. I 2022 blev der givet 184 sanktioner i denne kategori, hvilket udgjorde en femtedel af de samlede sanktioner. I 2023 faldt dette tal til kun fem sanktioner, hvilket svarer til knap én procent af de samlede sanktioner. Dette kan forklare en væsentlig del af det samlede fald i sanktioneringsgraden, som reelt har ligget jævnt højt det seneste årti.
”Der er ingen grund til at rose landmænd for at kunne holde styr på medicinen til kvæget. Vi er nødt til at hæve blikket og konstatere, at dyrevelfærden er kronisk lav i dansk landbrug. Ikke så meget på grund af regelbrud som på grund af slap lovgivning og en meget stærk landbrugslobby,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Og rosen til kvægbønderne klinger ekstra hult i lyset af aftalen fra den grønne trepart, der blev præsenteret mandag.
”Landbruget har gjort dyrene til de store tabere i den såkaldte grønne trepart. Milliardstøtte til teknologitilskud vil holde malkekvæg inde i staldene, hvor de skal fodres med kemi, der påvirker deres fordøjelse. Den lave CO2-afgift vil samtidig cementere dansk landbrugs alt for store animalske produktion, som samtidig er afhængig af at sende millioner af levende dyr på lange og opslidende transporter,” siger Britta Riis.
For grisenes vedkommende viser dyrevelfærdsrapporten, at knap hver tredje kontrollerede besætning sanktioneres med enten indskærpelse, påbud eller politianmeldelse. Det er på niveau med året før. Svineproducenter kæmper altså fortsat med at overholde dyrevelfærdslovgivningen, især når det gælder håndtering af syge og tilskadekomne dyr samt sikring af beskæftigelsesmateriale til svinene.
”Hos grisene er de tilladte forhold også den største forbrydelse mod dyrene. Når beskæftigelsesmateriale til legesyge og evigt nysgerrige dyr er en trærafte i en plasticholder, er bundniveauet simpelthen for lavt og åbenlyst tilpasset dansk landbrugs ekstreme produktion af dyr og kød til eksport. Klimaafgiften kommer desværre ikke til at ændre på dette,” siger Britta Riis.
Ifølge hende viser det konstante høje niveau af regelbrud med al tydelighed, at det går ud over dyrene, når dansk landbrug forsøger at konkurrere med udenlandske landmænd alene på effektivitet og høj fødevaresikkerhed.
”Med de høje produktionsomkostninger herhjemme taber vi den kamp på sigt, og dyrene betaler prisen lige nu. Der burde investeres i et opgør med storskala dyreproduktion og lægge et nyt spor for dansk landbrug med masser af føde til mennesker på marken, bæredygtige animalske fødevarer og en førerposition på biosolutions. Desværre vil trepartsaftalen i stedet poste endnu flere skattekroner i dyrefabrikker, hvor der ikke engang er tid til at tage sig ordentligt af dyrene," siger Britta Riis.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
Alt for mange fortryder deres kanin: Internaterne drukner i dyr20.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kaniner er blandt de dyr, der venter længst på adoption, og presset på Dyrenes Beskyttelses internater er vokset de senere år. Ifølge organisationen skyldes det især uplanlagte kuld og børn, der hurtigt mister interessen for deres kanin.
Hold af kaniner er det vilde vesten – der er brug for lovgivning nu11.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Misforståelser og manglende regler har i årevis betydet, at kaniner lider under forhold, der er milevidt fra deres behov. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at handle på dét, politikerne allerede er enige om: Nemlig at velfærden for kaniner skal forbedres.
Godt nyt fra internater: Færre kæledyr kom i klemme i 202510.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til 7.000 dyr i 2025. Det er knap ti procent færre end i året før, og måske et tegn på mere ansvarligt dyreejerskab, håber organisationen.
Laveste antal dumpede dyr siden 2020 – men problemet er langt fra løst6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af dumpede dyr faldt i 2025 til det laveste niveau i fem år. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, men 1.041 dyr blev stadig efterladt til en uvis skæbne – det svarer til knap tre dyr om dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum