Danske Professionshøjskoler

Fald i søgningen mod velfærdsrettede professionsuddannelser fortsætter: Bydende nødvendigt med en ambitiøs reform

Del

Med dagens søgetal til de videregående uddannelser falder antallet af ansøgere til samfundsbærende uddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og lærer. Årets søgetal skriver sig derfor igen i år ind i en langvarig tendens, hvor færre unge søger mod uddannelser til fx pædagog, lærer og sygeplejerske. Det understreger behovet for en ambitiøs politisk reform, der vender udviklingen, og gør det attraktivt for flere unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej til.

Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Dagens søgetal viser et fald på 6 pct. 1.prioritetsansøgere til de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser siden 2023. For pædagoguddannelsen er der tale om et fald i søgningen på hele 10 pct. siden sidste år, mens det for lærer- og socialrådgiveruddannelsen er hhv. 7 pct. og 6 pct. Søgningen til sygeplejerskeuddannelsen er i år status quo med en lille stigning på 1 pct. svarende til 33 flere ansøgere end sidste år.

Foruden de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser oplever flere professionsrettede sundhedsuddannelser et fortsat pres med et fald i søgningen på 8 pct. og 3 pct. til uddannelser til hhv. ergo- og fysioterapeut siden 2023. For uddannelserne til radiograf og bioanalytiker stiger ansøgertallet til gengæld hhv. 8 pct. og 6 pct, mens jordemoderuddannelsen har status quo i antallet af ansøgere. 

En del af en langvarig tendens med betydning for Danmark
Én ting er udviklingen i antallet af ansøgere fra sidste år til i år. Ser man på den langvarige tendens over de seneste 10 år, er faldet i søgningen mod samfundsbærende professionsrettede uddannelser dog endnu mere markant. For de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser ser man således et samlet fald på hele 36 pct. fra 2015 til 2024, hvor pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen har oplevet det største fald i søgningen på hhv.  45 pct. og 37 pct. siden 2015. Tallene er en del af et samlet billede af fald i ansøgere til uddannelser på landets 6 professionshøjskoler, der fra 2015 til 2024 har fået 32 pct. færre ansøgere svarende til mere end 10.000 færre ansøgere på blot 10 år.

Dagens tal understreger, at der fortsat er alt for få unge, der ønsker at uddanne sig til og gøre karriere som pædagog og sygeplejerske, og at vi som samfund derfor ser ind i en alvorlig mangel på dygtige fagprofessionelle. Det er ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, en bekymrende og alvorlig udvikling, der sætter både vores danske velfærd og virksomheder under pres.

”Det er et enormt problem, at vi endnu engang ser et nøk nedad i ansøgerkurven til samfundsbærende professionsuddannelser. Dygtige fagprofessionelle er en del af rygraden i det danske velfærdssamfund, og derfor kan vi som samfund ikke leve med at se stiltiende til en udvikling, hvor søgningen til uddannelserne er faldet og fortsat falder så markant”, siger Camilla Wang. 

Kræver tårnhøje politiske ambitioner i kommende reform
Den bekymrende udvikling sætter en tyk streg under behovet for en ambitiøs reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Heldigvis er det ikke kun professionshøjskolerne, der har set problemets omfang, og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har varslet, at regeringen kommer med et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser på den anden side af sommerferien. 

Det er en reform, Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, har meget store forventninger til. 

”Vi har brug for en politisk reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der sætter ambitionerne tårnhøjt. Det er helt afgørende, at vi ikke blot lapper eller laver småjusteringer af enkeltuddannelser. At skabe attraktive professionsuddannelser og få unge til at vælge de uddannelser og karriereveje til kræver helt nye, strukturelle greb”, lyder det fra Camilla Wang.

Her peger Danske Professionshøjskolers forperson bl.a. på to faktorer i en uddannelsesreform: Dels skal uddannelsernes kvalitet hæves markant, så landets professionshøjskoler kan skabe attraktive og ambitiøse vekseluddannelser for de studerende med mere underviserkontakt og høj faglighed. Og dels skal de studerende have flere praksisnære videreuddannelses-, udviklings- og karriereveje at se frem til i løbet af deres arbejdsliv, så de bliver ved med at kunne dygtiggøre sig igennem hele deres karriere – til gavn for danske borgere og virksomheder. Det skal sikre, at flere unge fremover kan se muligheder ved at gå ind ad døren til en professionsuddannelse, når de står overfor deres valg af uddannelse.

Begge forslag har Danske Professionshøjskoler peget på i et notat med konkrete løsningsforslag tidligere på året.

Find oversigt over alle 1. prioritetsansøgere pr. 5. juli til uddannelser på professionshøjskolerne her.

Nøgleord

Kontakter

Kristian Birk, politisk chef i Danske Professionshøjskoler
Tlf: 3165 3916

Billeder

Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Download

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler. 

Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler: Regeringens reformudspil leverer på opgaven med at skabe gode og attraktive professionsuddannelser8.10.2024 10:27:45 CEST | Pressemeddelelse

Med både et uddannelseskvalitetsløft og nye muligheder for, at fx pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannede kan videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet, har regeringen lagt ud med et højt ambitionsniveau i nyt reformudspil. Reformudspillet flugter de forslag, Danske Professionshøjskoler selv har peget på som nødvendige for at nå det mål, vi som samfund har om flere og dygtigere pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere mv.

Besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget stemmer dårligt overens med ønsket om, at bøger skal fylde mere i folkeskolen2.9.2024 11:47:54 CEST | Pressemeddelelse

Finansminister Nicolaj Wammen lægger med regeringens finanslovsudspil for næste år op til besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget med en nedskæring på årligt 37,2 millioner kr. Besparelsen vil få betydning for Center for Undervisningsmidlers arbejde med bl.a. at sikre, at de bøger, der købes ind til skolen, kommer ud at leve i undervisningslokalerne – at de bliver brugt i motiverende undervisningsforløb. Netop det ønske – at bøger skal fylde mere i elevernes skoledage – har regeringen nævnt ifm. Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, hvor der blev afsat et stort beløb til indkøb af bøger. ”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kr., når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning”, siger C

Optag 2024: Fortsat fald i antallet af optagne på velfærdsrettede professionsuddannelser kræver ambitiøs politisk reform25.7.2024 18:03:19 CEST | Pressemeddelelse

Årets optagetal viser, at der igen i år samlet set optages færre studerende på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver sammenlignet med sidste års i forvejen kritisk lave optag. Ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, understreger det lave optag på samfundsbærende uddannelser behovet for tårnhøje politiske ambitioner i kommende reform.

Danske Professionshøjskoler: Der er behov for en ambitiøs og helhedsorienteret reform af professionsuddannelserne2.5.2024 09:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode. Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmar

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye