PlanBørnefondens bestyrelse udpeger nyt formandskab
1.7.2024 11:06:21 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse

Efter Stine Bosse i maj meddelte sin afgang efter 15 år som formand for først BØRNEfonden og derefter PlanBørnefonden, har bestyrelsen nu konstitueret sig og udpeget den hidtidige næstformand, Charlotte Møller-Andersen, som ny formand. Samtidig tiltræder det nuværende bestyrelsesmedlem, Peter Vekslund, som ny næstformand.
Charlotte Møller-Andersen er Senior Vice President of Sales i EG Group. Charlotte har over 25 års erfaring med at drive vækststrategier i Norden og Europa. Den nye næstformand, Peter Vekslund, der har været en del af bestyrelsen siden marts 2023, bringer omfattende erfaring til PlanBørnefonden fra rollen som tidligere CFO i PANDORA Group og i dag som Group CFO for Trackunit. Peter er allerede i dag medlem af Plan International´s Members Assemply og fortsætter også her.
Charlotte Møller-Andersen udtaler:
”Jeg glæder mig til, sammen med resten af bestyrelse, at fortsætte det arbejde, som Stine Bosse gennem femten år har stået i spidsen for. Stine har med sin visionære ledelse og tilgang til udviklingsarbejde været med til at skabe en helt unik vækst og innovation i arbejdet med at skabe varige forandringer for børn og unge i verdens mest udsatte områder. Med en verden, der er i opbrud og præget af kriser, stiller det krav til vores udviklingsarbejde, og vi vil fortsat have fokus på at skabe en positiv forandring ved udvikling af nye partnerskabsmodeller, sikre transparens og bæredygtige, varige løsninger.”
Under Stine Bosses formandskab har PlanBørnefonden opnået en rekordhøj indsamling på 474 millioner kroner i det seneste år – en vækst på næsten 200 millioner kroner siden 2019 – samtidig med, at 91,9 % af disse midler går direkte til formålet. Centralt i udviklingen har været den vellykkede fusion i 2018 mellem BØRNEfonden og Plan Danmark ud fra ambitionen om at vokse og få mere skala på fondens programmer.
Stine Bosse udtaler:
”PlanBørnefonden står i dag et rigtig godt sted som en af de største NGO’er i Danmark, og jeg er stolt over den udvikling, vi har været igennem. En udvikling, som betyder, at vi nu står som en stærk aktør i en verden, hvor kriser verden over er blevet mere komplekse og sammenhængende, og hvor det kræver nye tilgange til NGO-arbejdet, hvis man vil gøre en reel forskel.”
PlanBørnefondens kurs og indsats for at skabe varige forandringer for børn og unge i verdens mest udsatte områder fortsætter uforandret. Programporteføljen udgør i dag 1,3 milliarder kroner, og flere end 47.000 danske sponsorer støtter organisationens arbejde. Organisationen har gennem partnerskaber og innovative finansieringsmodeller styrket sin evne til at skabe varige systemændringer og reel impact, og PlanBørnefonden har alene det seneste år hjulpet mere end 850.000 børn, unge og familier.
PlanBørnefondens CEO Dorthe Petersen udtaler:
”Jeg glæder mig til, sammen med det nye formandskab og hele bestyrelsen, at fortsætte den retning, som Stine Bosse har sat. En kæmpe tak til Stine for hendes strategiske udsyn. Stines ledelse og tilgang har sat dybe og varige spor i både vores organisation og vores arbejde i hele verden. Vi glæder os til at bygge videre på dette gode fundament med Charlotte ved roret og sammen med den øvrige bestyrelse.”
PlanBørnefonden vil i september 2024 med et offentligt opslag starte rekrutteringen af et nyt bestyrelsesmedlem.
For yderligere information, kontakt:
Charlotte Møller-Andersen, formand, PlanBørnefonden: + 45 24 82 56 77
Dorthe Petersen, CEO, PlanBørnefonden: +45 22 58 02 14
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 70 22 12 11presse@planbornefonden.dkBilleder

Links
PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er en af Danmarks største udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der yder nødhjælp under kriser og katastrofer og arbejder langsigtet for at skabe bæredygtige samfund i verden. Vi er en del af Plan International og er til stede i flere end 80 lande.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Eskalering af militær konflikt i Iran og Mellemøsten: Børn betaler prisen11.3.2026 14:40:44 CET | Pressemeddelelse
Børn og civile er de store ofre i den eskalerende militære konflikt i Iran og Mellemøsten. Konflikten har spredt sig til Libanon, hvor PlanBørnefonden er til stede med humanitær indsats.
Ny single og turné: Iris Gold sætter fokus på håb og handling i en tid præget af globale kriser5.3.2026 14:19:25 CET | Pressemeddelelse
Verden står midt i krig, konflikter og globale udfordringer. I den virkelighed udgiver den danske artist Iris Gold fredag den 6. marts singlen Build It Up – en sang, der sætter fokus på håb, handlekraft og muligheden for at skabe en bedre fremtid for kommende generationer. Udgivelsen markerer samtidig starten på Iris Golds forårsturné. Build It Up er udviklet i samarbejde med PlanBørnefonden og bygger på erfaringer fra et besøg i Zimbabwe i 2025. Her arbejdede Iris Gold sammen med den zimbabwiske musiker Kotiion og fik indblik i konkrete initiativer, der styrker børn og unges rettigheder og muligheder i nogle af verdens mest udsatte lokalsamfund. Rejsen gav et tydeligt perspektiv på, hvordan musik, samarbejde og kulturel udveksling kan skabe fremdrift og nye muligheder. Men idéen til sangen opstod i et mere hverdagsnært øjeblik. En dag havde Iris Gold travlt med at komme videre, da hendes søn stoppede op og pegede på en lille blomst, der havde brudt gennem betonen. Først bagefter gik d
Rekorddonation fra Søstrene Grene til PlanBørnefondens arbejde10.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 donerede Søstrene Grene mere end 2 mio. kr. til PlanBørnefondens arbejde med at støtte piger og unge kvinders rettigheder i nogle af verdens mest udsatte områder.
PlanBørnefonden: Børn og kvinder i Sudan betaler prisen, når verden kigger den anden vej9.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konflikten i Sudan bliver kaldt verdens største humanitære krise og har nu varet 1000 dage. Imens betaler Sudans kvinder og børn den højeste pris. PlanBørnefonden er til stede i Darfur og tilbyder danske medier interview med lokal ekspert.
PlanBørnefondens Pigepris 2025 går til Carla Rafaella Gianetti13.11.2025 23:34:02 CET | Pressemeddelelse
Carla Rafaella Gianetti vinder PlanBørnefondens Pigepris 2025 for at stifte Det Lilla Rum, en litterær platform og boghandel, der bringer bøger, kunst og poesi af minoritetsstemmer frem i lyset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum