Tidligere udviklingsminister er ny næstformand for Dansk Kulturinstitut
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen overtager næstformandsposten for Dansk Kulturinstitut fra administrerende direktør for DJØF Forlag Anette Wad.
Som forhenværende Minister for Udviklingssamarbejde og Nordisk-samarbejde samt tidligere kulturordfører og formand for Folketingets kulturudvalg indtræder Flemming Møller Mortensen som Dansk Kulturinstituts nye næstformand med solid udenrigs – og kulturpolitisk erfaring. Han afløser administrerende direktør ved DJØF Forlag Anette Wad.
Flemming Møller Mortensen bliver næstformand i en tid, hvor Dansk Kulturinstitut er i markant vækst. I de seneste år har instituttet mere end tredoblet sin omsætning, indtaget lederrollen i større DANIDA og EU-programmer samt åbnet afdelinger i hhv. Ukraine, Georgien og Moldova.
Formand for Dansk Kulturinstitut Carsten Haurum om udnævnelsen af Flemming Møller Mortensen:
”Dansk Kulturinstitut er i rivende udvikling. Vi har netop åbnet et kontor i Georgien og er dermed solidt placeret i en region, som lige nu har hele verdens opmærksomhed. I Dansk Kulturinstitut arbejder vi altid gennem kunst og kultur, men det kræver politisk tæft og musikalitet at arbejde i lande præget af stor uro – og her ser vi frem til at trække på Flemmings store erfaring og viden fra både ind – og udland.”
Flemming Møller Mortensen om sin udnævnelse til næstformand:
”Et godt samarbejde med verden omkring os kræver en langsigtet investering, og her mener jeg, at Kulturinstituttet kan noget særligt. Dansk Kulturinstitut er en dynamisk organisation, der qua sine mange projekter både kan tage favntag med aktuelle og vigtige tematikker og rykke derhen, hvor der rent geografisk er noget på spil. Jeg ved, at kunst og kultur er en meget vigtig faktor ift. styrke Danmarks internationale relationer - det er en særegen og meget kraftfuld måde at etablere nye forbindelser på. Det har jeg oplevet gentagende gange i mit politiske virke, derfor er det en sag, jeg gerne vil understøtte. Så når jeg har sagt ja tak til at træde ind i Dansk Kulturinstituts bestyrelse, er det meget velovervejet. Jeg kaster mig fuldtonet ind i det her engagement.”
17 år på Borgen
Flemming Møller Mortensen er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sådan i Danmark, Indien og Grønland, og han har tillige arbejdet flere år med salg og marketing i medicinalindustrien. Flemming Møller Mortensen startede sin politiske karriere som kommunalpolitiker tilbage i 2001. I 2007 blev han valgt til Folketinget for Socialdemokratiet – og i forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev han forfremmet til gruppeformand og statsrevisor. I 2020 fulgte udnævnelsen til Minister for Udviklingssamarbejde og Nordisk-samarbejde, som han bestred til udgangen af 2022. I sin nye funktion som Dansk Kulturinstituts næstformand er det også relevant at fremhæve, at Flemming Møller Mortensen i årene 2011-2015 var formand for Kulturudvalget. I dag er han sundhedsordfører og medlem af bl.a. kultur – og udenrigsudvalget for Socialdemokratiet.
Om Dansk Kulturinstituts bestyrelse
Flemming Møller Mortensen er nu en del af Dansk Kulturinstituts bestyrelse som udover formand Carsten Haurum tæller: fhv. hofmarskal Michael Ehrenreich, rektor for Folkeuniversitet i København Carsten Fenger-Grøndahl, direktør for Aarhus Festuge Rikke Øxner, fhv. departementschef i Kulturministeriet Erik Jacobsen, fhv. adm. direktør for Novo Nordisk Fonden Birgitte Nauntofte samt to personalvalgte repræsentanter.
Dansk Kulturinstituts bestyrelsesmedlemmer er valgt for en 4-årig periode og kan maksimalt sidde i tre perioder.
Kontakter
Anne SplittorffPresse - og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 2636 5775as@danishculture.comBilleder
Links
Om Dansk Kulturinstitut
Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst-, kultur- og samfundsrelaterede projekter. Via kunst og kultur ønsker vi at fremme interkulturel dialog og forståelse på tværs af landegrænser. Det er vores vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer og være med til at styrke FN’s Verdensmål. Vi har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og indsatser i de østlige nabolande, i Østersøregionen og de baltiske lande, Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut
Stor markering på Ukraines uafhængighedsdag: Festsalen på Københavns Universitet bliver fyldt med ukrainsk ånd og kulturel modstandskraft15.8.2024 12:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Kendte ukrainske musikere og forfattere indtager scenen med de danske skuespillere Esben Smed og Kirsten Olesen, når Dansk Kulturinstitut, Københavns Folkeuniversitet og Ukraine House in Denmark sammen fejrer Ukraines uafhængighedsdag med en stor oplæsnings-, samtale- og musikbegivenhed i Festsalen på Københavns Universitet den 24. august. Målet er at styrke truet ukrainsk identitet og kultur, samt den gensidige forståelse mellem Ukraine og Danmark i en kritisk tid.
Forfulgt, arresteret og maskeret: Kor fra Belarus tager på danmarksturné og sætter fokus på kampen for frihed i Østeuropa12.8.2024 08:56:22 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 30 af det maskerede kors medlemmer er blevet anholdt i hjemlandet Belarus. Dansk Kulturinstitut præsenterer nu for første gang en danmarksturné med koret Volny Chor fra Belarus (oversat til engelsk ”Free Choir”), der bekæmper undertrykkelse med sang.
Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum indgår samarbejde om at udbrede Grundtvigs tanker globalt30.5.2024 15:17:18 CEST | Pressemeddelelse
Man kan godt have dybe kulturelle rødder samtidig med, at man har udsyn og nysgerrighed på verden. Det er grundtanken i et nyt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum. Sammen har de planer om at udbrede Grundtvigs filosofiske tankesæt internationalt gennem workshops, undervisningsmateriale og foredrag. Første stop er Tyrkiet, hvor fokus er på børn og unge.
Internationalt gaming- og animationsprojekt engagerer unge fra det globale nord og syd i klimakampen27.5.2024 14:43:43 CEST | Pressemeddelelse
”Animated Engagement” er navnet på et nyt samarbejde mellem The Animation Workshop i Viborg og Dansk Kulturinstitut i Brasilien. Sammen har de udviklet et undervisnings- og udvekslingsforløb for danske og brasilianske studerende. Formålet er at engagere de unge i klimakampen gennem gaming, egenproducerede animationsfilm og brug af animation i undervisningssammenhænge. Projektet er støttet af GLOBUS – Puljen for Globalt engagement, Uddannelse og Samarbejde med 1,2 millioner kr.
Dansk Kulturinstitut og Sisters Hope starter verdensturné i Kina24.4.2024 07:33:18 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest anerkendte performancegrupper skal i tæt samarbejde med Dansk Kulturinstitut på en verdensturné. Scenen bliver dog hverken teatre, koncerthaller eller gallerier, men det åbne, offentlige rum. Her skal Sisters Hope udforske og udfolde deres samfundsvision om en mere sanselige og poetisk verden for øjnene af lokale beskuere. Første stop er Kina, hvor de gennemfører en 12 timer lang performativ vandring i området Aranya dér, hvor den kinesiske mur møder havet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum