Efter knivoverfald: Regionspolitikere prioriterer yderligere penge til sikkerheden i psykiatrien
28.6.2024 12:06:31 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Pilotprojekt med afprøvning af metaldetektorer i en psykiatrisk akutmodtagelse, lukkede yderdøre om aften og natten, sikkerhedsassistenter og to medarbejdere til samtaler med patienter er nogle af de tiltag, som Region Hovedstadens politikere afsætter 5 mio. kr. til.
Efter endnu en tragisk hændelse, hvor en læge blev stukket i halsen af en psykiatrisk patient på Psykiatrisk Center Amager, så vil Region Hovedstadens politikere sætte endnu mere turbo på sikkerheden i psykiatrien. Det gør de blandt andet ved i 2024 at afsætte 5 mio. kr. yderligere ud over de 19 mio. kr., som regionsrådet i marts bevilgede til sikkerhedstiltag i forbindelse med godkendelse af en handleplan, der skal skabe sikkerhed og tryghed for medarbejderne i psykiatrien.
Blandt andet skal pengene bruges til et pilotprojekt med metaldetektorer i en af psykiatriens akutmodtagelser.
Tidligere har budskabet fra mange ledere og medarbejdere i psykiatrien været, at det var bedre at bruge pengene på behandling af patienter end på f.eks. metaldetektorer.
Men efter hændelsen på Psykiatrisk Center Amager er der sket et holdningsskifte. Nu mener flere medarbejdere, ledere og faglige selskaber, at vi er nødt til at gå nye veje og blandt andet afprøve metaldetektorer.
”Efter at jeg forleden besøgte Psykiatrisk Center Amager, står det nu klart for mig, at vi er nødt til at finde nye løsninger. Jeg har selv været skeptisk over for brugen af metaldetektorer, men har også hele tiden sagt, at jeg vil lytte til ledere og medarbejdere, og selvom alle nok ikke er enige, så vejer medarbejderes sikkerhed tungest for mig. Derfor vil vi nu afprøve håndholdte metaldetektorer og gøre os nogle erfaringer,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Metaldetektorer er ikke nok
Udover afprøvning af håndholdte metaldetektorer har Region Hovedstadens Psykiatri allerede sat gang i flere tiltag for at styrke sikkerheden for deres medarbejdere på Psykiatrisk Center Amager. F.eks. har man indført en regel om, at der altid skal være to personer med til samtaler med patienter i den psykiatriske akutmodtagelse, hvilket også gælder i regionens øvrige psykiatriske akutmodtagelser.
Desuden vil der blive ansat sikkerhedsassistenter til døgnbemanding på Psykiatrisk Center Amager for at styrke sikkerheden i akutmodtagelsen. Det bliver også sikkerhedsassistenterne, der kommer til at stå for visitationen af patienter og pårørende med de håndholdte metaldetektorer.
”Det er godt og vigtigt, at Region Hovedstadens Psykiatri tager hurtig og tydelig handling med nye tiltag med det samme. Personale, patienter og pårørende skal opleve en tryg psykiatri, der balancerer åbenhed og sikkerhed professionelt,” siger formand for Social- og Psykiatriudvalget, Peter Westermann (SF).
De tiltag, der bliver indført her og nu, er i tråd med de 23 anbefalinger, som medarbejdere og ledere udarbejdede tidligere på året. De mundede ud i en handleplan, som Regionsrådet vedtog i marts i år, hvor Region Hovedstadens Psykiatri i 2024 fik 19 mio. kr. til øget sikkerhed og tryghed.
Øger bevillingen allerede i år
Der gives 5 mio. kr. ekstra i 2024 til indførelsen af sikkerhedsassistenter i døgndrift på Psykiatrisk Center Amager, og at der skal være to medarbejdere til alle patientsamtaler i akutmodtagelserne samt forsøget med håndholdte metaldetektorer. Region Hovedstadens forretningsudvalg vil på møde efter sommerferien drøfte muligheder og behov for yderligere sikkerhedstiltag.
Fakta:
Her og nu tiltag på Psykiatrisk Center Amager:
1. Sikkerhedsassistenter til døgnbemanding på Psykiatrisk Center Amager.
2. Pilotforsøg med håndholdte metaldetektorer.
Tiltag for hele Region Hovedstadens Psykiatri:
1. To medarbejdere til stede ved patientsamtaler i akutmodtagelser.
2. Låsning af yderdøre aften og nat alle ugens dage på alle psykiatriske centre
Udover ”her og nu” tiltagene, vedtog regionsrådet i marts 2023 en stor tryghedspakke for psykiatrien med 23 anbefalinger. Du kan læse alle anbefalinger her.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum