Ombudsmandens Børnekontor har undersøgt børn og unges forhold i psykiatrien
Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien.
Valget af dette fokusområde skyldes, at børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Hertil kommer, at lovgivningen giver mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for denne gruppe børn og unge.
På tilsynene havde ombudsmanden særligt fokus på:
- information til forældremyndighedsindehavere
- fiksering og fastholdelse
- husordener og afdelingernes eventuelle brug af ”skærmning til stue”
- inddragelse af børn og unge i egen behandling og i hverdagslivet på afdelingen.
Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med omsorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og engageret indsats. Det var også ombudsmandens indtryk, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang og arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.
Ombudsmanden fandt dog også forskellige punkter, hvor der var behov for forbedringer. Bl.a. kunne afdelingernes udfyldelse af tvangsprotokoller og journalføring forbedres. Han pegede også på, at flere afdelinger ikke afholdt eller gennemførte såkaldte eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne.
Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har fokus på journalføring, og at der afholdes eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne. Ombudsmanden anbefaler endvidere generelt, at afdelingerne sikrer, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfiksering sker i overensstemmelse med tidsangivelserne i psykiatriloven.
Ombudsmanden foretog tilsynsbesøg på 20 døgnafsnit fordelt på ni børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og besøgte dermed alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor børn og unge kan være døgnindlagt.
Ombudsmanden vil drøfte sine anbefalinger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og følge op på dem under fremtidige tilsynsbesøg.
Læs hele temarapporten.
FAKTA
Generelt om ombudsmandens tilsynsbesøg
- Folketingets Ombudsmand foretager regelmæssige tilsynsbesøg i offentlige og private institutioner, hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed.
- Tilsynsbesøgene udføres i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder, der bidrager med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise.
- Ombudsmandens Børnekontor foretager tilsynsbesøg på børneområdet.
- Hvert år udpeges et tema for årets tilsynsbesøg på både børneområdet og voksenområdet.
- Der udarbejdes hvert år en rapport, hvor ombudsmanden sammenfatter og formidler de væsentligste resultater af årets temabesøg.
- Ombudsmanden offentliggør løbende, hvilke institutioner mv. han har besøgt, ligesom han offentliggør de afsluttende breve til institutionerne.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Louise Christophersen, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Generelle retningslinjer for mobile enheder var ikke ”politisk ministerbetjening”9.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
En journalist søgte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerium (nu Social- og Boligministeriet) om aktindsigt i alle notater om den daværende ministers brug af sin mobiltelefon. Ministeriet vurderede, at et dokument om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder var et internt dokument, som kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Ministeriet udleverede dog flere afsnit fra notatet, som handlede om bl.a. ministeriets retningslinjer for telefoner og opbevaring af ikke-journaliseringspligtige SMS-beskeder. Notatet indeholdt imidlertid også oplysninger, der var indhentet fra Justitsministeriet, om forståelsen af de fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv., som Justitsministeriet havde udsendt. Social- og Boligministeriet mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet måtte anses for interne, fordi de var indhentet som led i ministerbetjening, og derfor ikke skulle ekstraheres efter
Ofre for forbrydelser må vente for længe på erstatning5.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse. Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling. Som led i ombudsmandens undersøgelse har Civilstyrelsen oplyst, at de lange sagsbehandlingstider efter styrelsens opfattelse skyldes, at der ikke er strukturel balance mellem sagstilgangen og Erstatningsnævnets ressourcer. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at ministeriet og Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning på problemet, og at ministeriet ser med stor alvor på de meget lange sagsbehandlingstider. ”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt,
Folketinget vælger midlertidig ombudsmand10.10.2024 10:38:36 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag valgt landsdommer Henrik Bloch Andersen til midlertidig ombudsmand fra den 11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet. Henrik Bloch Andersen er dommer i Østre Landsret og har hidtil som såkaldt sætteombudsmand varetaget ombudsmandens funktioner i sager, hvor denne er inhabil. I perioden fra den 1. november til den 1. december 2019 fungerede han tilsvarende som midlertidig ombudsmand. Den tidligere ombudsmand, Niels Fenger, meddelte den 13. september 2024 Folketinget, at han ønskede at fratræde stillingen som Folketingets Ombudsmand med virkning fra den 7. oktober 2024, da han samme dato ville tiltræde en stilling som dommer ved EU-domstolen. Folketinget vælger en ny ombudsmand efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg. Læs Folketingets nyhed Læs nyhed af 13. september 2024 – Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen
Skatteministeriet sikrede sig ikke dokumentation for central udmelding3.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024. Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem. Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse. Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem. Det finder ombudsmanden uheldigt. ”Størrelsen af boligsk
Styrelse har ikke levet op til lovmæssig forpligtelse i sager om underholdsbidrag fra skyldnere i udlandet2.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsens forvaltning af sin opgave med at hjælpe familier med at inddrive underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag, fra skyldnere i udlandet har gennem flere år været så mangelfuld, at den har karakter af et grundlæggende myndighedssvigt. Det udtaler ombudsmanden efter at have undersøgt styrelsens indsats på området. ”Når man taler om underholdsbidrag, så taler man om penge, som kan gøre en stor forskel for levevilkårene i familier. Myndighederne burde derfor have taget de nødvendige skridt for at sikre en effektiv inddrivelsesindsats på området og derved leve op til sin lovmæssige forpligtelse”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. En vigtig forudsætning for at kunne inddrive penge fra bidragspligtige i udlandet er at vide, hvor de befinder sig. Ombudsmandens kritik går især på, at Gældsstyrelsen efter hans opfattelse i årevis har gjort for lidt for at løse de problemer, der har været forbundet med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet – f
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum