Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens Børnekontor har undersøgt børn og unges forhold i psykiatrien

28.6.2024 10:15:00 CEST | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse

Del

Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien.

Valget af dette fokusområde skyldes, at børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Hertil kommer, at lovgivningen giver mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for denne gruppe børn og unge.

På tilsynene havde ombudsmanden særligt fokus på:

  • information til forældremyndighedsindehavere
  • fiksering og fastholdelse
  • husordener og afdelingernes eventuelle brug af ”skærmning til stue”
  • inddragelse af børn og unge i egen behandling og i hverdagslivet på afdelingen.

Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med omsorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og engageret indsats. Det var også ombudsmandens indtryk, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang og arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.

Ombudsmanden fandt dog også forskellige punkter, hvor der var behov for forbedringer. Bl.a. kunne afdelingernes udfyldelse af tvangsprotokoller og journalføring forbedres. Han pegede også på, at flere afdelinger ikke afholdt eller gennemførte såkaldte eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne.

Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har fokus på journalføring, og at der afholdes eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne. Ombudsmanden anbefaler endvidere generelt, at afdelingerne sikrer, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfiksering sker i overensstemmelse med tidsangivelserne i psykiatriloven.

Ombudsmanden foretog tilsynsbesøg på 20 døgnafsnit fordelt på ni børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og besøgte dermed alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor børn og unge kan være døgnindlagt.

Ombudsmanden vil drøfte sine anbefalinger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og følge op på dem under fremtidige tilsynsbesøg.

Læs hele temarapporten.

FAKTA

Generelt om ombudsmandens tilsynsbesøg

  • Folketingets Ombudsmand foretager regelmæssige tilsynsbesøg i offentlige og private institutioner, hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed.
  • Tilsynsbesøgene udføres i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder, der bidrager med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise.
  • Ombudsmandens Børnekontor foretager tilsynsbesøg på børneområdet.
  • Hvert år udpeges et tema for årets tilsynsbesøg på både børneområdet og voksenområdet.
  • Der udarbejdes hvert år en rapport, hvor ombudsmanden sammenfatter og formidler de væsentligste resultater af årets temabesøg.
  • Ombudsmanden offentliggør løbende, hvilke institutioner mv. han har besøgt, ligesom han offentliggør de afsluttende breve til institutionerne.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Louise Christophersen, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens tilsyn afdækker udfordringer ved akutanbringelse af børn og unge i ikkegodkendte tilbud30.10.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Blandt de mest sårbare borgere i samfundet er børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det gælder ikke mindst børn og unge, der bliver akutanbragt – f.eks. fordi de ikke længere kan bo på deres tidligere anbringelsessted eller hjemme hos deres forældre. Hvis kommunen ikke kan finde et egnet sted, som er godkendt af socialtilsynet, kan den anbringe barnet eller den unge midlertidigt i et såkaldt ikkegodkendt tilbud. Det sker ofte ved at inddrage en privat virksomhed, som varetager tilbuddet, og i fysiske rammer, som den private virksomhed råder over eller lejer til formålet (f.eks. et sommerhus). Tilbuddet bliver i sagens natur ofte etableret med kort varsel. Ombudsmanden har gennemført tilsyn på fire ikkegodkendte tilbud, som varetog akutanbringelser af fire unge i alderen 13-17 år. Her har ombudsmanden bl.a. haft fokus på de fysiske rammer for de akutanbragte unge samt personaleforhold, undervisning, brug af fysisk magt og sundhedsmæssige forhold. ”Børn og unge, der med kort

Kommentarbokse til ministers bogudkast kunne ikke undtages fra aktindsigt som fejlsendte30.10.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse

Justitsministeriet kunne ikke undtage oplysninger, der var sendt til embedsværket i forbindelse med bistand til presseformidling ved tidligere justitsminister Peter Hummelgaards udgivelse af bogen ”Der er noget, vi skal tale om” fra aktindsigt med den begrundelse, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Det udtaler ombudsmanden efter at have behandlet en klage fra en journalist over ministeriets afgørelse. Den tidligere justitsministers særlige rådgiver havde til brug for den nævnte bistand med presseformidling videresendt en tidligere mailkorrespondance med ministeren sammen med et udkast til bogen til en pressemedarbejder i ministeriets almindelige embedsværk. Bogudkastet var forsynet med en række kommentarbokse fra personer uden tilknytning til Justitsministeriet. Ministeriet undtog visse oplysninger i mailkorrespondancen og alle oplysninger i kommentarboksene fra aktindsigt med henvisning til, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Bogudkast

Grønlands Fængsler placerer kvindelige indsatte på særskilt afdeling i Fængslet i Nuuk26.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ved et tilsynsbesøg i Fængslet i Nuuk blev ombudsmanden opmærksom på, at mandlige og kvindelige indsatte var anbragt på samme afdeling i den lukkede del af fængslet. Af sikkerhedsmæssige grunde havde de indsatte på afdelingen kun fællesskab med andre indsatte af samme køn, hvilket medførte, at de alene havde mulighed for fællesskab uden for deres celler på skift i perioder af to timers varighed. Ombudsmanden bad Grønlands Fængsler om at redegøre for sine overvejelser om ordningen. På baggrund af ombudsmandens henvendelse har Grønlands Fængsler ændret forholdene og placeret de kvindelige indsatte i deres egen afdeling i fængslet, med den virkning at alle indsatte som udgangspunkt har adgang til de respektive fællesarealer i deres afdelinger i hele tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 21.00. ”Det har stor betydning for de indsattes trivsel og dagligdag, at de har mulighed for at være sammen med andre og for at benytte fællesarealer. Jeg er derfor tilfreds med, at de kvindelige indsatte i Fæn

Kritisabelt af kommune, at unge på døgninstitution ikke fik den undervisning, de har ret til9.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I efteråret 2025 var ombudsmanden på tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely, der er en sikret døgninstitution for unge, som ligger i Middelfart Kommune. Under tilsynet fortalte de unge ombudsmandens besøgshold, at de ikke fik tilbudt undervisning. Ifølge ledelsen på stedet var undervisningen reduceret, hvilket skyldtes lærermangel. Elever i et specialundervisningstilbud som Egely har samme ret til at modtage undervisning, som elever i folkeskolen almindeligvis har. Middelfart Kommune skal lave en kvalitetsaftale med stedet og føre tilsyn med, at undervisningen har den fornødne kvalitet og overholder kravene i folkeskoleloven. Middelfart Kommune oplyste over for ombudsmanden, at den ikke havde været bekendt med, at der manglede lærere og undervisning på Egely. Kommunen kunne heller ikke gøre rede for, i hvilken periode der havde manglet lærere – eller hvilken undervisning, der havde fundet sted i den periode. Ombudsmanden må imidlertid på baggrund af tilsynet og sin undersøgel

Ombudsmanden: Skattestyrelsens særlige telefonnummer til ikke-digitale borgere er et fint initiativ6.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Som led i sin undersøgelse af Skattestyrelsens telefonbetjening har ombudsmanden blandt andet sat fokus på styrelsens vejledning af ikke-digitale borgere. Ombudsmanden har som led i sin undersøgelse spurgt til styrelsens overvejelser og tiltag i forhold til årsopgørelsesperioden i 2026 med henblik på at vurdere ikke-digitale borgeres muligheder for at få relevant vejledning fra skattemyndighederne. Som svar har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at den i tilknytning til sin øvrige vejledningsindsats i år har oprettet et telefonnummer, som er særligt målrettet borgere, der er fritaget fra Digital Post. Via dette nummer kan digitalt fritagne borgere sikre sig en plads i køen til telefonisk vejledning. ”I en tid med øget digitalisering er det vigtigt, at myndighederne også kan tilbyde hjælp og vejledning til dem, der har brug for at få den på anden måde. Skattestyrelsens nye telefonnummer er et fint initiativ i den retning, som jeg håber kommer til at virke for borgerne”, siger Folketingets Om

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye