Over 30 millioner til fremtidens forsvarsteknologi

Sammenlagt er mere end 30 millioner kroner på vej til en stribe danske projekter, der skal udvikle fremtidens forsvarsteknologiske løsninger. Blandt modtagerne af forskningsmillionerne er et overvågningsnetværk for kritisk infrastruktur under vandet, et dronesystem til redningshelikoptere i arktiske områder, landminedetektion baseret på terahertz-lys, forsøg med metanol som brændstof i forsvarsenheder af hensyn til både klima og forsyningssikkerhed samt udviklingen af en "digital tvilling", der kan afhjælpe skader i forbindelse med soldaters fysiske træning.

Et af de projekter, der modtager støtte, er Terra Salva, som DTU driver i samspil med SDU og virksomhederne CurHumBra Consulting ApS, GLAZE Technologies og Adamant Surface Technology. Forskerne er i gang med at udvikle et landmine-detektionssystem baseret på elektroniskmagnetisk stråling ved terahertz-frekvenser, hvilket også kan kaldes fjern-infrarødt lys. For eksempel kan fjern-infrarødt lys bruges til at identificere sprængstoffer, og det kan trænge gennem stort set alle materialer udover metal og flydende vand, hvilket gør det muligt at finde nedgravede landminer, som er lavet af f.eks. plastik eller keramik.

- På vores innovationslaboratorium er vi allerede gode til at lave instrumentering, der kan bruges uden for laboratoriet, og nu er vi så i gang med at udvikle instrumentering, der kan bruges under vanskelige forhold. Så hen mod slutningen af næste år regner vi med at kunne sende en drone ud, som under svære forhold kan finde miner. Lige nu handler det i høj grad om at få finansieringen på plads til at kunne brede det ud sammen med vores kommercielle partner, for når udviklingsarbejdet er i mål, skal udstyret implementeres på et dronefartøj, forklarer Simon Jappe Lange fra DTU.

- Tanken om at bruge fjern-infrarødt lys til landmine-detektion er tænkt før, men andre har ikke været i stand til at lave det, så det kan tages ud af laboratoriet. Det er lykkedes for os, så vi kan faktisk få gavn af mange andre forskeres opdagelser, når vi tager dem med ud og omsætter det i virkeligheden, siger Simon Jappe Lange.

Det er Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), der har fordelt midlerne til 28 projekter, og fælles for de nye forsvarsteknologiske projekter er, at de i fremtiden kan være med til at styrke forsvar og sikkerhed både i Danmark og i vores alliancer med EU og NATO.

- Vi er stadig et godt stykke vej fra EU-målet om at anvende to procent af forsvarsbudgettet på forskning og innovation, og faktisk investerer Danmark langt mindre end vores nabolande. Men potentialet er stort, hvis vi bygger videre på vores styrkeområder, fortæller NFC’s direktør Lars Bo Larsen.

- Og i en tid med geopolitiske spændinger kan flere midler til forskning i forsvarsteknologier være en af de mest effektive måder at placere Danmark på det sikkerhedspolitiske landkort.

Aftalepartier bag Forskningsreserven for 2024 besluttede i november, at NFC skulle have ansvaret for at udmønte midler til at understøtte kompetence- og kapacitetsopbygning i forskningsmiljøet, og der blev afsat 29,5 millioner kroner til forsknings- og innovationsaktiviteter inden for forsvarsteknologi. Oveni har NFC finansieret 5 millioner kroner til såkaldte forprojekter, der peger frem mod kommende forskningsprojekter. Det er ikke alle 28 projekter, der offentliggøres i forbindelse med fordelingen af midlerne, da visse projekter kræver diskretion.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center er et fælles initiativ med deltagelse af alle landets universiteter og alle GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter), og centrets formål er at bidrage til et kritisk teknologisk løft af Forsvaret og dansk forsvarsindustri. Det skal ske gennem partnerskaber, der samtænker teknologisk innovation med civile, militære, politiske og økonomiske hensyn, og en del af planen er at gøre Danmark til en markant vidensaktør inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. NFC’s generelle opgave er at bygge bro mellem Forsvaret, forskningsverdenen og industrien, og Danmark har i forvejen styrkepositioner inden for områder som kunstig intelligens og droneteknologi, der bliver afgørende for fremtidens forsvar.

Et andet af de projekter, der er blevet tildelt to millioner kroner, handler om at planlægge og udvikle overvågningsløsninger under vandet. Det er Aalborg Universitet, der driver projektet i samspil med Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Dansk Hydraulisk Institut og Force Technology, og målet er en robust og pålidelig teknologisk strategi for undervandsovervågning for at kunne beskytte kritisk infrastruktur i danske territorier.

- Vi er gået sammen i et ret stort konsortium bestående af universiteter og GTS-institutter, så vi tilsammen dækker hovedparten af undervands forskning i Danmark. Den store drøm er, at vi står stærkere som nation, fordi vi står sammen - politikere, industri og forskningsinstitutioner, fortæller projektleder Simon Pedersen.

- Vi skal i gang med at afdække, hvad man inden for nogle forskellige områder kan gøre, og hvad man bør investere i. Så det vil handle om en række teknologier såsom ubemandede undervandsfartøjer, kabelmonitorering, og lyttestationer med undervandsmikrofoner. For eksempel skal vi ikke nødvendigvis udvikle nye undervandsmikrofoner, men vi skal have undersøgt, hvor de skal placeres, samt hvordan de bedst anvendes i samspil med de øvrige eksisterende teknologier som en samlet løsning, forklarer Simon Pedersen, som til daglig er leder af AAU’s energisektion i Esbjerg.