Nu træder ændringer i Danmarks havplan i kraft
28.6.2024 09:02:31 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Ændringerne til Danmarks havplan er nu udstedt. Den samlede havplan indeholder vigtige elementer for naturen og klimaet med bl.a. strengere naturbeskyttelse og op til ca. 30 pct. af havarealet til vedvarende energi.
I dag runder Danmark en ny milepæl for beskyttelsen af det danske havmiljø og den grønne omstilling. I forlængelse af den politiske aftale om havplanen den 7. juni 2023 mellem regeringen og alle Folketingets partier har ændringerne i havplanen været i offentlig høring og træder nu i kraft. Det betyder bl.a., at 30 pct. af det danske havareal nu er udlagt til vedvarende energi, og at andelen af strengt beskyttede havområder under havstrategien øges til 6 pct.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”I dag går vi et vigtigt skridt mod et hav i balance. Danmark går forrest inden for grøn energiproduktion bl.a. med havvindmøller. Det skal vi fortsætte med at skabe gode rammer for. Samtidig skal vi være ambitiøse på miljøets vegne og undgå golde havbunde. Men det behøver ikke at være enten eller. Ændringerne i den politiske aftale for Danmarks Havplan er bevis på, at markant udbygning af vedvarende energi og styrket beskyttelse af havet sagtens kan følges ad.”
Udstedelsen af ændringerne betyder bl.a., at ca. 30 pct. af havarealet i havplanen nu er afsat til udbygning af vedvarende energi og energiøer. Dette er en fordobling i forhold til havplanen fra 2021. Dette skal blandt andet medvirke til Danmarks og Europas frigørelse af fossile brændstoffer.
Med ændringerne i havplanen er der nu udlagt 6 pct. streng beskyttelse, der udpeges i regi af havstrategien. Det fremgår samtidig af den politiske aftale, at andelen af strengt beskyttede områder på havet gradvist skal øges til 8 pct. af havarealet i 2028 og 10 pct. streng beskyttelse, som skal være nået i 2030. Dette skal drøftes med aftalekredsen bag havplanaftalen i 2025. Samlet er der afsat ca. 30 pct. til natur- og miljøbeskyttelse i havplanen.
Havplanen og de konkrete zoneanvendelser kan findes digitalt på www.havplan.dk.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum