Historisk grøn aftale giver udsigt til rigere fugleliv
Vandfugle, skovfugle og det åbne lands fugle vil få meget bedre levevilkår, når de mange tiltag i den grønne trepartsaftale føres ud i livet. Der er grund til optimisme på vegne af de naturværdier, som i årtier er gået tabt i det intensive industrilandbrug, mener DOF BirdLife, der er klar til at bidrage med konstruktive indspil, når det kommer til praksis.

Juni 2024 har været en historisk måned med et afsæt, der lover bedre tider for fugle, fauna, natur og miljø.
For godt en uge siden blev EU's naturlov om genopretning af store naturværdier vedtaget, og i denne uge præsenterede den danske regerings såkaldte grønne trepart en aftale, der vil forvandle det danske landskab i naturens og fuglenes favør de kommende årtier. Med andre ord: landbruget skal for første gang i henved 200 år give naturen tilbage i stor målestok.
"Regeringen kan nu komme i gang med en samlet skovplan, en naturgenopretningsplan og en natur- og biodiversitetslov. Og vi er i DOF BirdLife klar med konstruktive bidrag og forslag, når kommunerne og staten skal i gang med at føre planerne fra papiret ud i virkeligheden", siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
50 milliarder til skov og vandområder
Regeringen vil afsætte 40 milliarder kroner til en ny fond, der får navnet den Den Grønne Arealfond. Novo Nordisk Fonden lægger 10 milliarder kroner oveni arealfonden, der skal bruges til at rejse 250.000 hektar skov, udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord inklusive naboarealer og strategiske jordkøb, hvor der er særlig fokus på reduktion af kvælstof, der skader fjorde og havområder.
"Den tidligere regerings tilladelse til at bruge mere gødning i landbruget var katastrofal for vores fjorde og havmiljø, og Danmark når ikke i mål med EU's Vandrammedirektiv, der skal sikre en god økologisk tilstand i vandmiljøet inden 2027. Politikerne må i den forbindelse lære at lytte til sagkundskaben i stedet for at lukke øjnene for problemerne. Nu er skaden sket med overgødskning af vores fjorde og lavvandede havområder, og det bliver meget dyrt at rette op på. Imens må vi leve med fedtemøg og døde fjorde uden ålegræs til mange af de vandfuglearter, som vi i Danmark har et internationalt ansvar for at passe på. Det må ikke gentage sig, at man udsætter indsatsen for miljøet, før det er for sent", siger Egon Østergaard, der glæder sig over, at den grønne trepartsaftale stort set er renset for frivillige virkemidler.
"Frivillighed i landbrugets indsats for natur og miljø har spillet fallit. Der skal konkrete mål og virkemidler til. Nu har vi fået en plan, der sætter årstal på indsatsen både på den korte og den lange bane med milepæle frem til 2045. Det er et udtryk for en erkendelse af, at landbruget skal holdes i kort snor, og at vi som samfund skal holde konstant fokus på vedtagne natur- og klimamål", siger Egon Østergaard.
Lad flere skove vokse af sig selv
DOF BirdLife opfordrer til, at biodiversiteten tages i ed, når planerne om nye store skovområder skal slå rod. Det er vigtigt, at en del af de nye skove springer i skov af sig selv og ikke plantes.
"Det tager længere tid at overlade naturen til sig selv end at plante, men naturindholdet bliver langt større, hvis vi slipper naturen løs i selvgroet skov. Det vil give dynamik og artsrigdom. Det er også vigtigt, at de drænede kulstofrige lavbundsarealer, som tages ud af landbrugsdrift, bliver tinglyst og udpeget som strengt beskyttet natur uden vandfuglejagt. I kraft af Den Grønne Arealfond vil staten komme til at eje disse nye vådområder, og det vil også komme den brede befolkning til gavn, at naturen får helt fred her", siger Egon Østergaard.
FAKTA DEN GRØNNE TREPART:
Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NFF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Frem mod 2045 skal der rejses 250.000 hektar skov, hvor der i dag drives landbrug.
Det svarer til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm.
20.000 hektar af de nye skove skal være urørt statsskov.
140.000 hektar lavbundsjorder skal tages ud af drift og gøres til våde enge, moser og lavvandede søer.
Planen for udtagning af kulstofrige lavbundsarealer sker både for at mindske CO2-udslippet til skade for klimaet og for at mindste tabet af kvælstof til vandmiljøet.
Som led i aftalen skal landbruget i 2030 betale en afgift på 300 kroner per ton CO2, der fra produktionen slipper ud i naturen.
I 2035 vil afgiften per ton CO2 stige til 750 kroner.
Kommunerne får ansvaret for at udpege hvilke arealer, der skal omdannes fra landbrug til skov og natur.
Det bliver også kommunernes opgave at planlægge udførelsen og sikre, at de gode intentioner føres ud i livet i forhold til de fastsatte målsætninger.
Vandrammedirektivet:
EU's Vandrammedirektiv er så at sige vandets grundlov.
Direktivet skal værne om god økologisk tilstand i søer, floder, kystvande og grundvand i hele Europa.
Egentlig skulle målene i EU's Vandrammedirektiv have været opfyldt i 2015, men Danmark har fået udsættelse til 2027.
Med Den Grønne Trepart stiller regeringen i udsigt, at Danmark lever op til Vandrammedirektivet i 2030.
Kontakter
Egon ØstergaardFormandDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:33 28 38 00Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skestorke har ynglet i Kattegat i verdens nordligste kolonier16.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordstort antal på knap 700 skestorke har ynglet i otte kolonier i Danmark i 2025. Stenøerne Nordre Rønner ved Læsø og Deget ved Frederikshavn er nye ynglelokaliteter for den eksotiske skestork, der i takt med klimaændringer udvider sin udbredelse nordpå. På DOFbasen kan man se, hvor flokke af skestorke holder til netop nu, inden de forlader Danmark og trækker mod sydligere vådområder.
Masseturisme og vindsport truer Vadehavets fugle11.9.2025 06:30:00 CEST | Nyhed
På papiret ser det godt ud i Vadehavet, der er nationalpark og vildtreservat, og hele området er på UNESCOs liste over verdensarv på grund af sine fugle- og naturværdier. I praksis kniber det dog med at beskytte de fugle, der er afhængige af Vadehavet som spisekammer og rasteplads. Øget turisme er sammen med vindsport en stigende trussel mod sårbare fuglearter. Der er brug for en opstramning af Vadehavsbekendtgørelsen, så kysterne bliver opdelt i zoner, hvor turisme er adskilt fra fugleflokke, mener DOF BirdLife. Netop nu opholder Europas største flokke af dværgterner, splitterner og Danmarks bestand af hvidbrystede præstekraver sig på Rømø og Fanø, men de skræmmes af vindsport og turisme på strandene.
September sensation: Blå glente-par forbereder sig på at yngle i Danmark9.9.2025 10:12:12 CEST | Nyhed
I omkring en uge har et par blå glenter holdt til i et åbent landskab ved Aulum i Vestjylland. De ekstremt sjældne rovfugle har parret sig gentagne gange, og alt tegner til, at fuglene vil yngle trods det sene tidspunkt af året. Det er første gang i Danmark, at blå glente etablerer territorium.
Jagt gør vandfugle i Danmark mere sky, end de er i andre lande29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagtsæsonen starter d. 1. september: Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife
Dødelig virus på ny fundet i danske solsorte26.8.2025 11:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Midt i august har Statens Serum Institut (SSI) konstateret usutu-virus i to solsorte fundet døde i København. Den myggeoverførte dødelige usutu-virus forårsagede i efteråret 2024 massedød blandt drosler i Tyskland og Danmark. Der blev fundet smitte i en lang række danske kommuner. Befolkningen bliver opfordret til at holde et vågent øje med svækkede eller døde drosler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum