Historisk grøn aftale giver udsigt til rigere fugleliv
Vandfugle, skovfugle og det åbne lands fugle vil få meget bedre levevilkår, når de mange tiltag i den grønne trepartsaftale føres ud i livet. Der er grund til optimisme på vegne af de naturværdier, som i årtier er gået tabt i det intensive industrilandbrug, mener DOF BirdLife, der er klar til at bidrage med konstruktive indspil, når det kommer til praksis.
Juni 2024 har været en historisk måned med et afsæt, der lover bedre tider for fugle, fauna, natur og miljø.
For godt en uge siden blev EU's naturlov om genopretning af store naturværdier vedtaget, og i denne uge præsenterede den danske regerings såkaldte grønne trepart en aftale, der vil forvandle det danske landskab i naturens og fuglenes favør de kommende årtier. Med andre ord: landbruget skal for første gang i henved 200 år give naturen tilbage i stor målestok.
"Regeringen kan nu komme i gang med en samlet skovplan, en naturgenopretningsplan og en natur- og biodiversitetslov. Og vi er i DOF BirdLife klar med konstruktive bidrag og forslag, når kommunerne og staten skal i gang med at føre planerne fra papiret ud i virkeligheden", siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
50 milliarder til skov og vandområder
Regeringen vil afsætte 40 milliarder kroner til en ny fond, der får navnet den Den Grønne Arealfond. Novo Nordisk Fonden lægger 10 milliarder kroner oveni arealfonden, der skal bruges til at rejse 250.000 hektar skov, udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord inklusive naboarealer og strategiske jordkøb, hvor der er særlig fokus på reduktion af kvælstof, der skader fjorde og havområder.
"Den tidligere regerings tilladelse til at bruge mere gødning i landbruget var katastrofal for vores fjorde og havmiljø, og Danmark når ikke i mål med EU's Vandrammedirektiv, der skal sikre en god økologisk tilstand i vandmiljøet inden 2027. Politikerne må i den forbindelse lære at lytte til sagkundskaben i stedet for at lukke øjnene for problemerne. Nu er skaden sket med overgødskning af vores fjorde og lavvandede havområder, og det bliver meget dyrt at rette op på. Imens må vi leve med fedtemøg og døde fjorde uden ålegræs til mange af de vandfuglearter, som vi i Danmark har et internationalt ansvar for at passe på. Det må ikke gentage sig, at man udsætter indsatsen for miljøet, før det er for sent", siger Egon Østergaard, der glæder sig over, at den grønne trepartsaftale stort set er renset for frivillige virkemidler.
"Frivillighed i landbrugets indsats for natur og miljø har spillet fallit. Der skal konkrete mål og virkemidler til. Nu har vi fået en plan, der sætter årstal på indsatsen både på den korte og den lange bane med milepæle frem til 2045. Det er et udtryk for en erkendelse af, at landbruget skal holdes i kort snor, og at vi som samfund skal holde konstant fokus på vedtagne natur- og klimamål", siger Egon Østergaard.
Lad flere skove vokse af sig selv
DOF BirdLife opfordrer til, at biodiversiteten tages i ed, når planerne om nye store skovområder skal slå rod. Det er vigtigt, at en del af de nye skove springer i skov af sig selv og ikke plantes.
"Det tager længere tid at overlade naturen til sig selv end at plante, men naturindholdet bliver langt større, hvis vi slipper naturen løs i selvgroet skov. Det vil give dynamik og artsrigdom. Det er også vigtigt, at de drænede kulstofrige lavbundsarealer, som tages ud af landbrugsdrift, bliver tinglyst og udpeget som strengt beskyttet natur uden vandfuglejagt. I kraft af Den Grønne Arealfond vil staten komme til at eje disse nye vådområder, og det vil også komme den brede befolkning til gavn, at naturen får helt fred her", siger Egon Østergaard.
FAKTA DEN GRØNNE TREPART:
Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NFF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Frem mod 2045 skal der rejses 250.000 hektar skov, hvor der i dag drives landbrug.
Det svarer til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm.
20.000 hektar af de nye skove skal være urørt statsskov.
140.000 hektar lavbundsjorder skal tages ud af drift og gøres til våde enge, moser og lavvandede søer.
Planen for udtagning af kulstofrige lavbundsarealer sker både for at mindske CO2-udslippet til skade for klimaet og for at mindste tabet af kvælstof til vandmiljøet.
Som led i aftalen skal landbruget i 2030 betale en afgift på 300 kroner per ton CO2, der fra produktionen slipper ud i naturen.
I 2035 vil afgiften per ton CO2 stige til 750 kroner.
Kommunerne får ansvaret for at udpege hvilke arealer, der skal omdannes fra landbrug til skov og natur.
Det bliver også kommunernes opgave at planlægge udførelsen og sikre, at de gode intentioner føres ud i livet i forhold til de fastsatte målsætninger.
Vandrammedirektivet:
EU's Vandrammedirektiv er så at sige vandets grundlov.
Direktivet skal værne om god økologisk tilstand i søer, floder, kystvande og grundvand i hele Europa.
Egentlig skulle målene i EU's Vandrammedirektiv have været opfyldt i 2015, men Danmark har fået udsættelse til 2027.
Med Den Grønne Trepart stiller regeringen i udsigt, at Danmark lever op til Vandrammedirektivet i 2030.
Kontakter
Egon ØstergaardFormandDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:33 28 38 00Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Danmarks solsorte hårdt ramt af dødelig virus1.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
DOF BirdLife vurderer, at langt over 100.000 danske solsorte de seneste måneder er bukket under på grund af den myggeoverførte Usutu-virus. Siden sommeren er antallet af indberetninger af døde, døende eller svækkede drosler eksploderet. Statens Serum Institut har nu dokumenteret solsorte døde af Usutu-virus fra 24 kommuner landet over.
Ynglesucces med syv unger: Kronede tider for de danske kongeørne16.10.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års stilstand har Danmarks bestand af kongeørn haft medvind i 2024. Året har budt på seks ynglepar og to territorier besat af enlige ørne. Det stiller yderligere fremgang i udsigt de kommende år, lyder det fra DOF BirdLifes Projekt Ørn.
Første gang i Danmark: Solsorte ramt af dødelig Usutu-virus13.9.2024 10:43:22 CEST | Pressemeddelelse
De senere uger har Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark fået et stigende antal henvendelser fra danskere, der har fundet døde eller døende solsorte i haver og parker. Nu har Statens Serum Institut påvist, at tre solsorte er bukket under som følge af fuglevirusset Usutu, der også kan gøre mennesker syge. Veterinærpatologer på Københavns Universitet efterlyser solsorte til undersøgelse.
EU vil lade lærker, viber og agerhøns i stikken20.3.2024 11:35:18 CET | Nyhed
Kravet om, at 4 procent af landbrugsjorden skal lægges brak til gavn for fugle, flora og fauna, foreslås nu droppet af EU-kommissionen. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife kalder det et voldsomt tilbageslag for naturen og et grønnere landbrug, hvis forslaget bliver ført ud i livet.
Havørnen kan få det til at sitre i alle og enhver15.2.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Havørnen er en naturoplevelse ingen bør snyde sig selv for. Og så er det faktisk slet ikke svært at møde Nordeuropas største rovfugl. Den 25. februar inviterer DOF BirdLife til Ørnens Dag 19 steder i Danmark, hvor dygtige ornitologer står klar til at vejlede besøgende på Danmarks bedste steder at opleve ørne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum