Coop forenkler og øger fokus på kerneforretningen
Med Konkurrencestyrelsens godkendelse af aftalen mellem Coop amba og OK kan Coop Danmark nu for alvor fortsætte rejsen med atter at gøre Coop Danmark til en lønsom virksomhed, der fortsat går forrest på ansvarlighed med stor lokal forankring.
”Med aftalen har vi fået tilført kapital til at investere i vores butikker og til at træffe de nødvendige beslutninger. Enkelthed og fokusering bliver nogle af de centrale elementer i den indsats, vi har sat i gang, og nu foretager vi nogle nødvendige tilpasninger, for at vi kan sikre fundamentet for et lønsomt Coop. Et Coop, der fortsat skal være den bedste arbejdsplads for de ca. 40.000 kollegaer og et mere attraktivt sted at handle for de ca. 800.000 daglige kunder i SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount”, siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen.
Coop sælger således 35 butikker og lukker 19 butikker landet over. Der pågår i øjeblikket forhandlinger om salg af yderligere et antal butikker.
Samtidig forhandles der med udlejere om nedsættelse af husleje en række steder over hele landet. Hvis ikke disse forhandlinger ender tilfredsstillende, kan der komme et yderligere antal lukninger.
Lønsomme butikker
”Vi har desværre for mange butikker, der giver underskud uden udsigt til, at udviklingen vender. Når vi enten sælger eller lukker disse butikker, får vi råd til at investere yderligere i butikkerne i vores fire eksisterende kæder og på den måde sikre bedre kundeoplevelser og en mere lønsom forretning. Vi har stadigvæk mere end 900 butikker, og de får nu fuldt fokus. Både i forhold til at levere de varer kunderne efterspørger, til at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser og til at skabe butikker kunderne elsker at handle i,” siger Thor Skov Jørgensen.
For at sikre en stærk ledelse af de fire kæder Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount vil der fremover være én kædedirektør for SuperBrugsen og Kvickly, én for Brugsen og én for 365discount. Det betyder, at stillingen som koncerndirektør med ansvar for Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen nedlægges. Koncerndirektør Allan Kristoffersen fratræder derfor.
"Jeg har stor respekt for Allans indsats i Coop gennem mange år. Men med den nye struktur er Allan og jeg blevet enige om, at det er den bedste løsning i den situation, Coop står i nu," siger Thor Skov Jørgensen.
Fokusering på kerneforretningen – de fire kæder – betyder tillige, at onlinebutikken Coop.dk lukker i løbet af 2025. Coops ambitioner på det digitale område er fortsat høje – fremover med yderligere fokus på at give kunderne de bedste oplevelser i kombinationen mellem de fysiske butikker og de digitale løsninger. Det kommer konkret til at ske med fortsat videreudvikling af markedets førende og prisbelønnede app, Coop Appen, herunder blandt andet digital selvbetjening med Scan & Betal.
Som konsekvens af ovenstående samt en generel strukturel forenkling på hovedkontoret gennemføres der en række forandringer. Samlet set indebærer det, at cirka 170 stillinger nedlægges.
”Vi må desværre sige farvel til en række gode kollegaer, som jeg gerne vil sige en stor tak for indsatsen,” siger Thor Skov Jørgensen.
Coop bliver medlem af Dansk Erhverv
Ydermere har Coop valgt at blive medlem af Dansk Erhverv fra 2025. Med Coop som medlem er alle de toneangivende dagligvarebutikker samlet i den samme interesseorganisation. Coop bliver medlem af det samme fællesskab som vores kolleger og konkurrenter, får de samme aftaler og samtidig mulighed for at udøve langt mere indflydelse på rammevilkårene for vores branche. Medlemskabet vil også sikre en forenkling af overenskomster, aftaler og foreninger internt i Coop.
"Vi ser frem til at blive en del af fællesskabet i Dansk Erhverv. Medlemskabet i Dansk Erhverv går fint i tråd med den grundlæggende vigtighed for Coop af at have ordnede forhold og overenskomster og være en god arbejdsplads,” siger Thor Skov Jørgensen.
Yderligere information: Adm. direktør Thor Skov Jørgensen, 5159 4468 (via Jens Juul)
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Brugsen butik nummer 100 åbnet18.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største kæde af lokale nærbutikker har nu konverteret butik nummer 100 fra Dagli´Brugsen til Brugsen. Det er sket i Brylle på Fyn. Over de kommende 15 måneder vil yderligere 170 butikker bliver bygget om til Brugsen. Dermed vil alle kædens 270 butikker være moderniseret med fælles navn ved udgangen af 2026. ”Kunderne tager rigtig godt imod de moderniserede butikker. Samtidig vækker det både stolthed og glæde blandt vores mange erfarne medarbejdere, når Brugsen navnet vender tilbage på butikkernes facader. Det betyder samtidig at vi igen kan sige; Vi mødes i Brugsen,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Kæden er især stærk i mindre samfund, hvor det ofte er byens sidste butik. Men i løbet af seneste to år har Brugsen også forbedret sin position i det centrale København efter overtagelse af 12 tidligere Irma-butikker. 11 ud af 12 af butikkerne har i dag en større omsætning end da de var Irma-butikker. Den 3. oktober åbner Brugsen en helt ny butik på Hellerup Station,
Coop og BOFA tester nyt løsmarked med genbrugsemballager12.9.2025 09:31:19 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly Rønne, EU-projektet RELOOPED og det bornholmske affaldsselskab BOFA giver kunderne mulighed for at købe pasta, havregryn og andre tørvarer i løsvægt.
Vinderne af Produktprisen og Irma-Prisen 2025 er fundet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol over Gudhjem har, sammen med Kvickly og SuperBrugsen, igen sat dansk madiværksætteri i centrum med kåringen af vinderne i Produktprisen og den nye Irma-Prisen 2025, hvor vinderen nu kan se frem til at indgå i Irma-vareserien. Den spændende finale fandt sted på Coops hovedkontor i Albertslund, hvor lokale producenter med fokus på innovation, kvalitet og smag inden for kategorierne MAD, DRIKKE, KONFEKTURE og INNOVATION blev hyldet.
Invitation til pressen: Finalen i produktprisen og Irma-prisen på Coops hovedkontor i Albertslund28.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. september skal fem kyndige dommere finde dette års vindere af Produktprisen samt en vinder af den nye Irma-pris, som afholdes i samarbejde mellem Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem og Kvickly og SuperBrugsen. For 12. år i træk kårer vi landets bedste, lokale produkter fra knap 100 passionerede gastronomer i kategorierne Mad, Drikke og Konfekture, samt årets innovative produkt, der hylder produkter med et fremtidigt potentiale. Et ekspertpanel bestående af nogle af Danmarks mest anerkendte kokke og fagfolk vil smage og vurdere alle tilmeldte produkter ud fra kvalitet, innovation og lokal historie. Hundredvis af produkter er smagt, og dommerne har nu udvalgt tre produkter i hver kategori, som nu skal dyste om titlen som vinder af Produktprisen 2025 på scenen på Coop Danmarks hovedkontor i Albertslund. Et nyt ben i Produktprisen: Irma-prisen Som noget nyt i år, er det nu også muligt at vinde Irma prisen. Vinderen af denne pris får mulighed for at få en plads på hyl
Brugser på Langeland vil skabe en af Danmarks største brugsforeninger15.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at styrke de lokale dagligvarebutikker på Langeland er der afholdt dialogmøder for at samle brugs-butikkerne på øen i én stor brugsforening med fortsat stærk lokal forankring og medejerskab for de enkelte butikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum