Sommerferiesjov for børn på biblioteket
Sommerferien for skolebørn i Viborg Kommune er skudt i gang. Men hvad skal de lave, inden turen går til nær eller fjern sammen med familien?

Hvad med en tur på biblioteket? Her er fire ting, børnefamilier kan hygge sig med på Hovedbiblioteket i Viborg og Bjerringbro Bibliotek i sommerferien.
Ingen sommer uden Flunkerjagt
Flunkernes lille rumskib lander igen på Hovedbiblioteket i Viborg, og de kække flunker er blevet endnu skrappere til at gemme sig. Flunkerfar Erik Kierkegaard har hjulpet dem endnu en gang med at finde de vildeste gemmesteder. Tag detektivhatten på og se, om I kan finde alle flunkerne - så får børnene en velfortjent flunkerjæger-badge. Det er muligt at tage på Flunkerjagt i bibliotekets betjente åbningstid i perioden 1. juli - 17. august. Der er fri entré.
Find Tintin og PawPatrol i Bjerringbro
Hvis det ikke er nok med én skattejagt, kan I med fordel besøge Bjerringbro Bibliotek i Gudenåhuset og prøve at finde figurerne fra kendte tegnefilm – også her vanker der en lille præmie til de vakse detektiver. Skattejagten kan afprøves frem til 9. august i bibliotekets betjente åbningstid. Derudover er der mulighed for at få en hyggestund både udendørs på legepladsen på Niels Due Jensens Plads samt indenfor i bibliotekets mange legezoner. Se bibliotekets åbningstiderne på viborgbib.dk/biblioteker
Bliv bibliotekets SommerBogTuber
Har I lyst til at dele læsestunder og læseoplevelser fra familiens sommerferie? Bliv Viborg Bibliotekernes SommerBogTuber og send os en video eller foto med de skøreste og hyggeligste øjeblikke, hvor bogen/lydbogen spiller en central rolle. Eller hvad med at dele en anbefaling af den bedste bog, børnene har læst? Alle de gode input vil blive delt på Viborg Bibliotekernes YouTube-kanal og på infoskærmene. Find mere information på viborgbib.dk/born.
Lån en hængekøje og læs i Biblioteksparken
Hvis vejret viser sig fra sin pæne side, kan I også låne en hængekøje på børnebiblioteket i Viborg og hygge jer med en god bog i Biblioteksparken. Husk også, at I kan låne brætspil til at tage med hjem eller i sommerhuset. Og så er der jo selvfølgelig alle de gode historier i bøgerne og tegneserierne, samt lydbøger og podcasts på eReolen Go, der venter på at berige børnenes sommerferie.
Vi ses på Viborg Bibliotekerne!
Kontakter
Børnekulturkonsulent Rikke Kamedula Skovsbo
rks@viborg.dk
20630841
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
400 elever samles for at fejre læseglæden14.5.2025 16:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. og 23. maj bliver festlige dage på Hovedbiblioteket i Viborg. Hver dag deltager 200 elever fra forløbet "Læseklasser" i en festlig afslutning, som byder på koncert og sjove aktiviteter som quizzer, bog-domino og kreative værksteder.
Lokalt kor inviterer til fyraftenskoncert på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 28. maj inviterer det lokale kor 'Cor Pulmonale' til en hyggelig fyraftenskoncert på Skakbrættet
Akvarel og akryl i Gudenåhuset7.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Kai Glad eksperimenterer konstant og søger nye udfordringer i både akvarel- og akrylmaleriets univers
Fyraftenskoncert med Viborg Concert Band på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg29.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en hyggelig og musikalsk eftermiddag tirsdag d. 13. maj, når et af Viborgs lokale orkestre deler ud af sin spilleglæde
Paradis på jord - havernes kulturhistorie14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Folkeuniversitet inviterer til en spændende rejse gennem havernes kulturhistorie med Karin Esmann Knudsen tirsdag den 29. april
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum