Flensborg-delegation besøger Esbjerg for inspiration
27.6.2024 14:38:48 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
De plejer at komme for den grønne omstilling, men nu trækker Esbjergs forvandling til oplevelses- og kulturby også besøgende fra Tyskland.

Delegationer fra nær og fjern er efterhånden ikke et særsyn i Esbjerg længere. Mange kommer for at høre om, hvordan Esbjerg har formået at positionere sig som en bæredygtig EnergiMetropol, der er helt i front med grønne løsninger. Naturligvis er besøgene centreret omkring Esbjerg Havn, men i dag har Esbjerg haft besøg af ni medarbejdere fra Flensborg Kommune, som er langt mere interesserede i byens udvikling.
”Vi har fået en henvendelse fra Flensborg på baggrund af den kontakt, der opstod mellem vores to byer i 2021. Dengang blev vi enige om at udvikle et samarbejde, hvis det kan komme vores to byer til gavn og glæde. Nu er vores kolleger i Flensborg interesseret i, hvordan vi arbejder med byudvikling i lyset af, at Esbjerg skal udvikle sig som en levende storby med et rigt oplevelses- og kulturliv”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Siden 2022 har Esbjerg satset stort på at udvikle sig som en oplevelses- og kulturby for at tiltrække flere borgere og besøgende. Målet er at skabe en positiv tilflytning og fastholdelse af borgere med fokus på de 25-30-årige. Samtidig skal der ske en markant stigning i antal besøgende, der bruger byens tilbud og muligheder.
”Det er på tide, at Flensborg etablerer partnerskabsforbindelser til Danmark. Vi har en fælles historie, arbejder sammen på mange områder og har også i hverdagen en livlig udveksling med hinanden. Byen Esbjerg har meget tilfælles med os og passer rigtig godt til Flensborg. Efter de første møder i årene 2021/22 finder der nu en yderligere faglig udveksling sted mellem administrationerne i vores to byer. Vi opfatter Esbjerg som en by, der formår at tiltrække indbyggere og gæster med attraktive eventtilbud både ved havnen og i byens centrum. Også i Flensborg udvikler vi byens centrum til en "oplevelsesmil", og derfor er jeg sikker på, at den personlige udveksling mellem de ansvarlige fagfolk vil bidrage til gensidig inspiration. Vi er meget taknemmelige for den fremragende forberedelse af foredragene og byvandringen af medarbejderne i Esbjergs administration, og vi ser allerede frem til genbesøget i Flensborg i september”, siger Flensborgs overborgmester Dr. Fabian Geyer.
Rundtur og på gensyn
Besøget startede torsdag formiddag på Esbjerg Rådhus med en kort introduktion ved borgmester Jesper Frost Rasmussen. Herefter blev der fortalt om, hvordan forskellige afdelinger i Esbjerg Kommune arbejder med retningen. Den strategiske satsning på oplevelser og kultur skal nemlig, sammen med omfattende byudviklingstiltag, spille en central rolle i at løfte Esbjerg by og give øget bystolthed.
Delegationen fik også lejlighed til at møde repræsentanter fra Esbjerg City og Destination Vadehavet, som delte deres perspektiver på, hvordan oplevelses- og kultursatsningen folder sig.
Eftermiddagen gik med en længere guidet tur rundt i det centrale Esbjerg, hvorefter Flensborg delegationen rundede Maritimt Center, Aqtiv og den ikoniske skulptur Mennesket ved Havet. Efter planen skal værterne fra Esbjerg besøge Flensborg i september for at høre mere om planerne for udvikling af den tyske by.
Fra Flensborg deltog:
Gorm Casper, direktør for Turismeagenturet Flensburger Förde, TAFF
Sönke Krüger, afdelingsleder for økonomi, marketing og internationalt samarbejde
Emin Yilmaz, eventmanager for "Erlebnismeile"
Jonas Römer, leder af byplanlægningen
Simone Remschuß, ordensforvaltning
Clemens Teschendorf, leder af presseafdelingen
Bela Bergemann, koordinator for internationalt samarbejde
Jennifer Berthge, leder af bycenterforvaltningen
Fra Esbjerg deltog:
Ulla Visbech, kulturchef
Morten Harder, stadsarkitekt
Tove Wolff, kontorchef for byggeri
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef
Brigitta Christensen, chef for Esbjerg City
Hans Peter Folmann, destinationschef for Vadehavskysten
Thomas Reil, kommunikationschef
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Clemens Teschendorf, pressetalsmand for Flensborg, tlf. 0049-461-852542 eller teschendorf.clemens@flensburg.de.
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum