Hjerteforeningen og Børnehjertefonden sender 26 mio. af sted til dansk hjerteforskning

En ny opgørelse over antallet af danskere med hjerte-kar-sygdom har slået fast med syvtommersøm, at hjertesygdom er en folkesygdom.

Næsten 670.000 danskere lever med hjerte-kar-sygdom i dag. Det svarer til omtrent hver syvende dansker.

Herudover bliver over 65.000 nye danskere diagnosticeret med hjerte-kar-sygdom hvert år.

- Hver femte af os danskere dør i dag af en hjerte-kar-sygdom, og behovet for ny livreddende viden inden for hjerte-kar-sygdom er mere presserende end nogensinde, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

- Samtidig er vores sundhedsvæsen under et kolossalt pres for at løse alle de udfordringer, der følger med så massivt et problem, og sundhedspersonalet er – i hvert fald på nogle områder – sat på en næsten umulig opgave, siger hun.

Forskning er løsningen

Ifølge Anne Kaltoft skal man finde løsningerne på de enorme udfordringer i hjerteforskningen.

- Det er afgørende, at vi bliver ved med at investere i ny hjerteforskning. Hjerteforskningen herhjemme er på et højt internationalt niveau, og danske forskere har gang på gang bevist, at de kan være med til at redde flere liv og også forbedre livet for de hundredtusindvis af os, der lever med hjertesygdom tæt inde på livet, siger hun.

- Derfor er jeg også glad for og stolt over, at Hjerteforeningen igen i år får mulighed for at gøre nogle utroligt spændende idéer til virkelighed, når de støttede projekter nu kommer i gang. Der er stort potentiale i de projekter, Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har valgt at støtte i år, og jeg glæder mig personligt rigtig meget til at se de resultater, som forskerne vil komme frem til i de kommende år.

Støtten kommer fra danskerne selv

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler hvert år millioner af støttekroner til dansk hjerteforskning.

I år sendes knap 26 millioner kroner af sted til danske forskere.

Støttekronerne fordeles mellem syv projekter, der spænder bredt inden for hjerteforskningen, og hver en støttekrone kommer fra danskerne selv.

Gennem medlemskaber, donationer og arv fra danskere, virksomheder og fonde har Hjerteforeningen siden 1962 støttet dansk hjerteforskning med over 800 millioner kroner.

Fakta om forskningsstøtten 

Hjerteforeningen uddeler i år ca. 25 millioner kroner i støtte til fem udvalgte hjerteforskningsprojekter.

Børnehjertefonden støtter yderligere to projekter med i alt 1.000.000 kroner.

Herudover bidrager Hjerteforeningen årligt med yderligere 6.000.000 kroner til Danish Cardiovascular Academy (DCAcademy) i et samarbejde, der skal understøtte og fremme eliteforskningstræning og uddannelse af yngre forskningstalenter.

Hjerteforeningen uddeler ud over støtten til DCAcademy forskningsstøtte inden for udvalgte temaer, som understøtter foreningens strategiske målsætninger.

Inden projekterne udvælges, er de igennem en længere bedømmelsesproces hos internationale fagspecialister, et brugerpanel af danske hjertepatienter, pårørende og borgere i højrisiko for hjerte-kar-sygdom og et forskningsudvalg rekrutteret af Hjerteforeningen.

Herunder kan du læse mere om de enkelte projekter, der støttes i år:

Hjerteforeningens forskningsstøtte

Tema: Forebyggelse målrettet unge

Implementering af national platform for fitness- og styrketræning i udskolingen i Danmark

Kun 26 % af danske unge opfylder anbefalingerne for fysisk aktivitet. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge potentialet for implementering af forskningsbaserede undervisningsprogrammer for fitness- og styrketræning suppleret af et nationalt monitoreringssystem. Forskningsprojektet vil gennem en brugerinddragelsesproces tilpasse en intervention, som afprøves med omkring 900 udskolingselever på tværs af Danmark. 

Lars Breum Skov Christiansen, Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, støttes af Hjerteforeningen med 5.107.000 kroner.

Tema: Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos højrisikoborgere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme hos fysisk inaktive kvinder i alderen 40-65 år via korte intense perioder med fysisk aktivitet af høj intensitet integreret i daglige gøremål

Fysisk aktivitet er afgørende for hjertesundhed, men mindre end halvdelen af voksne danskere opfylder WHO’s retningslinjer, og niveauet af fysisk inaktivitet er højere blandt kvinder end mænd. I projektet anvendes konceptet Vigorous Intermittent Lifestyle Physical Activity (VILPA), som indebærer korte, intense perioder af fysisk aktivitet, der integreres i daglige rutiner. Forskning har vist, at voksne, der gennemsnitligt udfører VILPA tre gange om dagen, har en reduceret risiko på 49 % for dødelighed af hjertekarsygdomme. Formålet med projektet er at lægge grundlaget for verdens første omfattende program for VILPA, som retter sig mod fysisk inaktive kvinder i alderen 40-65 år.

Cecilie Thøgersen-Ntoumani, Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, støttes af Hjerteforeningen med 5.517.000 kroner. 

Tema: Forskning inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom

APT-SCAD-projektet

Spontan koronararteriedissektion (SCAD) er en tilstand, hvor et blodkar, der forsyner hjertemusklen, revner på grund af en blødning i karvæggen. Tilstanden rammer primært yngre og midaldrende kvinder, og SCAD anses for at være den udløsende årsag hos op til 35 % af yngre kvinder, der har blodprop i hjertet. Standardbehandlingen involverer normalt to slags blodfortyndende medicin i 12 måneder efter indlæggelsen, men det er uklart, om denne behandling er optimal for SCAD-patienter. Formålet med projektet er at undersøge, om en mere moderat og kortvarig blodfortyndende behandling kan reducere forekomsten af nye SCAD-episoder, hjerteanfald, behov for invasive behandlinger, slagtilfælde og blødningskomplikationer hos SCAD-patienter.

Lene Holmvang, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet, støttes af Hjerteforeningen med 3.500.000 kroner. 

 

Hurtig eller ultrahurtig diagnostik af akut myokardieinfarkt ved brug af højsensitiv hjertespecifik troponin under hospitalisering (DanRUSH)

Det anslås, at der i Danmark er ca. 80.000 personer, der årligt henvender sig pga. brystsmerter. Blodprøven troponin er central i udredningen af patienter med akutte brystsmerter, idet den tillader be- eller afkræftelse af blodprop i hjertet. Blodprøven tages to gange med et vist tidsinterval. Projektets hovedformål er at vise, at det er sikkert og effektivt at afkorte tiden mellem de to troponinmålinger til 1 time (i forhold til de aktuelt anvendte 3 timer). Det ønskes at påvise, at der ikke er større risiko for patienten ved at afkorte tiden mellem blodprøvetagningerne, men at det til gengæld resulterer i et kortere sygehusophold.

Manan Pareek, Københavns Universitetshospital, Herlev og Gentofte Hospital, støttes af Hjerteforeningen med 5.000.000 kroner.

Tema: Digitale løsninger til diagnose, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdom

Digitalt understøttet personlig hjerterehabilitering efter blodprop i hjertet blandt borgere med overvægt – Et lodtrækningsforsøg

Hjerterehabilitering efter blodprop i hjertet kan forbedre patienternes livskvalitet, forhindre genindlæggelser og mindske risikoen for nye blodpropper. Det er blevet sværere at nå de anbefalede behandlingsmål, idet patienterne generelt er blevet mere overvægtige med flere følgesygdomme, hvilket komplicerer og svækker hjerterehabiliteringen. I projektet testes det, om man ved at forlænge hjerterehabiliteringen vha. en mobilapp i højere grad kan nå de anbefalede behandlingsmål, forbedre patienternes livskvalitet samt reducere antallet af genindlæggelser. Hvis studiet viser sig effektivt, vil appen implementeres i den daglige kliniske praksis.

Michael Hecht Olsen, Holbæk Hospital, støttes af Hjerteforeningen med 5.776.000 kroner.

Børnehjertefondens forskningsstøtte

 

Cellulær protein sortering og medfødt hjertesygdom 

Forskningsprojektet vil fokusere på forståelsen af de grundlæggende mekanismer, der leder til hjertets udvikling under en graviditet, og hvad der sker med disse mekanismer, når der udvikles en hjertefejl. Projektet bygger på helt nye resultater fra genetiske studier af patienter med hjertemisdannelse. De genetiske analyser peger på, at fejl i bestemte transportprocesser inde i vores celler kan føre til medfødt hjertemisdannelse. Formålet med projektet er at undersøge funktionen af disse transportprocesser under hjertets udvikling og at undersøge, hvorledes fejl i processerne kan føre til medfødt hjertemisdannelse. 

Lars Allan Larsen, Københavns Universitet, støttes af Børnehjertefonden med 400.000 kroner.

 

Gravides medicinforbrug og associerede kardielle abnormiteter hos den nyfødte 

Projektet undersøger mulige hjertemæssige konsekvenser af moderens medicinforbrug under graviditeten hos den nyfødte. Ved hjælp af en machine-learning-algoritme udviklet af Statens Serum Institut, data fra de danske sundhedsregistre og Copenhagen Baby Heart-studiet identificeres kritiske eksponeringsperioder i graviditeten, vurderes sammenspillet mellem flere lægemidler og vurderes effekten af varigheden af medicinsk behandling. Projektets resultater kan muligvis danne baggrund for nye kliniske retningslinjer for brug af lægemidler under graviditet. 

Kasper Iversen, Københavns Universitetshospital, Herlev og Gentofte Hospital, støttes af Børnehjertefonden med 600.000 kroner.