Koldingkjole af genbrugsstof skabes på Koldinghus
Koldinghus inviterer alle interesserede til at deltage i et projekt, der forener fortidens gode håndarbejde med nutidens fokus på genbrug og fællesskab. Sammen skal der i sommerferien skabes ”Koldingkjolen” – en hvid-i-hvid genbrugskjole, der fremstilles af håndsyede duge og løbere, som nu får nyt liv. Projektet er inspireret af Koldinghus’ aktuelle særudstilling ”Prinsessekjoler - Modeskaber Jørgen Benders kreationer til H.K.H. Prinsesse Benedikte” og Prinsessens sans for godt håndværk og tekstilgenbrug, der kan ses i Prinsessens dragter.

På Koldinghus får de ofte foræret ældre hvidsyning – håndsyede og broderede hvide løbere, duge, kraver og sengetøj mm., som givernes bedste- eller oldemødre omhyggeligt har syet i hånden. Der er ikke kun tale om betydningsfulde familiearvestykker, der fortæller om en svunden tid, men også om unikt og fint håndarbejde, der ofte lever en hengemt tilværelse og sjældent igen bliver taget i brug. Det vil Koldinghus nu lave om på.
Derfor fremstiller de hen over sommeren ”Koldingkjolen” med hjælp fra gæsterne og frivillige fra Den Kongelige Systue på Koldinghus. Kjolen skal fremstilles af gæsternes hvidsyning samt gardiner fra tidligere udstillinger på slottet og bliver således et genbrugsprojekt, hvor fortid, nutid og fællesskab forenes.
Koldingkjolens dele sys sammen af frivillige fra Koldinghus’ systue, og processen kan følges i Riddersalen på slottet fra 27. juni til 29. august. Den færdige kjole vil blive præsenteret på Koldings Kulturnat 30. august og vil herefter være udstillet på Kolding Bibliotek fra 24. september – 22. oktober. Derudover vil kjolen fremover være en del af fremtidige kulturevents i Kolding som f.eks. Kolding Lysfestival.
Projektet er inspireret af Koldinghus’ aktuelle særudstilling ”Prinsessekjoler - Modeskaber Jørgen Benders kreationer til H.K.H. Prinsesse Benedikte” og Prinsessens sans for godt håndværk, design og tekstilgenbrug, der kan ses i hendes kjoler og dragter, hvoraf flere er omsyet.
HVIS DU VIL VÆRE MED TIL AT SY KOLDINGKJOLEN
Har du selv hvide, håndsyede duge, løbere eller lignende i gemmerne, som du ønsker at genbruge? Så kan du være med til at skabe Koldingkjolen. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig et af nedenstående opstart-events på Koldinghus. Her får du udleveret et gratis start-kit, så du selv kan sy en bane til Koldingkjolens skørt. De to opstartsevents finder sted på Koldinghus tirsdag 2. og torsdag 4. juli, kl. 15.00-16.30.
Læs mere her:
https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/sammen-syr-vi-koldingkjolen/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder



Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
500 års danmarkshistorie fortalt gennem 11 genstande på Koldinghus17.9.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan fortæller man 500 års danmarkshistorie gennem blot 11 genstande? Den Kongelige Samling inviterer på en rejse gennem tidens strømme og magtens rum i den nye særudstilling "Kronede Øjeblikke – Højdepunkter i danmarkshistorien på Koldinghus". Her foldes fortællingen om Danmark ud gennem 11 udvalgte genstande, der hver især har været vidner til – og symboler på – skelsættende øjeblikke i rigets historie. Udstillingen kan opleves fra 9. oktober på Koldinghus.
Foredrag om Koldingkjolen på Koldinghus: Tekstiler, historie og bæredygtighed16.9.2025 14:24:16 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 25. september og mandag 18. november inviterer Koldinghus til et foredrag om Koldingkjolen – et kreativt fællesprojekt, der forener historisk håndarbejde, bæredygtige visioner og royale forbindelser. Her får publikum indblik i, hvordan gamle duge, broderede kraver og gardiner er blevet forvandlet til en kongelig kjole.
Ny udstilling om Caroline Mathilde på Christiansborg Slot11.8.2025 08:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Caroline Mathildes sadel er en af de fornemste genstande i samlingen i De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot. Med den i centrum fortæller Den Kongelige Samling historien om en af Danmarks mest berømte dronninger. Caroline Mathilde udfordrer sin samtid gennem sit forhold til livlægen J.F. Struensee og sin adfærd, og særlig hendes ridning i mandsdragt og herresadel bliver genstand for forargelse. Hvorfor gør hun det? Og hvorfor stejler omgivelserne? De spørgsmål stiller Den Kongelige Samling med udstillingen ”Caroline Mathilde: Rytteren, friheden, faldet”, der kan opleves fra 15. august 2025 i De Kongelige Stalde og i H.M. Kongens Håndbibliotek på Christiansborg Slot. Udstillingen er en markering af Caroline Mathilde i anledning af 250-året for hendes død.
Kongeparret og Kronprinsen åbnede udstillingen KONGEBARN på Koldinghus20.6.2025 20:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 20. juni kl. 15.00 åbnede Deres Majestæter Kongen og Dronningen den nye udstilling KONGEBARN på Koldinghus – flankeret af Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, som for allerførste gang besøgte det historiske slot. Også Hans Excellence Greve Ingolf og Grevinde Sussie deltog i den festlige begivenhed.
Koldinghus inviterer til gratis åbningsfest 20. juni17.6.2025 12:44:27 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 20. juni åbner Kongeparret en ny, permanent udstilling på Koldinghus. Udstillingen KONGEBARN er skabt særligt til børn og børnefamilier og inviterer til leg, læring og historiske oplevelser i børnehøjde. I den anledning inviterer Koldinghus alle borgere i Kolding og omegn til en festlig åbningsaften med gratis adgang fra kl. 16.30 til 19.00. Den officielle åbning finder sted tidligere på dagen, når H.M. Kongen og H.M. Dronningen ankommer til Koldinghus kl. 15. Her vil Kongeparret efterfølgende deltage i indvielsen af udstillingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum