Høring af ændret bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land
27.6.2024 11:30:43 CEST | Energistyrelsen | Nyhed
Energistyrelsen har den 19. juni 2024 sendt ændring af bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land i offentlig høring. Frist for høringssvar er 2. august.
Ændringen af bekendtgørelsen sker med henblik på at udmønte investeringsstøttepuljen til forsøgsvindmøller på land i 2024.
Bekendtgørelsen sendes i høring med en ændring af perioden fra tilsagnsmeddelelse til idriftsættelse af forsøgsvindmøllen. Perioden forlænges fra de nuværende 3 år til 5 år i stedet.
Høringsperiode
Bekendtgørelsen er sendt i høring den 19. juni 2024, og der er frist for høringssvar den 2. august 2024, kl. 12.00.
Se høringsmaterialet på Høringsportalen.
Baggrund
En forsøgsvindmølle betegnes som en prototype-mølle (den første mølle) eller en serie-0-mølle (den første mindre serie af en mølle). For at styrke forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for vindenergi blev aftalepartierne bag Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 enige om at reservere midler til forsøgsvindmøller i 2022-2024.
Efterfølgende blev aftalepartierne med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 enige om at omlægge støtten til forsøgsmøller i 2023-2024 fra driftsstøtte til investeringsstøtte som anbefalet i Analyse af rammevilkår for forsøgsmøller fra 2021. Den nuværende investeringsstøtteordning til forsøgsmøller trådte i kraft i 2023.
For at forbedre vilkårene for opstillere og fabrikanter inden investeringsstøttepuljen til forsøgsmøller åbner i 2024, foretages forlængelse af perioden fra 3 til 5 år fra tilsagnsmeddelelse til idriftsættelse af forsøgsvindmøllen. Der foretages også mindre ikke-materielle ændringer med bekendtgørelsesudkastet, herunder en rettelse af en henvisning.
Kontakt:
Amalie Sumborg Kirli kan kontaktes på amsbk@ens.dk
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum