Fiskerbåde i havnen giver turister på hotellet

De er oppe fra tidlig morgen, før solopgangen gløder. Med skum for boven vender de tilbage med friske fisk i lasten, der handles direkte ved kajen eller på havnens fiskeauktion med næsten uforståelig, hurtig og høj stemmeføring.

Det kan virke som et levn fra en svunden tid, hvor verden var mere autentisk og måske lidt enklere. Hvor fisk kom fra havet - ikke en køleboks i supermarkedet. Fiskeri er ikke kun produktion, det er også en kulturoplevelse.

Et studie, der har set statistisk på sammenhængen mellem fiskerbåde og hotelgæster rundt om i Danmark, demonstrerer dette sort på hvidt. Konklusionen er klar: Et aktivt fiskeri er godt for turismen i danske lokalområder.

”Vores resultater viser en klar positiv sammenhæng mellem tilstedeværelsen af fiskerbåde i den lokale havn, og så antallet af lokale hotelgæster. Turismen er markant positivt påvirket af at have aktive fiskefartøjer, der lander i lokale havne,” siger Max Nielsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som er en af forfatterne bag studiet.

Helt konkret viser studiet, at når der kommer ét ekstra fiskefartøj til i en lokal havn, så stiger overnatningerne i området gennemsnitligt med 1,1 procent, hvilket svarer til ca. 90 ekstra overnatninger i området.

Og effekten af fiskerbådene er endnu større, hvis de permanent holder til i havnen. Når der kommer en ekstra båd til, der tilhører en havn i et bestemt postnummerområde, så stiger overnatninger i det samme postnummer område nemlig med 1,4 %, eller ca. 110 overnatninger, viser studiets resultater.

Studiet peger desuden på, at det er den generelle fiskeriaktivitet, der tiltrækker besøgende, snarere end størrelsen på fiskefartøjerne. Forskerne ekskluderet de allerstørste fartøjer fra datagrundlaget ved at frasortere på baggrund af fangsttyper, men undersøgelsen viser, at effekten er der også for de mellemstore skibe.

”Små kuttere, der sælger frisk fisk direkte til turister bidrager til en autentisk oplevelse, men også industrielle trawlere har en anden type fascinationskraft. Men det er nærliggende at tro, at der kan gemme sig interessante forskelle i disse effekter afhængigt af, hvilke typer af fiskerifartøjer, der er tale om. Det håber vi fremtidige studier kan kaste mere lys over,” lyder det fra Rasmus Nielsen, som også er medforfatter til studiet.

Forskningen er blevet til på et bagtæppe af tilbagegang i fiskerisektoren i Europa. Som et af fire studier i de nordiske lande indgår studiet således i en rapport støttet af Nordisk Ministeråd, som har haft til opgave at belyse mulige sammenhænge mellem fiskeri og turisme i Norden.

Fiskekvotesystem - en succes med plads til forbedring

På baggrund af studiet mener forskerne, at der er grund til en mindre justering af den danske lovgivning om fiskekvoter.

”Med en justering af reglerne kunne man forestille sig i en lille havneby, hvor der er en turismesektor og nogle spisesteder, at man i byens brugsforening gik sammen om at finansiere nogle fiskekvoter. Sådan så man kunne fiske og holde liv i havnen, og samtidig få den her positive effekt for turismen. Det kunne være til stor gavn for de små samfund og for økonomien der. Men også for den økonomi som bliver skabt af dansk fiskeri, samlet set,” siger Max Nielsen.

Der findes allerede eksempler på at fælles ejerskab over kvoter kan styrke småskalafiskeriet og bevare lokaløkonomier – fx ved Torup Strand i Nordjylland. Men de initiativer står over for den juridiske udfordring at man skal være fisker for at eje fiskekvoter.

”Det giver mening at genoverveje dette element af fiskeripolitikken med fokus på at inkludere flere interessenter end kun de traditionelle erhvervsfiskere. Den nuværende praksis, hvor kun fiskere kan eje kvoter, begrænser potentialet ved fiskeriet for de små kystsamfund og samlet set for økonomien,” siger Rasmus Nielsen.

De understreger dog, at det danske fiskekvotesystem generelt har været en succes, der har skabt en mere bæredygtig fiskerisektor - både for fiskebestande, klima og faktisk også for havmiljø, men især økonomisk bæredygtig for erhvervet.

”Kvoterne har været gode for økonomien i samfundet og i erhvervet. Før kvotesystemet var der groft sagt for mange fiskere til for få fisk. Investeringer i både og udstyr var risikabelt og mange gik konkurs. Men kvoterne har reguleret antallet af fiskefartøjer til et rentabelt niveau, fordi kvoterne kan videresælges og samtidigt sikret, at havets ressourcer er blevet fuldt udnyttet,” siger Max Nielsen.

Samtidigt er det sket inden for fastsatte grænser, som er fagligt vurderet som bæredygtige for fiskebestandene, ligesom de færre både, ifølge forskerne, har betydet en reduceret CO₂-udledning.

”Vores resultater lægger heller ikke op til nogen stor omvæltning, tværtimod. Men en justering af reglerne for fiskeri, der tilgodeser små lokalsamfund ved at åbne for fælleseje af en fiskekvote af andre end fiskere, kan styrke lokal turisme, og være en god idé,” siger Rasmus Nielsen.

*

Om forskningen:

Udover Max Nielsen og Rasmus Nielsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet bidrog følgende forskere også til undersøgelsen:

Anna Andersson, Johan Blomquist og Staffan Waldo fra AgriFood Economics Centre, Institutionen för ekonomi ved Sveriges Lantbruksuniversitet