Fiskerbåde i havnen giver turister på hotellet
Er der aktive fiskerbåde i de lokale havne, så øger det turismen, viser forskningsstudie fra Københavns Universitet. Værdien af dansk fiskeri bør derfor ikke måles alene på produktion, men også på herlighedsværdien og de indirekte indtægter, det tilfører lokalsamfund. Forskerne bag mener studiet kalder på en finpudsning af reglerne for, hvem der må eje fiskekvoter.
![Aktive fiskerbåde trækker mange turister i land for de lokale kystbyer, viser forskning.](/data/images/public/13561218/13936659/79731d5f-81fa-4795-971a-1260dd255c72-w_720.jpg)
De er oppe fra tidlig morgen, før solopgangen gløder. Med skum for boven vender de tilbage med friske fisk i lasten, der handles direkte ved kajen eller på havnens fiskeauktion med næsten uforståelig, hurtig og høj stemmeføring.
Det kan virke som et levn fra en svunden tid, hvor verden var mere autentisk og måske lidt enklere. Hvor fisk kom fra havet - ikke en køleboks i supermarkedet. Fiskeri er ikke kun produktion, det er også en kulturoplevelse.
Et studie, der har set statistisk på sammenhængen mellem fiskerbåde og hotelgæster rundt om i Danmark, demonstrerer dette sort på hvidt. Konklusionen er klar: Et aktivt fiskeri er godt for turismen i danske lokalområder.
”Vores resultater viser en klar positiv sammenhæng mellem tilstedeværelsen af fiskerbåde i den lokale havn, og så antallet af lokale hotelgæster. Turismen er markant positivt påvirket af at have aktive fiskefartøjer, der lander i lokale havne,” siger Max Nielsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som er en af forfatterne bag studiet.
Helt konkret viser studiet, at når der kommer ét ekstra fiskefartøj til i en lokal havn, så stiger overnatningerne i området gennemsnitligt med 1,1 procent, hvilket svarer til ca. 90 ekstra overnatninger i området.
Og effekten af fiskerbådene er endnu større, hvis de permanent holder til i havnen. Når der kommer en ekstra båd til, der tilhører en havn i et bestemt postnummerområde, så stiger overnatninger i det samme postnummer område nemlig med 1,4 %, eller ca. 110 overnatninger, viser studiets resultater.
Studiet peger desuden på, at det er den generelle fiskeriaktivitet, der tiltrækker besøgende, snarere end størrelsen på fiskefartøjerne. Forskerne ekskluderet de allerstørste fartøjer fra datagrundlaget ved at frasortere på baggrund af fangsttyper, men undersøgelsen viser, at effekten er der også for de mellemstore skibe.
”Små kuttere, der sælger frisk fisk direkte til turister bidrager til en autentisk oplevelse, men også industrielle trawlere har en anden type fascinationskraft. Men det er nærliggende at tro, at der kan gemme sig interessante forskelle i disse effekter afhængigt af, hvilke typer af fiskerifartøjer, der er tale om. Det håber vi fremtidige studier kan kaste mere lys over,” lyder det fra Rasmus Nielsen, som også er medforfatter til studiet.
Forskningen er blevet til på et bagtæppe af tilbagegang i fiskerisektoren i Europa. Som et af fire studier i de nordiske lande indgår studiet således i en rapport støttet af Nordisk Ministeråd, som har haft til opgave at belyse mulige sammenhænge mellem fiskeri og turisme i Norden.
Fiskekvotesystem - en succes med plads til forbedring
På baggrund af studiet mener forskerne, at der er grund til en mindre justering af den danske lovgivning om fiskekvoter.
”Med en justering af reglerne kunne man forestille sig i en lille havneby, hvor der er en turismesektor og nogle spisesteder, at man i byens brugsforening gik sammen om at finansiere nogle fiskekvoter. Sådan så man kunne fiske og holde liv i havnen, og samtidig få den her positive effekt for turismen. Det kunne være til stor gavn for de små samfund og for økonomien der. Men også for den økonomi som bliver skabt af dansk fiskeri, samlet set,” siger Max Nielsen.
Der findes allerede eksempler på at fælles ejerskab over kvoter kan styrke småskalafiskeriet og bevare lokaløkonomier – fx ved Torup Strand i Nordjylland. Men de initiativer står over for den juridiske udfordring at man skal være fisker for at eje fiskekvoter.
”Det giver mening at genoverveje dette element af fiskeripolitikken med fokus på at inkludere flere interessenter end kun de traditionelle erhvervsfiskere. Den nuværende praksis, hvor kun fiskere kan eje kvoter, begrænser potentialet ved fiskeriet for de små kystsamfund og samlet set for økonomien,” siger Rasmus Nielsen.
De understreger dog, at det danske fiskekvotesystem generelt har været en succes, der har skabt en mere bæredygtig fiskerisektor - både for fiskebestande, klima og faktisk også for havmiljø, men især økonomisk bæredygtig for erhvervet.
”Kvoterne har været gode for økonomien i samfundet og i erhvervet. Før kvotesystemet var der groft sagt for mange fiskere til for få fisk. Investeringer i både og udstyr var risikabelt og mange gik konkurs. Men kvoterne har reguleret antallet af fiskefartøjer til et rentabelt niveau, fordi kvoterne kan videresælges og samtidigt sikret, at havets ressourcer er blevet fuldt udnyttet,” siger Max Nielsen.
Samtidigt er det sket inden for fastsatte grænser, som er fagligt vurderet som bæredygtige for fiskebestandene, ligesom de færre både, ifølge forskerne, har betydet en reduceret CO2-udledning.
”Vores resultater lægger heller ikke op til nogen stor omvæltning, tværtimod. Men en justering af reglerne for fiskeri, der tilgodeser små lokalsamfund ved at åbne for fælleseje af en fiskekvote af andre end fiskere, kan styrke lokal turisme, og være en god idé,” siger Rasmus Nielsen.
*
Om forskningen:
Udover Max Nielsen og Rasmus Nielsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet bidrog følgende forskere også til undersøgelsen:
Anna Andersson, Johan Blomquist og Staffan Waldo fra AgriFood Economics Centre, Institutionen för ekonomi ved Sveriges Lantbruksuniversitet
Nøgleord
Kontakter
Max NielsenLektorInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Tlf:35336894max@ifro.ku.dkRasmus NielsenLektorInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Tlf:35332293rn@ifro.ku.dkKristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dkLinks
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Underjordisk anlæg er det første i Danmark: Nu kan forskere nærstudere planters rødder helt tæt på4.7.2024 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover komme i øjenhøjde med planters rødder. Rodtunnelen er den første og eneste af sin slags i Danmark og skal give forskerne mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.
New study on children and food: Fruit chunks in yogurt are a turn off for one age group in particular3.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
It’s no secret that kids aren’t crazy about having too many seeds, pulp or chunks in their food. But six-year-olds in particular definitely can’t stand lumps, according to a new study from the University of Copenhagen published today. The research sheds new light on children's food preferences across age groups and can serve parents, the health care sector and the food industry.
Nyt studie om børn og mad: Særligt én aldersgruppe har det svært med frugtstykker i yoghurten3.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
At børn ikke er vilde med for mange kerner, frugtkød eller andre stykker i maden er velkendt. Men særligt de seksårige gider slet ikke klumperne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet udgivet i dag. Forskningen kaster nyt lys over børns madpræferencer på tværs af aldersgrupper til gavn for forældre, sundhedssektor og fødevareindustri.
Spotted apex predator being pressured by spotted pack hunters – and it's our fault2.7.2024 09:02:58 CEST | Press release
Leopards, who are already in decline, can’t keep up with hyenas when people are around. As we humans move into the their territories more and more, we are helping to disturb and unbalance ecosystems. This has been shown in a new University of Copenhagen study where researchers used camera traps to observe both large carnivore species.
Plettet toprovdyr er presset af grinende flokjæger – og det er vores skyld2.7.2024 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Leoparden, som i forvejen er i nedgang, taber konkurrencen til hyænen, når der er mennesker i nærheden. Og fordi vi mennesker æder os mere og mere ind på dyrenes territorier, er vi med til at forskubbe balancen i økosystemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, hvor forskerne har observeret de to store rovdyr ved hjælp af kamerafælder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum