Lavere skat på generationsskifte er en sejr for SMVdanmark og de familieejede virksomheder
27.6.2024 10:31:03 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Hver 8. medlem af SMVdanmarks 18.000 medlemmer forventer at gennemføre generationsskifte indenfor de næste fem år. Det får de nu lettere ved at gøre takket være en ny politisk aftale. “En stor sejr for os i SMVdanmark og for tusindvis af familieejede virksomheder,” siger adm. direktør Jakob Brandt.

Et bredt flertal bestående af regeringen samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er netop blevet enige om en politisk aftale, der skal sikre et stærkere og mere konkurrencedygtigt erhvervsliv.
En central del af aftalen handler om at gøre det nemmere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation gennem en række skattetiltag. Bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en virksomhed til et nært familiemedlem sættes ned fra 15 pct. til 10 pct. Samtidig får virksomhedsejere mulighed for at vælge en såkaldt skematisk værdiansættelse af deres virksomhed i forbindelse med generationsskifte.
Det vækker begejstring hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Adm. direktør Jakob Brandt siger:
"Skat på at lade sin virksomhed gå i arv er en grundlæggende unfair dobbeltbeskatning af familieejede virksomheder, der gør det urimelig svært at gennemføre et generationsskifte i de mange tusinde i danske SMV’er. Selvom jeg gerne så, at skatten kom endnu længere ned, så vil jeg gerne rose partierne bag dagens aftale for at komme os i møde her.”
Han siger videre:
”Vores seneste medlemsundersøgelse viser, at hver 8. af vores 18.000 medlemmer forventer at gennemføre generationsskifte inden for de næste fem år. Så det her er noget, der vedrører massevis af små- og mellemstore virksomheder i alle dele af landet."
"Den lokale anlægsgartner, tømrermester, tandlæge eller industrivirksomhed – de får nu bedre mulighed for give den virksomhed, de selv har skabt, videre til den næste generation. Så det her er en stor sejr for os i SMVdanmark og for tusindvis af familieejede virksomheder.”
Som en del af den politiske aftale er partierne bag blevet enige om at afsættes midler til, at Skattestyrelsen kan udarbejde en vejledning målrettet små og mellemstore virksomheder om reglerne for generationsskifte. Også det høster ros fra SMVdanmark
”For små og mellemstore virksomheder kan bare det at finde rundt i regeljunglen omkring generationsskifte være et stort problem i selv. Regningen til revisorer og advokater løber hurtigt op. Derfor er jeg glad for, at aftalepartierne lægger op til en indsats, som kan minimere udfordringerne for SMV’erne.”
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkOm SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
Nye tal: Ikke siden 2017 har så lille en andel af de unge søgt ind på erhvervsuddannelserne23.3.2026 15:08:56 CET | Pressemeddelelse
Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning. SMVdanmark advarer om mangel på faglærte og efterlyser handling.
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
Ny analyse: Stor folkeskolesatsning er kun slået igennem i hver fjerde kommune18.3.2026 06:13:08 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste kommuner lever stadig ikke lever op til regeringens forventning om, at mindst 5 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der også viser store geografiske forskelle i udbredelsen.
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum