Ny dyrevelfærdsrapport: Færre sanktioner i danske kvægstalde
Andelen af kontrollerede kvægbesætninger, der har fået en sanktion af Fødevarestyrelsen, er faldet væsentligt i 2023. Udviklingen glæder fødevareministeren.
Fødevarestyrelsen har netop udgivet Dyrevelfærdsrapporten 2024, som viser resultaterne af kontrollen i 2023. Her fremgår det, at andelen af kontrollerede kvægbesætninger, som har fået en sanktion af styrelsen, er faldet fra 40,6 pct. i 2022 til 30,9 pct. i 2023. Dog ligger sanktionsprocenten i grisestaldene på 30,3 pct., hvilket er tilsvarende niveauet fra året forinden.
Rapporten viser samtidig, at 86 procent af de kontrollerede besætninger i 2023 havde rettet op på overtrædelserne ved første opfølgende kontrolbesøg.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger:
"Den positive udvikling i landets kvægstalde siger mig, at kvægproducenterne har fået et langt større fokus på dyrevelfærd, og det afspejler sig i kontrolresultaterne. De kontrolkampagner, Fødevarestyrelsen udfører, bidrager til, at producenterne bliver mere opmærksomme på korrekt efterlevelse af dyrevelfærdslovgivningen.
Jeg er glad for, at vi med den nye brede dyrevelfærdsaftale, der er den første af sin slags, har sat fokus på dyrevelfærden i hele landet og nu får et langt bedre overblik over, hvordan det står til med dyrenes velbefindende, så vi også har bedre mulighed for at følge op og sætte ind og få sanktionstallene endnu længere ned."
Med dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om Dyrene” blev regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti enige om 31 initiativer, der skal indlede et nyt kapital for dansk dyrevelfærd.
Partierne blev blandt andet enige om bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten, så der gives et mere retvisende og aktuelt billede af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i besætningerne i landet. Opdateringen indebærer, at der i den seneste rapport er set en opdeling af overtrædelser i henholdsvis administrative og andre overtrædelser. Det er samtidig en del af aftalen at øge kontroltrykket yderligere for kvæg- og grisebesætninger.
Fakta:
- Dyrevelfærdsrapporten fra Fødevarestyrelsen 2024 med resultaterne af kontrollen i 2023 viser, at andelen af kvægbesætninger, som blev sanktioneret, er faldet fra 40,6 procent i 2022 til 30,9 procent i 2023.
- For grisebesætninger er sanktionstallet 30,3 procent i 2023, som er tilsvarende det foregående år.
- 86 pct. af de kontrollerede besætninger i 2023 havde rettet op på overtrædelserne ved første opfølgende kontrolbesøg.
- Fødevarestyrelsen udførte i 2023 dyrevelfærdskontrol i 1.961 besætninger og dyrehold i forbindelse med den stikprøvebaserede basiskontrol. Til sammenligning blev der udført kontroller i 1.796 besætninger og dyrehold i 2022.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ny dyrevelfærdsrapport offentliggjort30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
70 procent af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos grisebesætninger og kvægbesætninger har ikke givet anledning til sanktioner, viser en ny rapport. Tallet bygger på risikobaserede kontrolbesøg i 1.386 besætninger.
Minister til møde i Nordisk Ministerråd med fokus på fælles beredskab og fremtidens landbrug12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag mødes de nordiske ministre i Kuopio for blandt andet at drøfte beredskab og modstandskraft i fødevaresektoren, unges rolle i nordiske fødevaresystemer samt udbredelse af ny nordisk mad.
Ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri10.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Kjærgaard er udnævnt som ny departementschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enorm stor interesse for plantebaserede projekter28.5.2025 15:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder og organisationer vil i dén grad være med til at udvikle den plantebaserede fødevaresektor. Nye tal viser nemlig, at der er søgt om tilskud fra Plantefonden for over 750 mio. kr.
Minister klar med nye tiltag: Hårdere straffe for dyremishandling og tyveri af kæledyr20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr. Ministeren vil også undersøge, om straffen for tyveri af kæledyr kan skærpes yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum