Rabat på øl-afgift fremtidssikrer dansk mikrobryg
Ny aftale om erhvervsstøtte bevarer halvering af den øl-afgift, som små bryggerier betaler.
Regeringen er sammen med et bredt flertal i Folketinget i dag blevet enige om en erhvervsaftale, der bibeholder den rabat på øl-afgiften, som tilgodeser mikrobryggerier.
Et ekspertudvalg har foreslået regeringen at spare 15 mio. kr. på at droppe støtten til mikrobryggerierne, men det politiske flertal er enige om at skære i andre erhvervsstøtteordninger.
”Den økonomiske gevinst for staten ville være marginal sammenlignet med de meget alvorlige negative konsekvenser for landets mikrobryggerier, hvis ordningen var blevet afskaffet. Med aftalen reddes ikke blot de små bryggerier, men også de mange lokale arbejdspladser og indtjening, som mikrobryggerierne tilfører små bysamfund og mindre øer”, siger stifter og direktør, bryggeriet ÅBEN, Philip Hulgaard, der er en af to repræsentanter for de små og mellemstore bryggerier i Bryggeriforeningens øverste organ, Executive Commitee.
Han pointerer, at også forbrugerne har grund til at skåle for sikringen af rabatten til dansk mikrobryg.
”Nydere af dansk øl har nu udsigt til endnu flere af de spændende og nyskabende bryg, som landets små bryghuse byder på”, siger Philip Hulgaard.
Især de små bryggerier er pressede af de høje priser på råvarer, emballage og energi, som ramte dem, netop som de var ved at komme økonomisk på fode efter corona-krisen. Antallet af bryggerier i Danmark faldt sidste år for første gang i dette årtusinde.
”Med en bevaret afgift-rabat har mikrobryggerierne større chance for at komme i økonomisk balance og forsætte med at bidrage til såvel lokal vækst, sammenhængskraft og kulturarv”, siger direktør Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen.
Danske bryggerier, der brygger op til 3700 hektoliter om året, får 50% rabat på ølafgiften, svarende til knap 1,50 kr. pr. liter øl. Herefter falder rabatten, jo større bryggeriet er. Et typisk større mikrobryggeri sparer dermed omkring et par hundrede tusind kroner, hvilket oftest er forskellen på underskud og overskud.
Rabatordningen findes i en række EU-lande. Den er indført for at øge mikrobryggeriernes konkurrenceevne over for større bryggerier med lavere produktions- og distributionsomkostninger.
Nøgleord
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Hvid Januar giver tørst efter alkoholfri øl16.1.2025 11:18:27 CET | Pressemeddelelse
Hvid Januar giver bryggerierne et mersalg af alkoholfri øl på omkring 30% til butikkerne. Men også i årets øvrige måneder stiger salget pænt. I 2024 solgte bryggerierne 8,7% mere alkoholfri øl end året før.
KORREKTION - Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
I den tidligere udsendte version i dag fremgik det, at antallet af bryggerier i Østjylland er faldet. Det er ikke korrekt. Samtidig var der enkelte fejl i grafikken - den er nu opdateret. Antallet af danske bryggerier i 2024 er uændret 220. Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 10:10:18 CET | Pressemeddelelse
Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
Flere øl at vælge imellem i 202419.12.2024 09:54:43 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kunne vælge imellem 1870 forskellige øl i 2024, viser en opgørelse fra Bryggeriforeningens medlemmer. Dermed var udvalget større end i både 2022 og 2023. Øl-nørdernes kæledægge, India Pale Ale, blev der til gengæld brygget færre af i år.
Rekordmange julebryg at vælge imellem30.11.2024 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Bryggenisserne har haft travlt i deres ølværksted som næppe før. I år er der over 200 julebryg at vælge imellem. Otte af dem er alkoholfri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum