Aabenraa Kommune ansætter strategisk forretningsudvikler
Aabenraa Kommune har ansat en strategisk forretningsudvikler til at opdyrke mulighederne, som følger af nuværende såvel som kommende PtX-anlæg i Aabenraa Kommune.

Når Hanne Klintøe fra 1. august sætter sig i stolen i den nyoprettede stilling som strategisk forretningsudvikler, er det med det overordnede mål at udnytte de strategiske muligheder, der følger af etableringen af PtX-anlæg i Aabenraa Kommune. Helt konkret skal den nye strategiske forretningsudvikler tiltrække partnere, investorer, følgevirksomheder, nye arbejdspladser og nye uddannelsesmuligheder til kommunen.
- Jeg ser meget frem til at komme i gang med arbejdet, da jeg ser et meget stort potentiale for yderligere værditilvækst i forbindelse med de store PtX-anlæg, der bygges i Aabenraa Kommune. En værditilvækst, som både kan bestå af øget produktion, beskæftigelse og bosætning, men også et bidrag til reduktionen af CO2 både lokalt og regionalt, siger Hanne Klintøe, som trækker i arbejdstøjet 1. august.
Med over 18 års international erfaring som forandringsleder og strategisk udvikler i den kommercielle sektor samt en imponerende portefølje af udviklingsprojekter inden for grøn omstilling, herunder arbejde i megaregionen STRING og Region Syddanmark, var Hanne Klintøe den stærkeste profil blandt ansøgerne og det oplagte match til Aabenraa Kommunes ambitioner på PtX-området.
- Vi er meget glade for og stolte over at have tiltrukket en profil som Hannes, der skiller sig ud med sin strategiske tilgang, sit ekstraordinære drive og internationale perspektiv, og som forstår både den private og offentlige sektor og kan bane vejen for dynamisk vækst. Det bekræfter Aabenraa Kommunes potentialer som en seriøs og kraftfuld aktør i den grønne omstilling, siger kommunaldirektør i Aabenraa Kommune, Tom Ahmt, og fortsætter:
- Derfor er jeg også overbevist om, at Hanne Klintøe nok skal sørge for, at Aabenraa Kommune får mere ud af de nuværende og kommende projekter, der er inden for den grønne omstilling her i kommunen.
Gennem sit arbejdsliv har Hanne Klintøe haft en række meget relevante og udfordrende opgaver indenfor strategisk forretningsudvikling i både Danmark og i udlandet. Hanne Klintøe er i øjeblikket bosat i København, men planlægger at flytte til Aabenraa i den nærmeste fremtid.
Kontakter
Hanne Klintøe
Nyansat strategisk forretningsudvikler, Aabenraa Kommune
Tlf.: 31 44 99 14
E-mail: han@c22.company
Tom Ahmt
Kommunaldirektør, Aabenraa Kommune
Tlf.: 28 99 31 11
E-mail: ahmt@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum