Ny Sweco-rapport: Europæiske byer plages i stigende grad af hedebølger – to danske byer er frontløbere i kampen mod overophedning
I 2100 er der mere end dobbelt så mange dage med hedebølger i København, Rotterdam og Stockholm som i 2020. Ny Sweco-rapport fortæller om innovative løsninger fra København og Odense, der kan gøre Danmark til frontløber i kampen mod overophedning.

Med data fra 24 europæiske byer viser en stor ny Sweco-rapport, at vi har et brandvarmt og voksende problem særligt i Danmark og Europa: De seneste 20 år er den varmerelaterede dødelighed steget med hele 30 % i Europa.
Temperaturstigningerne er et globalt fænomen, men Europa overopheder dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, hvilket udgør en risiko for folkesundheden, infrastrukturen og økonomien. Rapporten fremhæver særligt eksempler fra København og Odense, der viser, hvordan danske byer kan være frontløbere i kampen mod heden forårsaget af klimaforandringer.
Havvand køler København
Når vi zoomer ind på vores hovedstad, er varmeudfordringen særligt stor: Fra 2020 til 2100 vil antallet af dage med hedebølge i København stige med hele 160 %, hvilket svarer til mere end 38 dage med hedebølger.
Københavns Kommune har derfor implementeret flere løsninger for at modvirke den stigende varme. Et af de mest bemærkelsesværdige initiativer er byens distriktskølingssystem, der bruger havvand til at absorbere varme. Det giver en anslået reduktion af CO2-udledninger på 70 % sammenlignet med traditionelle aircondition-anlæg.
Jan Rasmussen, projektchef i Teknik- og Miljøforvaltningens afdeling for Klimatilpasning i Københavns Kommune, siger:
”I Københavns Kommunes klimatilpasningsplan har vi identificeret stigende temperaturer som en udfordring, der vil vokse i takt med klimaforandringerne. Vi har påbegyndt undersøgelse af problemets omfang og mulige tiltag, der kan reducere overophedning i byområder.”
Kortlægger Odenses overfladetemperatur
I Odense har Sweco hjulpet Odense Kommune med at udarbejde et urban heat map over byen. Kortet viser visuelt, hvordan fremtidens højere temperaturer vil påvirke byen med det formål at identificere de områder, hvor sårbare grupper er særligt udsatte for overophedning.
Camilla Hvid, der arbejder med klimatilpasning og bæredygtighed i byområder i Sweco, siger:
”Et urban heat map er en effektiv måde at kortlægge byens overfladetemperaturer på. Det kan sammen med en demografisk analyse danne grundlag for at identificere områder, hvor man særligt bør iværksætte begrønning og justering af farven på tage, fliser, asfalt og anden belægning i byen.”
Skab klare strukturer og blå-grønne løsninger
I rapporten anbefaler Sweco løsninger til at tackle de udfordringer, som stigende temperaturer medfører. De inkluderer:
- Integrér klimatilpasning i byplanlægning: Det er afgørende at investere i ”blå-grøn infrastruktur” som buske, træer og vandløb, da disse elementer har kølende effekter. Fx giver en gade med skygge fra træer en temperatur i byen, der er 12 grader lavere, end hvis gaden ikke havde træer.
- Optimér byplanstrategier: For langsigtet at forebygge hedebølger er der brug for, at beslutningstagerne optimerer byplanstrategierne på baggrund af et solidt databaseret vidensgrundlag i form af bl.a. urban heat map, som beskrevet med eksemplet fra Odense.
- Søg transparens og samarbejde: Samarbejde mellem myndigheder og samfundet er afgørende for at skabe effektive løsninger, der opfylder behovene i lokalsamfundet. Kommunerne kan have stor gavn af at håndtere hedebølger sammen. Men det kræver investering i viden, mere brug af data omkring varme og fælles planlægning.
- Formulér en langsigtet vision for at afbøde varme-udfordringerne: Myndigheder og beslutningstagere skal etablere effektive og moderne strategier for at beskytte sårbare befolkninger mod ekstrem varme for at sikre den generelle folkesundhed.
Om rapporten
Du kan hente eller læse rapporten her: https://www.swecogroup.com/urban-insight/resilient-societies/heatwave-resilience?utm_medium=email&utm_source=pressrelease&utm_campaign=heatwave-resilience&utm_content=pr-heatwave-resilience-dk
Sweco har studeret 24 byer: Bruxelles, København, Helsinki, Oslo, Rotterdam, Stockholm, Amsterdam, Edinburgh, Madrid, Glasgow, Sevilla, London, Rom, Lissabon, Paris, Wien, Barcelona, Geneve, Prag, Istanbul, Toulouse, Gdansk, Warszawa og Athen.
Årligt antal dage med hedebølge er defineret som perioder på mindst tre dage, hvor både minimum- og maksimumtemperaturen overstiger 90 % percentilen for referenceperioden 2011-2020.
Begrebet hedebølge kan defineres på forskellige måder. Sweco bruger SMHIs definition: ”En sammenhængende periode, hvor dagens højeste temperatur er mindst 25,0°C i mindst fem på hinanden følgende dage.”
Eksempler på tal fra rapporten:
Estimeret stigning i antallet af hedebølgedage i 2100:
- København + 160 %
- Stockholm + 150 %
- Oslo + 140 %
- Rotterdam + 130 %
- Bruxelles + 130 %
- Helsinki + 100 %
Nøgleord
Kontakter
Kristian TorpPresseansvarligSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkBilleder








Links
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
En halv million parcelhuse kan skifte hænder – nyt projekt skal skabe flyttekæder23.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt sætter fokus på de tusindvis af danske parcelhuse, som bebos af par eller enlige, hvor børnene er flyttet hjemmefra – de såkaldte empty-nesters. Målet er at opbygge viden om, hvorhen og hvorfor denne gruppe flytter, så man kan udvikle attraktive alternativer og skabe nye flyttekæder, der frigiver kvadratmeter til næste generation.
Sweco vinder konkurrence om at designe ny ankomst til Himmelbjerget1.5.2025 09:28:04 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune har valgt Sweco til at designe den nye ankomst til Himmelbjerget fra søsiden. Projektet "Himmelbroen" bliver et rekreativt mødested, hvor arkitektur og natur mødes. Anlægget skal løfte oplevelsen for de op mod 300.000 årlige besøgende.
Stærk start på året for Sweco Danmark29.4.2025 09:50:15 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.
Sweco udvikler regenerativt egnshus i Skive27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spottet i Skive er et pionerprojekt om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning. Med 40 boliger, fælles kontorfaciliteter, værksteder og et stort samlingsrum skal egnshuset fremme grøn teknologi og byggeri, der giver mere tilbage, end det tager. Sweco og Det Planetære Projekt spiller en central rolle i udviklingen af byggeriet og området.
Sweco Danmark runder 2 mia. kr. i omsætning og sætter indtjeningsrekord7.2.2025 10:37:09 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark leverer rekordomsætning på 2,25 mia. kr. i 2024. Det er syvende år i træk, at Sweco opnår fremgang i både omsætning og indtjening. Rådgiveren forventer at fortsætte den positive udvikling gennem organisk vækst og strategiske opkøb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum