Kræftens Bekæmpelse: Danmark bør følge resten af Europa og få flere røgfri strande
27.6.2024 07:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
De fleste danskere ville foretrække en strandtur uden røg og cigaretskod, viser en ny rundspørge.

Mange steder i Europa er det slut med at måtte ryge på stranden, men i Danmark kan man fortsat pulse løs næsten over det hele, hvilket ærgrer Kræftens Bekæmpelse. De fleste danskere ville foretrække en strandtur uden røg og cigaretskod, viser en ny rundspørge.
Røg i hovedet og skod mellem tæerne er fortid på mange strande i Europa. Alene i Spanien er flere hundrede strande nu røgfri. Og i Frankrig er et snarligt nationalt forbud mod rygning på strande på vej, blev det annonceret i slutningen af 2023.
I Danmark er situationen en anden. Med enkelte undtagelser – de kommunale strande i Hvidovre og Fredensborg samt Søbadene i Silkeborg og en privatejet strand i Tisvildeleje – må man fortsat ryge på danske strande.
Og det billede ærgrer Kræftens Bekæmpelse, som opfordrer til, at kommunerne giver strandgæsterne bedre muligheder for at kunne vælge røgen fra – som det er tilfældet mange steder i Europa, hvor vi tager hen på ferie, herunder i dele af Italien, Frankrig og Spanien.
- Som det er nu, kan børn og unge nemt forbinde ferie, fritid og strandtur med at ryge, og det er stærk uheldigt. Børn kopierer de voksnes opførsel, og det er både ulækkert og i værste fald farligt, når små børn leger rundt mellem cigaretskod. Så langt flere kommuner bør give familier en mulighed for en røgfri strandtur og skodfri sandkager, siger projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær.
Mikroplast ender i fugle, fisk og mennesker
Danmarks Naturfredningsforening, som hvert år afholder den store landsdækkende affaldsindsamling, finder millioner af cigaretskod i naturen, og det er problematisk ifølge Therese Nissen, der er natur- og miljøpolitisk rådgiver i den grønne organisation.
- Når man smider et skod i naturen, så efterlader man i virkeligheden et stykke plastik, der vil være der i mange år. Plastikken nedbrydes til mikroplast, som ender i fugle, fisk og i sidste ende tilbage i os mennesker. Derudover er der en masse giftstoffer i et cigaretskod som også er skadelige for dyrene, siger Therese Nissen fra Danmarks Naturfredningsforening.
I 2019 fandt indsamlerne på årets affaldsindsamling over 1,5 mio. skod på en uge. I den netop overståede 2024-udgave af Affaldsindsamlingen havde man fokus på den nye affaldstype snus- og nikotinposer, der også er problematiske i naturen og et stigende fænomen – indsamlerne fandt i omegnen af 115.000 stk.
De unge foretrækker strand uden røg
Et flertal af danskerne ønsker bedre muligheder for at kunne undgå røg og cigaretskod på de danske strande. En ny undersøgelse, som Verian har foretaget for Kræftens Bekæmpelse, viser, at 56 % af danskerne ville foretrække en røgfri strand, hvis de skulle på stranden. For de unge er tendensen endnu tydeligere. Næsten to ud af tre (62 %) af de 15-29-årigeville vælge den røgfri strand, mens færre end hver tredje (28 %) ville foretrække en strand, hvor der må ryges.
...........................................................................................................................................................................
Om Verian undersøgelsen
I alt 5.126 personer, der er 15 år eller ældre, og som er bosat i Danmark, indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, uddannelse og region.
Undersøgelsen er foretaget via internetpanel af analysebureauet Verian (tidligere Gallup) for TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen i uge 41-46, 2023.
Nøgleord
Kontakter
Niels Them KjærProjektchef
projektchef for tobaksforebyggelse
35 25 75 34
Billeder

Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
Kræftens Bekæmpelse lancerer egen solcreme12.3.2026 09:22:44 CET | Pressemeddelelse
Ny solcreme skal beskytte mod solens UV-stråler og støtte kræftsagen.
Nye tal: Fire ud af fem unge brugere af nikotinposer er afhængige12.3.2026 06:18:35 CET | Pressemeddelelse
Færre unge ryger, men flere bruger nikotinposer. Hæv prisen på tobak og nikotin til mindst 120 kr., opfordrer Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange ryger stadig – sæt prisen op til mindst 120 kr.5.3.2026 09:18:35 CET | Pressemeddelelse
Den Nationale Sundhedsprofil viser fald i andelen af rygere i Danmark. Positivt, men udviklingen går for langsomt, siger Kræftens Bekæmpelse, som vil have prisen på cigaretter og nikotin ind i valgkampen.
Forskning giver for første gang svar på generel kræftrisiko hos børn af fædre med testikelkræft3.3.2026 15:35:44 CET | Pressemeddelelse
Forskning mindsker bekymring for kræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum