Fynske Motorvej får ny asfalt ved Middelfart
27.6.2024 07:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fra den 1. juli og cirka to uger frem asfalten på Fynske Motorvej i vestgående retning ved Middelfart. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.

Fra mandag den 1. juli og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på E20 Fynske Motorvej ved Middelfart.
Arbejdet finder sted i vestgående retning mellem rampeanlæg 57 Nørre Aaby og rampeanlæg 58b Middelfart.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet vil blive udført som aften- og natarbejde primært mellem klokken 20.00 og 06.00 for at påvirke trafikken mindst muligt.
- Ved aften- og natarbejdet bliver vestgående trafik ledt over i østgående spor med ét farbart spor i vestgående retning og to farbare spor i østgående retning.
- Fra- og tilkørselsramperne ved rampeanlæg 58a Middelfart Ø i vestgående retning vil være spærret i arbejdsperioderne.
- Rasteplads Lillebælt N vil være spærret i arbejdsperioderne.
Ved spærring af ramperne vil der være skiltet med omkørsel. I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E20 får ny asfalt mellem Nyborg og Langeskov14.4.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på E20 Fynske Motorvej mellem Nyborg Ø og Langeskov. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.
Flere oplever længere kø ved Kolding - Vejdirektoratet justerer13.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet følger trafikken tæt på E45/E20 ved Kolding, hvor et større vejarbejde er i gang. Flere trafikanter oplever i øjeblikket længere rejsetid end forventet. Vejdirektoratet justerer løbende forholdene.
Viborgvej ved Hammel og Svenstrup får ny asfalt13.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 17. april og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Viborgvej mellem Hammel og Svenstrup. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Motorvej E20 spærres kortvarigt ved Odense V natten til den 14. april13.4.2026 12:09:09 CEST | Pressemeddelelse
E20 Fynske Motorvej spærres kortvarigt i begge retninger mellem Odense SV <52> og Odense V <53> tirsdag den 14. april 2026 klokken 01:00 til 01:30.
Sydlig til- og frakørsel ved Nørre Aaby åbner i slutningen af april13.4.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner til- og frakørsel <57> Nørre Aaby på den sydlige side af E20 Fynske Motorvej i forbindelse med arbejdet med den nye jernbane under motorvejen og Assensvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum