Risvej ved Ejer Bavnehøj er spærret under E45 i en uge
Fra søndag den 30. juni til lørdag den 6. juli spærrer Vejdirektoratet Risvej under E45 Østjyske Motorvej. Spærringen betyder, at E45 ikke kan tilgås i alle retninger ved <54> Ejer Bavnehøj. De lokale trafikanter må i stedet benytte en omkørselsrute.

Den tunnel, der fører Risvej i Skanderborg Kommune under E45 Østjyske Motorvej, skal udvides, så der kan blive plads et ekstra spor på motorvejen.
I den forbindelse skal der rammes pæle i jorden til nye fundamenter, og det arbejde kræver ekstra plads til den store maskine. Af sikkerhedsmæssige årsager er Vejdirektoratet derfor nødt til at spærre for adgangen under motorvejen.
Risvej vil være spærret fra søndag den 30. juni klokken 23.00 til lørdag den 6. juli klokken 23.00.
- Trafikanter, der har brug for at krydse motorvejen for at komme til henholdsvis Tebstrup eller Ris / Ejer Bavnehøj, må i stedet benytte sig af en omkørselsrute via Horndrupvej.
- Trafikanter, der kommer i nordgående retning ad E45 og skal mod Ris / Ejer Bavnehøj, kan med fordel benytte afkørsel <55> Horsens N.
- Trafikanter, der kommer i sydgående retning ad E45 og skal mod Tebstrup, kan med fordel benytte afkørsel <53> Skanderborg S.
Skanderborg Kommune har givet tilladelse til spærringen, og der er skiltet med periode for spærring og anbefalede ruter til omkørsel i området.
_______
Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Snart bliver det nemmere og hurtigere at komme frem.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
Motorvejsramperne i Motorvejskryds Aarhus V spærres i forskellige perioder sommeren over27.6.2025 11:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges nyt asfalt i hele firkløverkrydset hvor Herningmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej skærer hinanden, og det betyder perioder, hvor dele af motorvejskrydset er spærret hen over sommeren.
Cykelløb og ferietrafik giver trængsel i store dele af Aalborg og Nordjylland26.6.2025 12:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Det kommer til at påvirke trafikken, når der afvikles DM i landevejscykling fredag den 27. juni og søndag den 29. juni samtidig med første store ferieweekend.
Spærring af til- og frakørsel ved Ejby <56> fra 29. juni til 5. juli26.6.2025 09:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Ejby <56> på E20 Fynske Motorvej og krydsning af motorvejen via Nørregade spærres fra søndag den 29. juni til lørdag d. 5. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum