Historiske Lærke til OL i Paris
Lærke Marie Olsen bliver den første danske judo-kæmper, der deltager ved to OL. Endda i to forskellige vægtklasser.

Forud for de seneste olympiske lege i Tokyo var der gået 33 år uden en dansk judo-kæmper ved OL. Og Danmark havde aldrig haft en kvindelig judo-kæmper med til OL. Disse forbandelser brød Lærke Marie Olsen med sin deltagelse ved Tokyo-legene.
Nu bryder hun en tredje forbandelse. Som den første danske judo-kæmper er Lærke klar til sit andet OL. Det har ingen dansk judo-kæmper oplevet før.
Hun kvalificerede sig efter en rigtig god slutspurt oven på en periode, hvor det så lidt sort ud.
”På et tidspunkt troede jeg, at løbet var kørt. Så jeg er virkelig glad for, at jeg alligevel kommer afsted. Det er vigtigt for judosporten i Danmark, at det lykkedes,” siger Lærke Marie Olsen.
Det er ikke kun historisk, at hun skal afsted for anden gang. Hun kommer til at deltage ved OL i to forskellige vægtklasser. I Tokyo kæmpede hun i 63 kilo-klassen, men i Paris skal hun kæmpe i 70 kilo-klassen. Hun skulle tidligere arbejde hårdt for at holde vægten, og så besluttede hun sig for at skifte til en højere vægtklasse.
”Jeg har altid kæmpet i 63 kilo-klassen, så jeg har skullet vænne mig til at kæmpe i en større klasse, og jeg måtte begynde helt forfra på verdensranglisten. Jeg tvivlede i starten på, om det var rigtigt at skifte, men nu giver det hele mening. Jeg klarer mig godt, og jeg er blevet et gladere menneske,” understreger hun og fortsætter:
”Jeg er lidt nervøs for at skulle konkurrere i Paris, for det er anden gang, jeg er til OL, og så vil der være større forventninger. Men jeg glæder mig også. Mit favoritstævne ligger faktisk i Paris, for de franske tilskuere er fantastiske. De hepper på alle og ikke kun på de franske atleter.”
Hos DIF’s OL-chef de mission, Søren Simonsen, er der glæde over at få endnu en atlet og endnu et forbund med til Paris.
”Lærke OL debuterede i Tokyo, hvor hun tabte i overtid til den senere bronzevinder. Det er fantastisk, at Lærke nu får lov til at revanchere sig i Paris. Det er imponerende, at vi med Lærkes kvalifikation får endnu et forbund repræsenteret ved OL,” siger Søren Simonsen.
Også hos Team Danmark står man klar med åbne arme for at tage imod Lærke Marie i Paris.
”Stort tillykke til Lærke! Hun var ved det seneste OL i Tokyo i 2021 med som den første kvindelige danske judokæmper nogensinde ved OL. Hun blev samme år kåret som BESTSELLERs Olympiske Håb og har siden da kæmpet for at kvalificere sig til Paris 2024. Det er lykkedes, og det er fantastisk, at vi nu kan byde Lærke velkommen på OL-holdet,” siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.
Fakta om Lærke Marie Olsen
Født: 21. juni 1998
Sportsgren: Judo
Udvalgte resultater: Sølv ved junior-VM 2018, bronze ved European Open 2019. 5.-plads European Open Prag 2022, 7.-plads Paris Grand Slam 2023, 7.-plads Dushanbe Grand Prix 2023, 7.-plads Astana Grand Slam 2024.
Tidligere OL-deltagelser: 2021
Nøgleord
Kontakter
Søren Simonsen, OL-chef de mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark: 25145640, lbch@teamdanmark.dk
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent, DIF: 23323784, lhe@dif.dk
Billeder


Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum