Trafiktung fodboldfest kan gøre kør-selv-ferien ekstra bøvlet i år
Årets kør-selv-ferie kræver endnu engang tålmodighed. Det skyldes blandt andet høj risiko for kø ned gennem Tyskland og en midlertidig grænsekontrol frem til den 19. juli

Mange danskere kører snart sydpå for at holde sommerferie, men som ofte før kan vejen derned godt blive en anelse besværlig.
Den tyske bilistorganisation ADAC har netop offentliggjort en prognose for trafiksituationen her til sommer, og det er ikke just opmuntrende læsning for de danskere, der planlægger bilferie sydpå i de kommende uger.
”Vi forventer et højt niveau af trafiktæthed og heraf følgende kødannelser her til sommer. Trafikken er generelt tiltaget i de senere år, og der er fortsat mange vejarbejder. Den kombination medfører uundgåeligt kødannelser,” konstaterer Katharina Lucà, talsperson for ADAC.
Grænsekontrol og klassiske knudepunkter
Hun fremhæver de klassiske trafikknudepunkter som steder, hvor bilisterne skal være forberedt på at sidde i kø. I det vestlige Tyskland drejer det sig om Bremen, Dortmund og Köln. I midten langs Autobahn A7, som rigtig mange danskere benytter ud og hjem, er der forventning om kødannelser ved Hamborg, Hannover, Frankfurt og Würzburg, mens det ser bedre ud for sjællænderne, der overvejende benytter Autobahn A9, hvor der umiddelbart kun er forventninger om kødannelser på strækningen mellem Nürnberg og München.
”I år er det særligt vigtigt, at man planlægger ud- og hjemrejsen gennem Tyskland, så der er god tid til turen. Der afholdes EM i fodbold, og ud over grænsekontrol, der kan skabe kø, vil det påvirke trafiksituationen i og omkring de byer, hvor der spilles kampe. Men helt generelt, så skal man være forberedt på at tage sig god tid og holde godt med pauser undervejs,” siger Rasmus Boserup, kommunikationschef hos energiselskabet OK.
Den tyske bilistorganisation anbefaler ligefrem, at man undgår nogle af trafikknudepunkterne på de dage, hvor tyskerne selv starter deres sommerferie. I år er der en lang række delstater, der starter ferie i uge 29, og derfor bør man være ekstra opmærksom i weekenden 12. til 14. juli, hvor ADAC fraråder at passere Hamborg, Frankfurt, Dortmund og München i myldretiden. Der forventes kødannelser på helt op til fire timer ved de nævnte trafikknudepunkter.
”Det vil tage lang tid at køre gennem Tyskland i dagtiden her til sommer, så afsæt god tid til turen, og hold pause hver anden time, især hvis der er små børn med i bilen. Vi anbefaler desuden, at man ikke kører alt for lange strækninger på én gang, så planlæg en overnatning, hvis det er muligt” lyder rådet fra Katharina Lucà.
Hold dig orienteret
Sidste år viste en undersøgelse fra det tyske trafikmyndigheder, at gennemsnitshastigheden i juli og august på det tyske motorvejsnet var 95 km/t i dagstimerne. I år forventer ADAC, at trafikken vil være på samme niveau, og dermed bør man indstille sig på lignende rejsetid. Derfor vil det tage omkring 14 timer inklusiv pauser at køre gennem Tyskland via A7 og A5 ned til Frankrig som mange danskere planlægger at gøre.
”Man kan ikke undgå kødannelser på ferieturen – heller ikke i år. Det er en god idé at holde sig orienteret undervejs via de store tyske radiostationer, der leverer trafikmeldinger flere gange i timen, og så er Google Maps et af de bedste værktøjer til at holde sig løbende opdateret om rejsetiden,” siger Rasmus Boserup fra OK.
For dem, der kører i elbil, er der gode nyheder, lyder meldingen fra ADAC.
Den tyske bilistorganisation forventer nemlig ikke store udfordringer for elbilisterne i år. Årsagen er, at der er foretaget en massiv forøgelse af ladepunkter langs det tyske motorvejsnet, og da der fortsat er få elbiler i Tyskland, så er der rigeligt med kapacitet ved opladestationerne.
Gode råd til årets kør-selv-ferie
- Planlægning i god tid og forsøg at undgå trafikknudepunkterne i myldretiden
- Du kan forvente en gennemsnitshastighed på 90-100 km/t. i dagstimerne ifølge bilistorganisationen ADAC
- Hold pause hver anden-tredje time og indregn en overnatning, hvis kørslen er længere end 1.000 kilometer
- Tag hensyn til de yngre passagerer i bilen, planlæg underholdning for dem, så køreturen ikke bliver en plage
- Hold dig løbende orienteret via trafikmeldinger på de store radiokanaler, men vær opmærksom på, at de ofte kun nævner trafikkøer over tre kilometers længde
- Hvis du bruger Google Maps, så overvej altid nøje hvis ruterådgivningen anbefaler markante ændringer af ruten i forbindelse med kødannelser ved vejarbejder og uheld
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst15.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum