ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg
26.6.2024 12:30:00 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har afvist at behandle en klage fra ITD Arbejdsgiver (ITD-A). ITD-A har klaget over manglende foreningsfrihed for arbejdsgivere og 3F’s bøllemetoder på arbejdsmarkedet. Afvisningen sætter et punktum for ITD-A's politiske arbejde for større valgfrihed i den danske model.
”Jeg ærgrer mig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke vil behandle sagen, men respekterer naturligvis dens beslutning. Det er en streg i regningen, som også vil få umiddelbare konsekvenser for foreningens arbejde”, fortæller bestyrelsesformanden for ITD Arbejdsgiver, John A. Skovrup.
Det politiske arbejde for større valgfrihed på det danske arbejdsmarked har fyldt meget i alle foreningens leveår. Med EMD’s beslutning falder det politiske arbejde i vid udstrækning bort, så bestyrelsen vil over sommeren forsøge at finde nye kræfter til bestyrelsesarbejdet.
“Efter ni år må vi nu erkende, at vi får ikke brudt monopolet i den danske model med den vej, som ITD-A har forfulgt. Derfor vil bestyrelsen overlade det videre bestyrelsesarbejde til nye kræfter i foreningen”, forklarer John A. Skovrup.
Hvis der ikke findes nok folk til at overtage bestyrelsesarbejdet, vil den nuværende bestyrelse indstille foreningen til opløsning på to af hinanden følgende generalforsamlinger.
Kontakter
John Agervig SkovrupBestyrelsesformand, ITD International Transport DanmarkITD
Tlf:40781611jas@skovruptransport.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Nu kan der søges støtte til projekter, der udvikler vejgodstransporten2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden, stiftet af brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), har åbnet årets første ansøgningsrunde og inviterer virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport. I denne runde håber fonden blandt andet at modtage ansøgninger om støtte til etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer.
Brancheformand tordner mod reducerede toldåbningstider24.2.2026 16:15:14 CET | Pressemeddelelse
Toldstyrelsens sene udmelding om markant reducerede åbningstider skaber stor usikkerhed, presser virksomhedernes planlægning og risikerer at føre til store forsinkelser – selv efter mindre justeringer, siger formanden for International Transport Danmark (ITD).
International Transport Danmark sætter stævning af ministerier i bero29.1.2026 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen International Transport Danmark sætter sin stævning af Transportministeriet og Skatteministeriet i bero. Det sker, fordi organisationen er i dialog med transportministeren om en revideret bødemodel for den kilometerbaserede vejafgift, oplyser branchedirektøren.
Rekordmange transporteffektive lastbiler på de danske veje19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af grønne og transporteffektive vogntog på de danske veje fortsætter med at stige. Alligevel bremser de politiske rammer fortsat udbredelsen af de ekstra lange dobbelttrailervogntog.
Fond åbner for indstillinger til initiativpris i transportbranchen15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
