Næstved Kommune får en ny, samlende direktør for Børn, Unge og Uddannelse
Nanna Lohman bliver Næstved Kommunes nye børn- og ungedirektør. Hun brænder for hele børn- og ungeområdet og er blandt andet optaget af at få flere børn til at lykkes i de almene fællesskaber.

Det bliver en fagligt funderet direktør, der fra august kommer til at stå i spidsen for hele børn-, unge- og uddannelsesområdet i Næstved Kommune. Nanna Lohman er uddannet folkeskolelærer, har arbejdet som skoleleder og skole- og uddannelseschef og kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør i Lejre Kommune.
Borgmester, Carsten Rasmussen udtaler:
-Jeg er rigtig glad for, at vi nu har fået ansat en direktør til at lede indsatsen omkring børn, unge og uddannelse i Næstved Kommune. Det er et område, der er højt prioriteret af et samlet byråd, det er både med i vores vision og i seneste budgetforlig. Nanna Lohman har den viden og erfaring, der skal til for at lede området og stå i spidsen for de forandringer, vi ønsker i byrådet.
Nanna Lohman glæder sig til de nye udfordringer, der venter i Næstved.
-Jeg er meget optaget af børn- og ungeområdet, og i Næstved er der et stort, politisk fokus på at styrke børn og unges udvikling og kompetencer. Jeg motiveres af en dagsorden, hvor ambitionsniveauet er højt, og hvor vi sammen konstant arbejder på at udvikle attraktive dagtilbud, skoler og uddannelsestilbud - med en særlig forpligtigelse til at få flere til at lykkes i de almene fællesskaber.
Kommunaldirektør Camilla Nowak glæder sig til at få Nanna Lohman med i ledelsen af Næstved Kommune.
-Nanna Lohman har masser af praktisk erfaring, hun er god til at skabe følgeskab hos sine medarbejdere, og hun er en dygtig kommunikator, som sætter børnene først. Med hende i direktionen er den fuldtallig, og vi står nu med en ledelse af Næstved Kommune, hvor direktørerne komplementerer hinanden godt.
Nyt center efter sommerferien
En af de første opgaver, der venter den nye direktør, bliver at skubbe et nyt Center for Unge og Uddannelse i gang. Centeret skal sikre en sammenhængende ungeindsats, der skal bidrage til at flere unge færdiggør folkeskolen og kommer i gang med uddannelse eller i job.
-Det vigtigste for mig er, at vi holder de unge forrest. De skal opleve at blive mødt, grebet og hjulpet videre i job eller uddannelse. Vi skal turde prøve nye veje i tæt samarbejde med alle dem omkring os: uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, siger Nanna Lohman.
Fra CV’et
Nanna Lohman er født i 1977 og bor i Odense. Hun er gift med Allan og er mor til tre voksne børn. Hun er rundet af Foreningsdanmark og kan ofte findes med en padelketcher i hånden.
Ved siden af sit job sidder Nanna Lohman med i Rådet for Børns Læring, som rådgiver børne- og undervisningsministeren om vigtige dagsordener, blandt andet om børns udbytte af undervisningen. Hun sidder også i bestyrelsen i Danmarks Evalueringsinstitut, som laver analyser og redskaber, der styrker uddannelser og dagtilbud.
Kontakter
Camilla NowakKommunaldirektør i Næstved Kommune
Tlf:55 88 50 01Tlf:30 12 21 72camnki@naestved.dkCarsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25 45 09 43caras@naestved.dkNanna LohmanDirektør for børn, unge og uddannelse
Tlf:29 65 76 40Billeder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune runder 85.000 indbyggere3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste fem år er indbyggertallet steget med 2.000 borgere, så der nu bor 85.007 indbyggere i Næstved Kommune. Det er Lille Næstved (Næstved by), Næstved Nord (Næstved by) og Glumsø, der procentvis har haft den største stigning i antallet af beboere de seneste fem år.
Næstved i top 5 på liste med mest solgt erhvervsjord2.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i top 5 på listen over kommuner i landet, hvor der er solgt flest kvadratmeter jord til erhverv i 2024. Blandt kommunerne øst for Storebælt placerer Næstved sig som nummer 2 med 115.013 solgte kvadratmeter. Det viser Estate Medias årlige undersøgelse af jordsalg i Danmarks kommuner.
Nyt børnebibliotek er på vej i Næstved1.7.2025 08:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober slår Næstved Bibliotek dørene op til et helt nyt børnebibliotek, der skal vække læselyst gennem leg, sansning og fordybelse.
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum