Ildsjæle vil hjælpe unge i Jylland med nyt krisecenter
Foruden et enkelt krisecenter i København er der ingen steder unge under 18 år selv kan henvende sig, hvis livet gør ondt. De er overladt til kommunen eller deres forældre. Det vil to ildsjæle ændre på ved at etablere et børne- og ungekrisecenter, der kan hjælpe unge fra hele Vestdanmark.
Hvor skal unge tage hen, hvis de oplever svære problemer i hjemmet eller andetsteds i livet? Det spørgsmål stillede Suzanne Baltzersen og Laila Branick retorisk sig selv. For de kendte svaret: Der er nemlig ikke egentlige opholdssteder for børn og unge under 18 år, hvor de unge selv kan henvende sig og få tilbudt husly
Som det er nu, kan de unge kun blive anbragt på foranledning af en sagsbehandler. De besluttede derfor, at de ville skabe et tilflugtssted til denne oversete samfundsgruppe. Således blev ideen til TeenHouse skabt, hvor akut hjælp står som det første beredskab inden kommunernes omkostningstunge indsatser iværksættes, der f.eks. kan ende ud i anbringelser. Og nu, et år efter, er man næsten klar til at starte det op.
- Vi vil skabe et tilbud til de unge med tre ben: omsorg, vejledning og rådgivning. Vi skal være et fordomsfrit tilflugtssted, når livet gør ondt, hvorfra man forhåbentligvis kan se videre på en løsning, fortæller Suzanne Baltzersen, der er medstifter af TeenHouse og cand.pæd.psyk. Hun uddyber:
- Vores rolle er ikke at overtage kommunens opgaver, det er at skabe et supplement til den indsats, der allerede findes. Vi skal heller ikke fungere som et skjold overfor børnenes forældre. Vores fornemmeste opgave bliver at bygge bro mellem børnene, forældrene og kommunen. Vores personale skal ligeledes kunne fungere som bisiddere ved møder med både forældre og kommunen, så de unge kan være trygge i mødet med dem.
- Vi forventer, at 80% af de børn og unge, som vil opsøge os, ikke er kendte af systemet. Det ville være fantastisk at hjælpe dem, inden de skal ind og figurere i de offentlige systemer, forklarer Laila Branick, der er medstifter af TeenHouse og civiløkonom. Hun uddyber:
- Mange af de unge ønsker heller ikke at blive endnu en ”sagsmappe” i kommunen; andre kan af personlige årsager have en indgroet mistillid til det offentlige. Igen understreger det vigtigheden af at tilbyde et sted, hvor de unge hurtigt kan tilbydes støtte af børnefaglige medarbejdere, der også yder omsorg og rådgivning i en svær tid.
Stærk bestyrelse skaber et godt fundament
Men det er ikke nogen nem opgave at starte et helt nyt krisecenter for børn og unge. Der skal indsamles diverse fonde og sponsorater for at få alt op at køre. Noget som heldigvis er godt på vej:
- Det er ikke store beløb, der skal til for at skabe sådan et center. Slet ikke i forhold til de kommunale budgetter, der eksisterer inden for området. Helt konkret drejer det sig om ca. 9 millioner DKK for at drive et døgnåbent krisecenter med børnefagligt personale til at tage sig af 250 børn og unge om året. Så måske kan beløbet lyde stort, men i forhold til hvad det koster at hjælpe det enkelte barn, ser vi det som en både effektiv og billig metode, siger Laila Branick.
- Der har heldigvis allerede været stor opbakning til vores mission, og vi har fået sammensat en stærk bestyrelse af nogle dygtige og prominente borgere, der alle deler vores værdier. Blandt andet Karin Salling, der er næstformand i bestyrelsen for Salling Fondene, og Claus Hommelhoff, der er stifter af Formuepleje A/S og formand for Hospice Søholm, indskyder Suzanne Baltzersen.
Store virksomheder har erklæret deres støtte
Også større virksomheder har støttet op om projektet, blandt andet den landsdækkende entreprenør JORTON:
- Suzanne og Laila har en mission, som vi ikke kan andet end at støtte op om. Vi har før arbejdet med unge mennesker og har blandt andet haft lærlingeforløb med unge, der har været på kant med loven. Resultaterne heraf har været fantastiske, og det viser, hvilken enorm forskel det gør, når et ungt menneske får blot en lille smule støtte og bliver mødt med tillid. Som stor virksomhed har man et socialt ansvar, og vi kunne ikke se et bedre formål end at støtte udsatte unge mennesker, fortæller Elma Lomholdt, der er HR- og marketingschef i JORTON. Hun uddyber:
- Vi var trygge ved, at det var netop Suzanne og Laila, der driver TeenHouse, da de både brænder for det og har de kompetencer, der skal til for at projektet lykkes. Og så er det vigtigt at slå fast, at handler man ikke tidligt bliver det meget dyrere for samfundet. Så vi tror at TeenHouse i sidste ende bliver en samfundsgevinst og håber at endnu flere støtter op om tiltaget.
Men når de sidste fondsmidler er hjemme, hvornår kan man forvente et fuldt funktionsdygtigt TeenHouse?
- Vi har næsten alt på plads, så når vi trykker på knappen, går der kun fire måneder, før TeenHouse er en realitet. Der er derfor ikke langt fra tanke til handling, afslutter Laila Branick.
Om stifterne
Suzanne Baltzersen er cand.pæd.psyk med en stor erfaring inden for familiebehandling. Hun har gennem sin karriere arbejdet med udsatte børn og unge, både i og uden for offentligt regi. Hun kender derfor det eksisterende system, der er sat i verden til at hjælpe unge, indgående. Hun har længe set behovet for at skabe et nyt tilbud, der tidligt kan hjælpe udsatte børn og unge på en hurtig og effektiv måde, fremfor dyre anbringelser.
Laila Branick er civiløkonom og har en lang karriere med flere topposter i erhvervslivet. Som hun selv forklarer, har hun haft alle muligheder for at nå til tops, nu er det på tide at give tilbage, og hjælpe andre til at nå deres fulde potentiale.
Nøgleord
Kontakter
Alexander TengbjergKommunikation og PRHR / Marketing
Tlf:+45 4137 3103atg@jorton.dkLaila BranickMedstifter af TeenHouse
Tlf:60536390laila@teenhouse.dkSuzanne BaltzersenMedstifter af TeenHouse
Tlf:22419013suzanne@teenhouse.dkBilleder
Links
Om TeenHouse
TeenHouse er ikke et behandlingssted, men er et trygt tilflugtssted, hvor målet for personalet er at lytte, støtte og styrke de unge. De børnefaglige medarbejdere i TeenHouse er brobyggere, rådgivere, og frem for alt, en støtte for de unge i deres mest udfordrende tider. Fra at tilbyde husly til at agere mediator i konflikter, fokuserer de på styrkelse og selvstændighed, alt sammen bygget på fundamentet af respekt, tillid, ansvarlighed og en fælles stræben efter at skabe retning i livet.
Man regner i TeenHouse med at yde hjælp og støtte til 250 unge mennesker det første år, hvorefter man satser på at kunne modtage endnu flere. Målgruppen er udsatte børn og unge og man arbejder med fire primære undergrupperinger, der vil gøre brug af TeenHouse:
- Børn og unge, der lever midlertidig på gaden, som tilmed kan have en mistillid til myndigheder, hvor vi samtidig formoder, at størstedelen er ukendte af myndighederne. (30%)
- Børn og unge der lever i hjem med vold eller omsorgssvigt. Kendetegnet for denne målgruppe er en stor loyalitetsfølelse over for forældre og andre voksne, hvorfor det formodes, at de hemmeligholder de skadelige vilkår, de lever under. Derudover omfatter målgruppen unge, der er udsat for negativ social kontrol og som er særlige sårbare. (50%)
- Børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt i hjemmet og som er kendt af kommunerne, men i venteposition til rette hjælp fra myndighederne. (10%)
- Børn og unge, der oplever at være i en dårlig anbringelse. En del af disse børn rømmer i længere perioder med risiko for et liv som hjemløs og med deraf følgende risiko for misbrug, kriminalitet, prostitution eller lign. (10%)
Følg pressemeddelelser fra JORTON A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra JORTON A/S
EUC Nord har kåret JORTON til Årets Læreplads 202425.10.2024 09:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Man kan få mange fine priser i byggebranchen, men at blive kåret til årets læreplads er en af dem, der for alvor varmer. Ikke mindst fordi vi er blevet indstillet af vores lærling, Tobias Ringberg Andreasen, som mange lærte at kende under World Skills, hvor han tilkæmpede sig en Medallion of Excellence.
Kommunal arkitekturpris overrækkes til nybyggeri på Kvægtorvet8.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1988 har Slagelse Kommune uddelt en bygnings- og arkitekturpris til byggeri og anlæg af høj arkitektonisk kvalitet. I år blev der uddelt en pris til både nybyggeri og renovering. Vinderne blev i går afsløret på Slagelse Bibliotek, hvor borgmester Knud Vincents uddelte priserne. Blandt de tre indstillede nybyggerier var det Frejas Vænge 1-51 og 2-22, der løb med sejren.
Resultatet er skuffende, men solid ordrebeholdning skaber optimisme hos entreprenør25.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2023 har budt på en række udfordringer for den landsdækkende entreprenør JORTON. Dermed ender resultatet for året i nul, hvilket er stærkt utilfredsstillende. Men direktøren er fortsat optimistisk takket være en flot ordrebeholdning.
BoligKorsør har udpeget en entreprenør: Nu kan byggesag til en halv milliard begynde2.2.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der har længe ligget en plan for revitaliseringen af BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 på Motalavej. Men nu er der udvalgt en entreprenør, og det bliver JORTON som skal løfte opgaven. De sidste papirer blev underskrevet straks efter byrådets godkendelse af projektet og dermed kan byggeriet endelig sættes i gang.
Vivabolig går stigende nedbørsmængder i møde med LAR-løsning, der forbedrer udearealer og biodiversitet29.1.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
2023 blev året hvor endnu en uheldig vejrrekord blev slået. Det blev nemlig vores vådeste år, der til dato er målt. Og ifølge videnskaben ser det ud til at denne rekord får kamp til stregen de kommende år. Vi skal derfor til at se på hvordan vi håndterer og lever med de store mængder nedbør. Det vil utvivlsomt kræve store investeringer i vores infrastruktur og mange steder tages der tiltag for at håndtere de stigende vandmasser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum