Puljer bidrager til aktiviteter og arrangementer
26.6.2024 08:32:59 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
I første halvdel af 2024 har Guldborgsund Kommune bevilget midler til over 15 arrangementer og aktiviteter på Lolland-Falster. Nogle er allerede afviklet, men lokale og besøgende kan også se frem til en lang række aktiviteter og events sommeren over og året ud.

Tidligere på måneden løb Kun for Forrykte Festival og Havnens Dag af stablen i Stubbekøbing. I samme periode var værestedet Perronen i Nykøbing F vært for en sommerfest, hvor brugerne og de frivillige var med til at afvikle en dag med fællesskab og musik for alle interesserede.
Fælles for disse initiativer er, at de er støttet af Guldborgsund Kommune, og i løbet af sommeren og efteråret står endnu flere aktører klar med aktiviteter og oplevelser for borgere og besøgende i alle aldre.
”Vi er i den heldige situation, at vi modtager rigtig mange kvalificerede ansøgninger fra lokale ildsjæle, der brænder for at lave spændende arrangementer for borgere over hele kommunen. Det store stykke arbejde der ligger bag de arrangementer og aktiviteter er vi selvfølgelig glade for at kunne støtte” siger Ole K. Larsen, udvalgsformand for Landdistrikter, Kultur og Fritid.
Et af de arrangementer, der har modtaget støtte, er Foreningen Nysted Middelaldermarked, som byder på en indlevende formidling af middelalderen. I januar 2024 indgik foreningen og Guldborgsund en flerårig bevillingsaftale.
”Vi er virkelig glade for den kommunale støtte vi har fået gennem tiden, og det er vi også i år. Den treårige aftale betyder, at vi har fået arbejdsro til at koncentrere os om arrangementet og kvaliteten i oplevelsen, og nu vi glæder os bare til tage imod de mange tusinde besøgende” fortæller formand for Foreningen Nysted Middelaldermarked, Henrik Nylander Nielsen.
Flere arrangementer i vente
Guldborgsund har støttet aktiviteter og arrangementer fordelt over hele kommunen. Ved seneste udvalgsmøde i Landdistrikter, Kultur og Fritid fik Gedser Bylaug bevilget 23.000 kr. til eventet ’Udrykning i Gedser’, og nedenstående er et uddrag af de oplevelser, der tidligere i 2024 har modtaget støtte, som borgere og besøgende kan se frem til i løbet af året.
Åbne Atelierdøre
Åbne Atelierdøre er forening af kunstnere og kunst¬håndværkere, der åbner dørene til deres hjem, værksteder og atelierer hvert år den anden weekend i august. Her kan besøgende komme med og se, hvordan de hver især arbejder. Der er også mulighed for at tale med den enkelte kunstner og få indsigt i de forskellige arbejdsprocesser. Efterfølgende bliver værkerne udstillet i ca. en måned.
Sydhavsøernes Frugtfestival
Sydhavsøernes Frugtfestival d. 14.-15. september er Danmarks største frugtfestival, der sprudler og summer af friske og bæredygtige råvarer, ambitiøse avlere og dygtige producenter. De står sammen i et fællesskab, der dyrker klimavenlige og kvalitetsfulde fødevarer til gavn og glæde for forbrugerne. Frugtfestival er en tradition, hvor man dyrker fællesskabet og passionen om den friske frugt i de ca. 60 stande, der er åbne for besøg.
Sensommermusik på Fuglsang
Ensemble Storstrøm afvikler Sensommermusik på Fuglsang - en festival, der årligt afholdes over en weekend i sensommeren på Fuglsangs områder. Under skiftende tematikker præsenterer festivalen nationale og internationale solister, nykomponerede værker, ’klangvandringer’, talks, kunst, natur, park og mad.
Sommersang på Torvet
Nykøbing Falster Revyen arrangerer årligt Sommersang på Torvet, som hen over fire hverdagsaftener i august præsenterer gratis koncertoplevelser med fire forskellige gæstesolister akkompagneret af revyens orkester på Torvet i Nykøbing.
M/F Ida som piratskib
Foreningen Idas Venner tilbyder ”Piratsejlads” over tre hverdage i efterårsferien og stiller an med familie- og børnevenlige aktiviteter på og omkring færgen M/F Ida. Færgen sejler i fast rute mellem Stubbekøbing og Bogø, og arrangementet indeholder klovneri, ballonfigurer, ansigtsmaling, tegnekonkurrence, skattejagt, snobrød og andre familierettede aktiviteter.
Det er stadig muligt at ansøge om midler fra FOKUS-puljen, så listen af arrangementer vil højst sandsynligt blive udvidet i takt med at ansøgninger godkendes.
Tilskud til over 60 aktører
Kultur- og fritidslivet støttes ikke kun med midler fra Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget. I alt har over 60 foreninger og private aktører modtaget midler til aktiviteter og tiltag fra hhv. FOKUS-puljen, Landdistriktspuljen og Økonomiudvalgets Tilskudskonto i 2024.
”Vi har i mange år i skiftende byråd prioriteret kultur-, fritids- og foreningslivet højt. Det er helt bevidst, for vi synes, at alle kommunens borgere skal kunne leve et aktivt liv i sunde fællesskaber. Det handler ikke kun om at få sjove eller spændende oplevelser, men om at være en del af et socialt fællesskab,” siger Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune.
Uddybende liste over puljemodtagere i 2024 er vedhæftet.
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkSimon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Henrik Nylander NielsenFormand, Foreningen Nysted Middelaldermarked
Tlf:22291604nylander4@yahoo.dkBilleder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum