Støtte til 64 kommunale nye cykelstiprojekter besluttet
Knap 226 millioner kroner fra cykelpuljen gives til kommunale cykelstiprojekter over det meste af landet.
Landets kommuner har haft mulighed for at indsende ønsker om støtte fra staten til lokale cykelstier fra cykelpuljen i Infrastrukturplan 2035. Forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 har besluttet af udmønte støtte til 64 projekter med 225,9 millioner kroner til medfinansiering af cykelstier.
Kommunerne kan få op til 40 procent af anlægssummen i tilskud, dog kan cykelprojekter på skoleveje og mellem to kommuner få op til 50 procent i tilskud.
Kommuner har sammenlagt indsendt 118 projekter, og Vejdirektoratet har efterfølgende vurderet hvert enkelt projekt ud fra den positive effekter for cykeltrafikken. På den baggrund har forligskredsen nu besluttet, at 64 projekter sættes i gang med tilskud fra cykelpuljen. Af de 64 projekter, er 34 skolevejsprojekter til knap 126 millioner kroner i tilskud. 18 af de 64 projekter er tværkommunale projekter, som samlet får i alt 43,8 millioner kroner i tilskud.
Landets mindste kommuner med under 25.000 indbyggere har desuden haft mulighed for at søge om støtte til hjælp til selve udformningen af projektbeskrivelser. Syv kommuner har gjort brug af muligheden for at få hjælp fra Vejdirektoratet: Fanø, Glostrup, Ishøj, Kerteminde, Lemvig, Odder og Samsø. Det er besluttet, at de syv kommuner i alt skal have støtte for 1,3 millioner kroner.
I Infrastrukturplan 2035 blev der aftalt en pulje til cyklisme på tre milliarder kroner.
Udmøntningen af midler fra den kommunale cykelpulje er først endelig, når Finansudvalget har tiltrådt tildelingen af midler ved et aktstykke.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Sofie Lippert, sofie.lippert@ft.dk, 61 62 49 62
Liberal Alliance:
Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64
Det Konservative Folkeparti:
Mai Mercado, Mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84
Enhedslisten:
Jette Gottlieb, jette.gottlieb@ft.dk, 61 62 36 70
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Alternativet:
Christina Olumeko, christina.olumeko@ft.dk, 61 62 49 85
Dansk Folkeparti:
Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
83 millioner til ladeinfrastruktur til Østbanen1.7.2025 12:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Som led i indførelsen af batteritog i Region Sjælland skal der etableres ladeinfrastruktur til de nye tog.
Nu må 17-årige køre bil uden ledsager1.7.2025 09:17:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan 17-årige bruge deres kørekort uden ledsager i bilen mellem klokken 05 og 20. Samtidig bliver der indført nultolerance for alkohol for alle nye bilister de første tre år.
Færre grænsehindringer skal lette den tunge transport1.7.2025 07:05:25 CEST | Pressemeddelelse
En dansk-svensk arbejdsgruppe har undersøgt mulighederne for at gøre det nemmere at fragte gods på tværs af grænsen mellem Danmark og Sverige. Den danske transportminister og den svenske infrastruktur- og boligminister har som fælles mål at fjerne grænsehindringer til glæde for den grønne omstilling og transporterhvervet.
114,1 millioner kroner til statslige cykelstier27.6.2025 07:05:59 CEST | Pressemeddelelse
Den statslige cykelpulje har fokus på cykelpendling og supercykelstier, og nu udmøntes der midler til fire cykelprojekter fra den statslige cykelpulje.
71 nye cykelstier på vej over hele landet27.6.2025 07:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige udmøntning af cykelpuljen sætter penge af til cykelstier. I alt skal der anlægges cykelstier for 682,4 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum