AI opdager flere tilfælde af brystkræft i Hovedstaden
Med AI-assistance findes der signifikant flere tilfælde af brystkræft og arbejdsbyrden er blevet mindre blandt radiologerne. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i et nyt evalueringsstudie fra Københavns Universitet og Region Hovedstaden efter snart tre års erfaringer med kunstig intelligens.

Kan kunstig intelligens hjælpe med at opdage brystkræft? Svaret er et klart og tydeligt ’ja’. Det viser et nyt studie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet og screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden, som har evalueret regionens brug af teknologien de seneste knap tre år.
Studiet viser, at synergien mellem meget erfarne speciallæger i brystradiologi og AI-systemet resulterer i, at signifikant flere tilfælde af brystkræft bliver opdaget og at antallet af falske positive resultater reduceres.
I Danmark tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år. Samtidig bliver kvinder, som tidligere er opereret for brystkræft, tilbudt mammografiscreening til de er fyldt 79 år. Alt i alt er det mange tusinde røntgenbilleder hvert år, som kunstig intelligens nu hjælper lægerne med at undersøge.
”Screening af hele befolkningen med mammografi gør at færre dør af brystkræft, men det kræver også en stor indsats fra radiologerne. I studiet kan vi konkludere, at kunstig intelligens er en stor hjælp, og i kombination med de erfarne speciallægers bedømmelse findes flere tilfælde af brystkræft i tidlige stadier og færre falsk positive resultater, end man gjorde før AI blev introduceret,” siger postdoc Andreas Lauritzen fra Datalogisk Institut og videnskabelig assistent på Gentofte Hospital samt førsteforfatter på studiet.
Før AI blev taget i brug fandt radiologerne i gennemsnit 70 tilfælde af brystkræft ud af 10.000 screeninger. Efter AI er taget i brug finder radiologerne nu 82 kvinder med brystkræft ud af 10.000. I gennemsnit finder brystradiologerne efter introduktion af AI’en således yderligere 12 tilfælde pr. 10.000 screeninger.
Fandt flere mindre kræftknuder
I studiet sammenlignede forskerne to grupper på i alt 119.000 kvinder mellem 50 og 69 år, der gennemgik mammografiscreening i Region Hovedstaden. Den første gruppe blev screenet uden brug af AI, mens den anden gruppe blev screenet med hjælp fra AI, der analyserede billederne.
Og ud over at flere tilfælde af brystkræft blev opdaget ved kombinationen af radiologer og AI, var en større andel af tilfældene små invasive kræftformer på en centimeter eller mindre. Andelen af de små kræftknuder, der blev opdaget med hjælp af AI, var 44,93 procent mod 36,60 procent før introduktion af AI. Og det er en vigtig bonus for kvindernes behandling.
”Både antallet af fundne kræftknuder og størrelsen på kræftknuderne er to meget væsentlige faktorer og noget, der virkelig har betydning for kvindens sandsynlighed for at blive helbredt,” forklarer Ilse Vejborg, cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital og screeningschef i Region Hovedstaden og ansvarlig for implementeringen af AI i screeningsprogrammet.
Hjælp til travle radiologer
Brugen af kunstig intelligens i regionen har også gjort arbejdsbyrden med at vurdere undersøgelserne 33,4 procent mindre for brystradiologerne. Blandt andet fordi radiologerne tidligere skulle gennemgå mange tusinde røntgenbilleder som en del af screeningen af hele befolkningen, hvoraf de fleste viste sig at være normale uden kræft.
Før introduktionen af kunstig intelligens blev alle mammografierne nemlig læst uafhængigt af to brystradiologer. Men når der screenes med AI, vælger systemet automatisk ca. 70 procent af de mammografier med laveste risiko for brystkræft, som i stedet for at to brystradiologer i dag læses af en enkelt erfaren brystradiolog, og det sparer tid.
”Der er mangel på speciallæger i brystradiologi, såvel i Region Hovedstaden som i resten af landet – og i hele verden. Samtidig bliver der mange flere ældre i samfundet i disse år og dermed flere der skal screenes. Derfor var vores mål at reducere arbejdsbyrden uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det er lykkedes,” siger Ilse Vejborg.
De sidste 30 procent af mammografierne bliver læst uafhængigt af to radiologer, der kan bruge AI-systemet som støtte til automatisk at vise mistænkelige læsioner på røntgenbillederne. Således bliver alle undersøgelser vurderet af mindst én erfaren brystradiolog, og det endelige resultat bliver altid afgjort af brystradiologerne.
På de undersøgelser, hvor der er uenighed, mødes de to brystradiologer ved et såkaldt konsensusmøde eller en tredje erfaren brystradiolog tager den endelige beslutning. Det er derfor altid en erfaren brystradiolog, som afgør det videre forløb. Dette gælder både, hvis der er uenighed mellem AI’s vurdering eller uenighed mellem to radiologer.
Faktaboks: Mere om AI’en og resultaterne
- AI-systemet, der blev brugt, er trænet til at identificere mistænkelige områder i mammografier ved hjælp af avancerede deep learning-modeller.
- Studiet har omfattet over 119.000 kvinder
- Ved den AI-assisteret screening blev opdaget flere tilfælde af brystkræft (0,82 % mod 0,70 %) og reducerede falske positive resultater (1,63 % mod 2,39 %).
- AI-assistancen medvirkede også til at reducere procenten af kvinder genindkaldt til udredning med 20,5 procent og arbejdsbyrden for brystradiologerne med vurdering af screeningsundersøgelserne med 33,4 procent.
- Derudover var den positive prædikative værdi af AI-assisteret screening højere (33,5 % mod 22,5 %), og endnu flere af de opdagede invasive kræftformer var mindre end 1 cm (44,93 % mod 36,60 %).
Nøgleord
Kontakter
Andreas Lauritzen
Postdoc på Datalogisk Institut, Københavns Universitet / Videnskabelig assistent Afdelingen for Brystundersøgelse, Gentofte Hospital, Region Hovedstaden
+45 22 72 41 99
al@di.ku.dk
Ilse Vejborg
Cheflæge og screeningschef
Afdeling for brystundersøgelser Herlev Gentofte/ Brystkræftscreeningsprogrammet
Region Hovedstaden
Ilse.vejborg@regionh.dk
+45 38 67 77 49
+45 21 17 51 53
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Nyt studie peger på Skagerrak som et slags ”fritidshjem” for den gådefulde grønlandshaj9.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandshajen – verdens længstlevende hvirveldyr – forbindes oftest med kolde arktiske vande. Et nyt internationalt studie ledt af forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet viser dog, at Skagerrak sandsynligvis fungerer som opvækstområde for unge grønlandshajer. Studiet peger også på at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.
Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.
Gamle luftfotos giver forskere nyt redskab til at forudsige havstigninger3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.
Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”1.7.2025 10:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.
Dangerous Variant of Salmonella Still Not Eradicated – Researchers Point to the Solutions1.7.2025 09:53:23 CEST | Press release
The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum