Viborg Go Green / Energipark Tjele valgt som statsligt udpeget energipark
25.6.2024 13:15:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Grøn energi i Viborg Kommune bliver udpeget som statslig energipark som en del af regeringens klimaaftale.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har netop meddelt, at projektet Energipark Tjele nu er udpeget som et af de områder, hvor der kan etableres en statslig udpeget energipark. Viborg Kommune ansøgte i november 2023 i en ny runde om udpegning af energiparker.
Vækker glæde hos borgmester
Nyheden om, at Viborg Kommune nu er med blandt de kommuner, som skal være med til at realisere klimaaftalens målsætninger, er modtaget med stor glæde hos borgmester Ulrik Wilbek, som siger:
– Der er tale om et stort og vigtigt projekt – også på nationalt plan. Derfor har vi kastet en del kræfter i at få forklaret vores syn på sagen, så det er blevet tydeligt, hvorfor Energipark Tjele bør være en del af regeringens klimaplan hurtigst muligt, siger Ulrik Wilbek. Han fortsætter:
– Vi er allerede godt i gang med planlægningen for projektet, som også er et vigtigt skridt i retning af at nå vores eget mål i Viborg Kommune om at være klimaneutral inden 2050.
Næste skridt frem mod energipark
Udpegningen vil give bedre vilkår for at kunne etablere vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af Power to X-anlæg, (hvor man omdanner grøn elektricitet til brændstof), og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Det bliver bl.a. muligt at dispensere fra visse regler i skovloven, museumsloven og naturbeskyttelsesloven, hvis det er nødvendigt for at realisere energiparken.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil nu sætte gang i arbejdet med at udarbejde det lovgivningsmæssige grundlag for en statsligt udpeget energipark i Viborg Kommune, herunder Viborg Go Green / Energipark Tjele.
Fakta om projektet
- BioCirc Group ApS har ansøgt om at etablere en energipark til produktion af grøn energi.
- Byrådet besluttede at igangsætte planlægningen den 14. december 2022.
- Der planlægges for 18 vindmøller og solceller inden for et samlet areal på ca. 700 ha.
- Der planlægges for biogasanlæg og græsproteinanlæg, som senere følges af et Power to X-anlæg, der producerer metanolanlæg og et pyrolyseanlæg der producerer biokul.
- Projektet vil bidrage til at nå målene i kommunens klimaplan, ved bl.a.
- at elproduktionen på vedvarende energianlæg i kommunen skal være lige så stor som elforbruget i kommunen
- at der placeres Power to X-anlæg, der sikrer et mere optimeret og sammenhængende energisystem.
- Der er allerede udarbejdet planforslag for nogle dele af energiparken. Et planforslag for solceller ved Kvorning er i høring til den 2. juli, og et planforslag for vindmøller og solceller ved Sjørring sendes snart i høring, hvis byrådet beslutter det den 26. juni.
Fakta om klimaaftalen
- Regeringens klimaaftale fra 2022 har som mål at firedoble elproduktionen fra sol og vind på land inden 2030.
- Regeringen vil gøre det nemmere og mere attraktivt at opføre energiparker med flere vindmøller og solceller samlet i ét område, hvilket styrker incitamentet for kommuner, virksomheder og lokalsamfund.
- Energiparker udpeges af ministeren for byer og landdistrikter og forudsætter tilslutning fra den pågældende kommune.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkBritta B. PørksenChef for Plan & Byggeri i Viborg Kommune
Tlf:87 87 55 50bbp@viborg.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Tillykke til den nye regering - Viborg Kommune står klar med arbejdshandskerne på3.6.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny regering på plads ser Viborg Kommune frem til at fortsætte dialogen og få truffet beslutninger om en række sager. Det er sager, der har stor betydning ikke kun for Viborg Kommune, men også for resten af landet.
Viborg Kommune genopliver kåringen af Årets Lokalområde3.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at indstille kandidater til årets lokalområde, hvor landsbyer og lokalområder dyster om titlen, 25.000 kroner og muligheden for at vise fællesskabet og livet uden for de største byer frem.
Ny sammenhængsmodel skal sætte fælles retning for Viborg Kommune28.5.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Byråd har vedtaget en fornyet sammenhængsmodel og vision, som skal sætte fælles retning for kommunens udvikling og arbejdsform de kommende år.
Domkirkekvarteret får nyt liv – kom med til første spadestik21.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. juni inviterer Viborg Kommune borgere og presse til at være med, når borgmesteren tager første spadestik til forvandlingen af det historiske domkirkekvarter.
Idrætsforening giver psykisk sårbare et trygt fællesskab i bevægelse20.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. maj fejrer idrætsforeningen VIB IF 1-års fødselsdag. Foreningen er for borgere med psykisk sårbarhed og skal give flere mulighed for motion, fællesskab og nye venskaber. VIB IF er skabt i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Idræt for Sindet under Dansk Arbejder Idrætsforbund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum