Ungerådet vil undersøge trivslen blandt kommunens unge
Under et møde med Billund Kommunes Økonomiudvalg den 18. juni præsenterede Ungerådet deres fokusområder. De planlægger blandt andet at undersøge trivslen blandt unge i Billund Kommune.

Det var ikke et helt almindeligt Økonomiudvalgsmøde, der blev afholdt den 18. juni. Politikerne fik nemlig besøg af Ungerådet, som er en samling af unge, der gerne vil have indflydelse på unges liv i Billund Kommune. Gennem Ungerådet får medlemmerne erfaring med demokrati og med at udtrykke deres holdninger.
Det var derfor også Ungerådsmedlemmerne, der faciliterede mødet med politikerne fra Økonomiudvalget. Ungerådet præsenterede, hvad de særligt har fokus på for tiden, og de nævnte blandt andet kommunens børne- og ungesyn, mobilitet og mistrivsel.
Ungerådet er særligt optaget af, at trivslen blandt unge på landsplan er nedadgående, og de planlægger derfor at sætte gang i en undersøgelse af trivslen blandt unge i Billund Kommune.
”Vi er unge, og vi forstår hinanden, så derfor vil vi gerne spørge ind til trivslen blandt andre lokale unge. På landsplan ser vi nemlig flere og flere, der er ensomme, savner et socialt fællesskab og er alt for optagede af deres skærme. Men før vi ved, hvor vi kan sætte ind, skal vi have undersøgt, hvordan billedet ser ud her i Billund Kommune,” siger 16-årige Iulian Cigoreanu, formand for Ungerådet i Billund Kommune.
Efter mødet var der arrangeret fælles madlavning, hvor menuen stod på mexicanske tacos. Under madlavningen opstod der nogle rigtig gode snakke mellem Ungerådet og politikerne.
”Jeg vil gerne sige tusind tak til Ungerådet for en rigtig god dialog. Det er altid en fornøjelse at blive udfordret på den traditionelle måde at tænke møder på, og jeg synes, at de har fat i noget rigtigt vigtigt. Både som borgmester og mor til tre er jeg enormt optaget af, at vores børn og unge trives. Derfor bakker jeg meget op om den undersøgelse, som Ungerådet vil igangsætte. Det giver nemlig rigtig god mening, at det er lokale unge, der undersøger de lokale unges trivsel,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Fakta om Ungerådet
- Ungerådet kan løfte emner i det politiske system og kæmper for det gode ungeliv
- Rådet har 25 pladser, og arbejdsperioden går fra oktober til oktober
- Unge mellem 13 – 25 år kan søge om at være medlem
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune henter ny direktør internt18.9.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klaus H. Nielsen tiltræder d. 1. oktober 2025 som direktør for området Børn, Unge og Arbejdsmarked i Billund Kommune.
Nu tages første spadestik til en ny skole i Hejnsvig18.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september tages første spadestik til en ny stjerneformet skole i Hejnsvig. I udformningen af den nye skole er der fokus på, at byggeriet skal understøtte Playful Learning, samtidig med at bygningen bliver et samlingspunkt for foreningslivet og bidrager til udviklingen af Billund Kommunes stærke byer.
Søg støtte til fællesskabende aktiviteter for voksne16.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for ansøgninger til Midlertidig pulje for fællesskabende aktiviteter for voksne 2025. Puljen støtter nye initiativer, der giver voksne mulighed for at mødes om aktiviteter, der rækker ud over det sociale samvær.
Nu er de nominerede til ’Den Sociale Virksomhedspris 2025’ fundet15.9.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre virksomheder er nu udvalgt blandt de indstillede for deres bemærkelsesværdige indsats inden for beskæftigelse, uddannelse og støtte til borgere med forskellige udfordringer.
Afspærringer i Billund, lørdag den 20. september 202510.9.2025 13:11:19 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Hero Run vil dele af Billund bymidte samt omkringliggende gader i en periode være afspærret uden nogen mulighed for kørsel i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum