Nyt partnerskab med Børns Vilkår skal forbedre børn og unges trivsel
I et unikt partnerskab med Børns Vilkår og to andre kommuner skal Fredensborg Kommune udvikle og afprøve konkrete tiltag, som kan modvirke den stigende mistrivsel hos børn og unge

Flere og flere børn og unge mistrives i hele landet. Det er et både ulykkeligt og komplekst problem – uden lette løsninger. Derfor har Fredensborg Kommune og Børns Vilkår netop indgået et 10-årigt partnerskab om at udvikle og afprøve konkrete tiltag til at forbedre trivslen.
”Vi skal glæde os over, at langt størstedelen af vores børn og unge trives og har det godt. Men vi skal også erkende, at problemerne med mistrivsel stadig vokser og nu er en kæmpe udfordring for os alle. Derfor skal vi arbejde benhårdt – i fællesskab - på at styrke trivslen alle de steder, vi overhovedet kan.
Da Børns Vilkår har en kæmpe viden og kapacitet på området, er dette partnerskab et stort og vigtigt skridt i vores arbejde”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, som sammen med udvalgsformand Per Frost Henriksen underskrev aftalen med Børns Vilkår den 25. juni.
Fra Børns Vilkår deltog vicedirektør Steffen Raun Fjordside, som også ser frem til at udmønte partnerskabet i konkrete handlinger:
”Vi har som samfund ikke råd til, at et stort antal børn og unge mistrives. Hverken menneskeligt eller økonomisk. Derfor er det afgørende, at vi får knækket kurven af mistrivsel og får skabt en positiv forandring for børn og unge. Vi er glade for, at Fredensborg Kommune deler vores ambitioner om netop den opgave, og vi ser frem til nyt og omfattende partnerskab, hvor vi kan udvikle og teste ny løsninger sammen. Med støtte fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde glæder vi os til – med store og små indsatser – i fællesskab at løfte trivselsudfordringerne”, siger Steffen Raun Fjordside.
Partnerskabet ligger i forlængelse af det omfattende initiativ, som byrådet med budgetaftalen 2024 har iværksat for at forbedre trivslen – den såkaldte ”2030-plan for bedre trivsel”
Gennem partnerskabet får Fredensborg Kommune adgang til Børns Vilkårs store viden om børn og unges trivsel. Det giver et stærkt afsæt for at både udvikle og afprøve nye tanker og ideer, som kan forbedre børnenes trivsel.
I alt indgår tre kommuner i partnerskabet med Børns Vilkår. Udover Fredensborg er Furesø og Ballerup kommuner med. Partnerskabet er støttet af Annie & Otte Johs. Detlefs’ Fonde OJD.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Børns Vilkår, pressetelefon tlf.20 20 44 59
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum