Ny borgerrådgiver i Fredensborg Kommune
25.6.2024 08:47:29 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Den 1. august tiltræder cand.jur. Gülüm Yalcin som borgerrådgiver
Mandag aften godkendte et enigt byråd ansættelsen af Gülüm Yalcin som kommunens nye borgerrådgiver. Gülüm Yalcin er uddannet jurist i 2014. Hun har en bred erhvervserfaring og har siden marts 2022 fungeret som borgerrådgiver i Halsnæs Kommune. Gülüm har ligeledes erfaring som borgerrådgiver fra både Gribskov og Stevns kommuner.
”Byrådet har besluttet, at kommunen fremover permanent skal have en borgerrådgiver, som kan bistå og vejlede borgerne samt samarbejde med administrationen om udvikling af bl.a. sagsbehandling og kommunikation med borgerne. Jeg er derfor glad for, at et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Gülüm Yalcin, som vi finder har de helt rette kvalifikationer”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
”Som borgerrådgiver brænder jeg for at sikre, at borgernes behov bliver behandlet retfærdigt og respektfuldt, så vi sikrer en god og konstruktiv dialog. Det ser jeg frem til at hjælpe borgerne i Fredensborg Kommune med”, siger Gülüm Yalcin.
Gülüm Yalcin tiltræder den 1. august. Kontaktinformation mv. bliver umiddelbart herefter offentliggjort i kommunens annonce i Uge Nyt og på kommunens hjemmeside.
Gülüm Yalcin vil fremover være ansat i både Fredensborg og Halsnæs kommuner, idet begge kommuner har oprettet borgerrådgiverfunktionen som en deltidsstilling.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum