Historisk aftale for Danmarks fødevare- og landbrugsproduktion
I den grønne flerpart har Dansk Metal arbejdet for, at vi får rettet op på miljøkatastrofen, og at Danmark undgår unødige tab af arbejdspladser.

Der er netop indgået aftale om den grønne flerpart, som lægger op til en historisk grøn omstilling af dansk fødevare- og landbrugsproduktion.
”Dansk Metal har arbejdet for, at vi har en klode, vi kan give videre i ordentlig stand til vores børn og børnebørn, og at vi får rettet op på den miljøkatastrofe, som har ødelagt livet i havet og i vores fjorde. Det har også været afgørende for os, at vi undgår unødige tab af arbejdspladser, særligt i yderområderne. I den kommende tid bliver det vigtigt, at industrien giver en hjælpende hånd, så vi får styrket landbruget og fødevareerhvervet teknologisk, så de kan lave den grønne omstilling,” siger Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen.
Miljøkatastrofen har fyldt meget ved forhandlingsbordet i den grønne flerpart.
”Det bør selvfølgelig igen blive sådan, at alle børn i Danmark får mulighed for at bade og fiske i rent vand. Nu rejser vi skov, udtager lavbundsjorde og sikrer rent drikkevand, så vi forhåbentlig får rettet op på den skandale, som det er,” siger Claus Jensen.
Dansk landbrug og fødevarevirksomhederne skal nu igennem en udvikling, hvor de kan forvente at få hjælp af industrien.
”Landbruget og fødevareerhvervet står foran at skulle fylde mindre af Danmarkskortet for at gøre plads til mere skov og natur. Samtidig skal de lave den grønne omstilling, som kræver en teknologisk udvikling. Det skal vi hjælpe dem med i industrien, så Danmark fortsat kommer til at leve af, at vi producerer i høj kvalitet og kan eksportere i stor stil til udlandet. Det sikrer gode danske arbejdspladser til dygtige faglærte,” siger Claus Jensen.
Dansk Metal opfordrer ligesom NNF, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, KL og DI alle folketingets partier til at bakke op om aftalen og indgå et forlig, der respekterer aftalens balancer.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Ny aftale kan sikre dansk skibsbygning4.7.2025 19:01:51 CEST | Pressemeddelelse
Politisk aftale om bygning af forsvarsskibe i Danmark er et fremskridt for dansk forsvarsindustri og vores sikkerhed. Det kan skabe massevis af arbejdspladser.
Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet30.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum