Gå i Franciska Clausens fodspor
24.6.2024 15:23:13 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Bliv klogere på Franciska Clausens liv og virke, når en ny audiowalk lader interesserede gå i kunstnerens fodspor i Aabenraa. Audiowalken, som har premiere 27. juni, er en del af fejringen af 125-året for Franciska Clausens fødsel.

Audiowalken, der er skabt i anledning af 125-året for Franciska Clausens fødsel, inviterer borgere og besøgende til at udforske kunstnerens liv og forestillingsverden. Fortællingen er opdelt i fem afsnit og guider lytteren på en rundtur i Aabenraa, hvor Franciska Clausen blev født og boede store dele af sit liv.
Jeg er meget begejstret for, at audiowalken giver alle interesserede mulighed for at komme tættere på Franciska Clausens liv og arbejde. Det er en spændende oplevelse, hvor man ved at gå gennem byen og lytte til fortællingerne kan leve sig ind i datiden og se byen gennem Franciska Clausens øjne. Jeg håber, at mange vil tage på turen og opdage eller genopdage en kunstner, som med sin avantgardistiske stil var forud for sin tid, og som stadig er relevant i dag, siger Signe Bekker Dhiman, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune.
Audiowalken starter foran det gamle rådhus i Aabenraa og tager brugerne rundt til fem forskellige steder i byen, som på den ene eller anden måde er knyttet til Franciska Clausens liv og virke som kunstner. Ruten er omkring halvanden kilometer lang og slutter på det grønne areal ved Kilen, hvor der efter planen skal opføres et nyt museum, som blandt andet skal udstille Franciska Clausens værker.
Der er premiere på audiowalken om Franciska Clausen torsdag 27. juni, hvor alle interesserede er inviteret til at gå audiowalken i fællesskab. Bagefter er der en artist talk med den prisbelønnede dramatiker Jannie Schjødt Kold, som har skrevet manuskriptet og instrueret sammen med Mathias Sørensen, der har stået for optagelserne og lyddesignet. Desuden er det også muligt at møde komponist Andreas Sørensen, som har stået for musikken i audiowalken. De tre fortæller om tilblivelsen af Atelier Europa, som audiowalken hedder.
Audiowalken er en dramatiseret fortælling, som bygger på fakta og bruger fiktive virkemidler. Den er indtalt af de to kendte skuespillere Sonja Richter, der portrætterer Franciska Clausen, og Charlotte Munck, der giver stemme til fortælleren som en fiktiv museumsguide. Begge skuespillere har indtalt fortællingen på dansk, tysk og engelsk, så oplevelsen kan nydes af både lokale og turister.
Atelier Europa - en lydvandring om Franciska Clausen - er lavet i anledning af 125-årsjubilæet for Franciska Clausens fødsel med støtte fra Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig, Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune og Aabenraa Kommune, i samarbejde med Destination Sønderjylland.
Audiowalken Atelier Europa, som er gratis, kan findes i appen StoryHunt, der kan hentes til de fleste nyere smartphones.
Kontakter
Signe Bekker Dhiman
Formand, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Tlf.: 41 66 44 49
E-mail: sbekk@aabenraa.dk
Lise Lotte Urfe
Kulturkonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 40 47 66 33
E-mail: llu@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
Vedhæftede filer
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum