Regeringen og parterne i Grøn trepart indgår historisk Aftale om et grønt Danmark

Det danske landskab står over for store forandringer, efter regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL – er blevet enige om Aftale om et grønt Danmark. Aftalen viser vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer. Parterne er enige om en historisk omlægning af det danske areal, der giver mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.

Samtidig er parterne enige om, at Danmark også i fremtiden skal have en stærk og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevaresektor. Med aftalen sættes der endnu mere fart i den grønne udvikling af dansk landbrug under hensyntagen til, at Danmark også i fremtiden har et konkurrencedygtigt erhverv med attraktive erhvervspotentialer og arbejdspladser.

Formand for Grøn trepart Henrik Dam Kristensen siger:

”Jeg vil gerne sige et stort tak til parterne, som alle har vist viljen til at finde det gode kompromis med de rette balancer. Vi har i Danmark en god og stærk tradition for at løse store udfordringer i fællesskab, og den historie skriver den grønne trepart sig nu ind i. Aftalen vil gøre Danmark til et internationalt foregangsland for fremtidens grønne arealforvaltning. Det kan vi alle være stolte af.”

Med aftalen er parterne enige om, at der skal indføres en CO₂e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO₂e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO₂e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kr. pr. ton CO₂e i 2030 stigende til 300 kr. pr. ton CO₂e i 2035. Der afsættes desuden godt 30 mia. kroner til udtagning af i alt ca. 140.00 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer samt rejsning af 250.000 ha skov. Hertil opstilles en tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Partnerne er desuden enige om, at der som led i omstillingen af landbrugs- og fødevareerhvervet også er behov for at sætte endnu mere fart i udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag – og at reduktionseffekterne af disse så hurtigt som muligt skal dokumenteres, så de kan tælle med i den nationale emissionsopgørelse.

Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at reducere de danske udledninger med 1,8 mio. ton CO₂e i 2030. Aftalen lukker således mankoen ift. 2030-klimamålet.

Økonomiminister Stephanie Lose siger:

”Med aftalen i Grøn trepart sætter vi en klar grøn retning for fremtidens danske landbrug. Vi skaber rammer for en mere bæredygtig, højteknologisk og effektiv landbrugsproduktion, som sikrer en grøn omstilling. Det har ikke været nogen nem opgave, men jeg er stolt af, at vi endnu engang viser, at vi i Danmark kan sætte os sammen og lytte til hinanden og sammen finde løsninger på de store udfordringer for vores gode land. Jeg vil gerne takke parterne i Grøn trepart for deres store arbejde, seriøsitet og tillidsfulde samarbejde igennem de seneste mange måneder. Det har skabt fundamentet for, at vi i sidste ende kunne lykkes med at lave en aftale, som alle parter kan se sig selv i.”

Med aftalen forpligter regeringen sig til at arbejde for at gennemføre aftalens elementer med respekt for de balancer, som disse er udtryk for. Regeringen vil indkalde Folketingets partier til drøftelser herom.

Regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL opfordrer alle Folketingets partier til at bakke op om aftalen og indgå en politisk aftale, der respekterer aftalens balancer.

Aftalen vil skabe store forandringer i erhvervet og i det danske landskab i de kommende år og årtier. Aftalen viser bl.a. vejen til en gennemgribende nytænkning af den måde, det danske landareal forvaltes på. Visionen er, at Danmark skal være en international rollemodel for en helhedsorienteret og multifunktionel tilgang til arealforvaltning, hvor hensyn til natur, biodiversitet og drikkevand går hånd i hånd med effektiv og moderne fødevareproduktion.

For at drive omlægningen af det danske landareal etableres Danmarks Grønne Arealfond. Fonden skal omfatte indsatser såsom skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, strategisk jordopkøb mv., herunder med henblik på kvælstofreduktioner. Fondens aktiviteter vil omfatte indsatser for omtrent 40 mia. kr.

Parterne er enige om, at omlægningen forudsætter stærk lokal forankring, ejerskab og helhedstænkning. Derfor etableres en ny lokal organisering med vandoplandsstyregrupperne i en styrket rolle, og hvor kommunerne får ansvaret for planlægning og implementering.

Aftalen fastsætter også rammer og principper for de indsatser, der skal bringe Danmark i mål med indfrielse af EU’s vandrammedirektiv, så de danske kystvande igen bringes i god økologisk tilstand. Der er med aftalen tale om et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor regulering kombineres med målrettet arealomlægning, understøttet omstilling og moderne arealforvaltning.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger:

”Med dagens aftale investerer vi milliarder i den største omstilling af det danske landskab i nyere tid. Vi skaber meget mere natur, renere vandmiljø, rejser meget mere skov og gør det muligt at udvikle landbruget til fremtidens grønne konkurrence. Samtidig bliver vi første land i verden med en CO2-afgift på landbruget. Det er endnu et eksempel på, hvad vi kan udrette, når vi fører politik henover midten.”

Miljøminister Magnus Heunicke siger:

”Med den her aftale tegner vi et helt nyt grønt Danmarkskort. I dag er 5 ud af 109 vandområder i god økologisk tilstand, som betyder, at livet trives under havoverfladen. Med denne aftale har vi en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt. Vi nedsætter en arealfond på 40 milliarder kroner, der skal sikre skovrejsning, etablering af vådområder og opkøb af jorde. Samtidig foretager vi et paradigmeskift i kvælstofreguleringen, hvor vi skruer markant op for reguleringen på markerne, der ikke allerede er taget ud af drift. Vi skal have fiskene tilbage i vores fjorde. Det har vi nu en klar plan for.”

Skatteminister Jeppe Bruus siger:

”Som skatteminister er jeg stolt over, at den grønne trepart i dag præsenterer en aftale, der indeholder en ambitiøs CO₂e-afgift på dansk landbrug. Med aftalen når vi vores klimamål i 2030, og vi tager et stort skridt nærmere at blive klimaneutrale i 2045. Vi bliver det første land i verden, der indfører en reel CO₂e-afgift på landbruget. Det kommer andre lande til at lade sig inspirere af. Aftalen viser, hvor meget vi kan opnå, når vi sætter os sammen på tværs af partifarver og interesser for at finde fælles løsninger på en af vor tids største udfordringer.”

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen siger:

”Vi skriver i dag et nyt kapitel i dansk landbrugshistorie. Danmark er en stolt fødevareproducerende nation, hvor vi har nogle af verdens dygtigste landmænd, som vi nu sikrer stabile rammer for fortsat at kunne producere fødevarer i verdensklasse mange år ud i fremtiden. Med aftalen skaber vi vækst og arbejdspladser i hele landet, mens vi passer godt på vores klima, miljø og natur. Vi investerer samtidigt i de unge, fremtidens landmænd, som skal tage faklen videre og sikre en fortsat udvikling – og ikke afvikling - af dansk fødevareproduktion. For verden mangler fødevarer og klimaløsninger, og begge dele kan dansk landbrug bidrage til hjulpet godt på vej af denne aftale.”

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:

”Med aftalen forandrer vi Danmarkskortet. Vi skaber et grønnere land med et mere klimavenligt landbrug, mere skov, mere natur og et renere vandmiljø. Og vi gør det på en dansk måde, hvor alle parter har bøjet sig mod hinanden og fundet langsigtede løsninger. Landbruget er Danmarks største CO2-udleder. Det kan ikke fortsætte. Derfor indfører vi som det første land i verden en klimaafgift og sætter fart på grønne tiltag, så vi med større sikkerhed er på vej til at nå 2030-målet. Nu venter der et stort arbejde med at realisere aftalen. Landbruget skal bidrage til og med ind i den grønne fremtid. Det har vi nu skabt alle forudsætninger for, og jeg håber, at Folketinget vil bakke op om de ambitiøse løsninger og balancer, Grøn Trepart er enige om.”

Formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard siger:

"Det er en aftale, som er epokegørende for Danmarks klimaindsats og for vores fælles natur. Den sætter rammerne for dansk landbrug og Danmarks fødevareproduktion i mange år frem. Med os ved forhandlingsbordet har vi sikret, at det fortsat er muligt at udvikle erhvervet frem for at afvikle det,  siger Søren Søndergaard forman for Landbrug & Fødevarer."

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding siger:

"Det er et historisk kompromis, som udstikker en helt ny retning for arealanvendelsen i Danmark. Aftalen vil sikre markant mere skov, store vådområder og meget mere beskyttet natur i Danmark. Vi får samtænkt natur-, kvælstof- og klimaindsatsen, og med en stor arealfond, får vi nu en unik mulighed for at gå i gang med at omlægge kvælstoffølsomme landbrugsarealer til natur, skov og vådområder og redde vores gispende vandmiljø og fjorde. Trods meget store uenigheder er det også lykkedes at lande et kompromis på en CO2-afgift, som lægger sporene ud til et omstillet fødevareerhverv – også på den anden side af 2030."

Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast siger:

”Vi er nået frem til en aftale, der på den ene side sikrer, at Danmark når sine klimamål og på den anden side afværger det råvaretab, som mange frygtede som konsekvens af en klimafgift. Der er i forvejen rigeligt med udfordringer for den danske fødevareindustri og de danske fødevarearbejdere. Bevarelsen af danske arbejdspladser har været det vigtigste for mig gennem forløbet. Derfor er jeg også tilfreds med, at der er fundet nogle løsninger, der afværger risikoen for tab af tusindvis af danske fødevarearbejdspladser.”

Forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen siger:

”Dansk Metal har arbejdet for, at vi har en klode, vi kan give videre i ordentlig stand til vores børn og børnebørn, og at vi får rettet op på den miljøkatastrofe, som har ødelagt livet i havet og i vores fjorde. Det har også været afgørende for os, at vi undgår unødige tab af arbejdspladser, særligt i yderområderne. I den kommende tid bliver det vigtigt, at industrien giver en hjælpende hånd, så vi får styrket landbruget og fødevareerhvervet teknologisk, så de kan lave den grønne omstilling.”

Politisk direktør i Dansk Industri Morten Høyer siger:

”Det er intet mindre end en historisk aftale, der stopper årelange politiske kampe om landbruget, fordi der nu er en virkelig ambitiøs og langsigtet plan for udvikling af både klima, miljø, natur og landbrug, som vil forandre danmarkskortet. Natur skal fylde mere, vores fødevareproduktion skal være bæredygtig og konkurrencedygtig, og så lægger vi op til at indføre verdens første CO2-afgift på landbruget. Det hele vil tilsammen sætte betydeligt skub i den grønne omstilling, og vi skal vise omverdenen, at det godt kan lade sig gøre.”

Formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm siger:

”Det er en meget ambitiøs aftale, som vi nu har indgået om den grønne omstilling. I kommunerne er vi klar til at stå i spidsen for, at vi får omlagt vores arealer med fokus på naturen, helheden og lokalt samarbejde. Kommunerne kender lodsejerne og de lokale forhold bedst, og vi er derfor glade for, at det også er kommunerne, som får ansvaret for den lokale omstilling, så vi sikrer, at der både er plads til landbruget og naturen. Det er store forandringer af vores land, der lægges op til, og aftalen vil ændre de danske arealer i årtier frem.”

Fakta: Hovedindhold i Aftale om et grønt Danmark

• Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO₂e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.
• En CO₂e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO₂e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO₂e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.
• Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
• Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner.
• Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).
• Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.
• Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
• Tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
• Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.
• Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.