Lynge-virksomhed er første vinder af cykelpris
Cyklistforbundet har for første gang uddelt Pedalkraft-Prisen, der går til en arbejdsplads, der har gjort noget særligt for at gøre det lettere og sjovere at tage cyklen til arbejde.
Det blev en virksomhed i Allerød Kommune, der som den første nogensinde løb med Cyklistforbundets nyindstiftede pris, Pedalkraft-Prisen. Pedalkraft-Prisen 2024 går nemlig til høreapparatvirksomheden WS Audiology i Lynge.
”De får prisen for den store opbakning til Cyklistforbundets kampagne Vi cykler til arbejde – og særligt til medarbejder og cykel-ildsjæl på WS Audiology, Radoslav Darula, der for alvor har fået cykelglæden til at rulle blandt kollegaerne i maj. WS Audiology og Radoslav Darula har med stor opfindsomhed gjort en ekstraordinær indsats for at motivere medarbejderne til at cykle – bl.a. med fælles cykelture, cykelservice og interne konkurrencer, så de er meget fortjente vindere af vores første pedalkraft-pris,” siger projektleder i Cyklistforbundet, Kasper Lundtoft Bentsen.
Prisen er indstiftet i år som en del af Cyklistforbundets store kampagne, Vi cykler til arbejde, som i år havde knap 500 deltagere i Allerød Kommune fra flere virksomheder. For at vinde Pedalkraft-Prisen skal virksomheden eller dens medarbejdere gøre en særlig indsats for at få flere op på cyklen under Vi cykler til arbejde. Præmien er en guidet tur på mountainbike for 10 personer med Café Parforce.
På landsplan satte 57.484 deltagere sig i sadlen og tilbagelagde sammenlagt over 9,8 millioner kilometer i årets Vi cykler til arbejde. Samfundsgevinsten ved det er enorm. Faktisk hele 70 millioner kroner. Det er nemlig så sundt at cykle, at samfundet sparer penge, hver gang du sætter dig i sadlen og cykler – og især hvis cykelturen erstatter en biltur.
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Det bør være gratis at tage cykler med i Hovedstadens Letbane5.12.2024 12:42:53 CET | Pressemeddelelse
Med mindre end et år til åbningen af Hovedstadens Letbane opfordrer Cyklistforbundet til, at cykelmedtagning i letbanen gøres gratis. Det vil ikke alene gavne cyklister, men også fremme brugen af kollektiv transport og bidrage til en mere sammenhængende og fleksibel transportoplevelse i Hovedstadsområdet, mener Cyklistforbundet.
Cyklistforbundet: Brug cyklen, når I skal rapportere om bæredygtighed26.11.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Husk nu cyklen, lyder det fra Cyklistforbundet i anledning af, at et direktiv fra EU fra i år motiverer mange store virksomheder til at være mere bæredygtige.
Undersøgelse: Bilister overser cyklister i ulykker21.11.2024 07:23:48 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at det skal være slut med at give cyklisters adfærd hovedskylden for ulykker, mener Cyklistforbundets direktør.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire danskere møder mørkelagte cyklister på cykelstien18.11.2024 09:47:50 CET | Pressemeddelelse
Hvis du kører på cykelstien i mørket, er der risiko for, at du møder en cyklist, der ikke kører med lys på cyklen. Ifølge en ny undersøgelse har tre ud af fire danskere nemlig indenfor den seneste måned mødt en cyklist i mørket, som ikke havde lys på.
Lærer i Mariager får Alle Børn Cykler Prisen 20246.11.2024 13:16:16 CET | Pressemeddelelse
Vibeke Krustrup Andersen på Mariager Skole får børnene i 0. klasse op på cyklen i en grad, hun har fået Cyklistforbundets lærerpris, Alle Børn Cykler Prisen 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum